Lær med kroppen

Jacob på seks år kravler op ad klatrevæggen i puderummet. Herfra springer han ud i luften for at gribe om et jernrør med begge hænder. Han er koncentreret og dybt optaget. Uden at falde ned foretager Jacob i løbet af en time i alt 17 spring. Han smiler. Han jubler. Hver eneste gang bliver han lidt dygtigere og tør lidt mere. Han er fyldt med lyst og vilje. Jacob er i gang med at lære med kroppen til glæde for både sin psykiske og fysiske udvikling.

Eksemplet med Jacob stammer fra bogen og videoen "Hey, jeg kan! Om kinæstetisk læring i daginstitutioner". Målet med materialet, som Århus Kommune har udgivet, er at give inspiration til det pædagogiske arbejde med krop og bevægelse. Det vil de kommende år være et indsatsområde i alle daginstitutionerne i Århus. Ikke mindst fordi krop og bevægelse er et af de centrale emner i loven om pædagogiske læreplaner.

For ud af krop og bevægelse springer alt andet. Det pointerer Ilse Marie Mortensen, fagkonsulent i Århus Kommune med krop og bevægelse som arbejdsområde, der er uddannet pædagog og har været leder af en daginstitution i mange år. Hun er med til i to dage at undervise 1000 pædagoger fra 420 århusianske institutioner, der skal have mere viden om, hvordan børn lærer bedre, når de bruger kroppen.

"Baggrunden er dels, at forskningen viser, at børns læring knytter sig til krop og bevægelse, og dels at et øget fokus på krop og bevægelse styrker børns sundhed og trivsel", forklarer Ilse Marie Mortensen.

"Det er ikke nødvendigvis ny viden for mange pædagoger, men der bliver sat ny fokus på de pædagogiske læreplaner. Det er ikke læreplaner for det enkelte barn, men hvordan en pædagog skaber et godt læringsmiljø og læringsrum, der kommer i fokus", siger Ilse Marie Mortensen.



Læringsrum. "Hey, jeg kan" er et selvstændigt projekt om, hvordan man som pædagog skaber læringsrum og pædagogiske læreplaner.

"Pædagogen er deres eget arbejdsredskab, men de har ikke haft ret mange redskaber til at udvikle det. Når man er sit eget arbejdsredskab, er det ens krop, ens måde at være til stede og være sammen med børn på, som får betydning for læreplanen, læringen eller udviklingen. I projektet sætter vi ord på, hvordan pædagoger gør noget aktivt og kropsligt, når de skaber disse læringsrum," siger Ilse Marie Mortensen, der også har en kropsterapeutisk uddannelse.

"Der er kommet ord og begreber på en del af den tavse viden, der ligger i pædagogfaget. En viden, der er så tavs, at pædagoger selv har haft svært ved at sætte ord på, hvad de rent faktisk gør. Det er en kæmpegevinst på området, hvis vi kan komme tættere på kernen, der hvor den pædagogiske proces virkelig fungerer, hvor pædagogen har en aktiv andel i processen, og hvor det ikke bare er en selvfølgelighed."

Ilse Marie Mortensen forklarer, at vi ikke er født med opmærksomhed. Det lærer vi af andre. Det er nødvendigt, at børn har gode rollemodeller og kan få følgeskab af nysgerrige voksne.

"Som mennesker har vi ikke bare en krop, vi er vores krop. Vi sanser og tager liv ind gennem vores krop. Vi kan ikke komme uden om vores krop. Vi skal lære at forholde os til den og tage den til os," siger hun.



Misforstået omsorg. For at få integreret krop og bevægelse i det daglige pædagogiske arbejde handler det om at udvikle bevidstheden omkring børns kropslighed og støtte op om den.

Ilse giver et eksempel fra en vuggestue. En pige på halvandet år har lige lært at gå. Hun øver og øver sig i at komme op på den trehjulede cykel. Efter et godt stykke tid synes en vikar, det er synd for pigen og går hen og løfter hende op på cyklen. Pigen bliver meget vred. Pædagogen ser episoden og reflekterer over den. Barnet er blevet frataget sin oplevelse af den udvikling og læring, der ligger i at prøve igen og igen. "Alt hvad vi lærer, lærer vi gennem gentagelser. Ting skal gentages, før det bliver en del af os. Jo mere børn får lov til at prøve, jo større handlingsrepertoire får de stillet til rådighed, som de kan trække på i andre situationer. I en misforstået omsorg kan vi fratage børnene oplevelsen og den dybe fryd af at kunne noget i dag, som de ikke kunne i går".

Ifølge Ilse Marie Mortensen skal en pædagog kunne skifte position i læringsrummet. Nogle gange skal hun gå foran og være rollemodellen, der viser strategier eller muligheder, andre gange skal hun gå ved siden af og dele oplevelserne, være nærværende, undersøgende, nysgerrig, optaget sammen med et barn, og andre gange igen skal hun bare gå bagved og bakke op, hvis nødvendigt.

"Ved at kunne skifte positioner i forhold til barnet har man hele tiden øje for, hvad barnet eller gruppen af børn kan nu", siger Ilse Marie Mortensen.



Bevidsthed i hverdagen.Pædagog Anna Thrysøe Olsen fra vuggestuegruppen i den integrerede institution Gnisten i Risskov har været igennem undervisningen på et af de første hold. Hun kan sagtens forestille sig, at de to dage med krop og bevægelse vil ændre hendes praksis, fordi hun er blevet mindet om, hvor vigtig krop og bevægelse er for barnets udvikling. Samtidig pointerer hun, at hun og hendes kollegaer i forvejen har en høj bevidsthed om, hvordan små børn lærer gennem kroppen.

"Som pædagoger har vi et stort ansvar for, at børnene får mulighed for at lære med kroppen. Det kommer ikke bare af sig selv, vi skal tage aktivt del i det. Det er væsentligt, at vi ikke ser det som en ekstra arbejdsbyrde, for det er en vigtig del af vores arbejde," siger Anna Thrysøe Olsen.

Hun mener, at det gælder om at sætte ind og få bevidstheden om krop og bevægelse til at hænge sammen i dagligdagen.

"Det skal ikke altid være et projekt eller forløb, hvor vi bevidst sætter fokus på krop og bevægelse. Måske er projektet en dag ikke at komme ud på legepladsen, men at børnene skal have rum til at gøre det hele selv. Det er vores opgave at få det til at være en leg. Det handler hele tiden om at blive bedre til at dokumentere, hvad vi gør, bl.a. i forhold til læreplanerne, og det har stor betydning for vores faglighed. I forhold til børnene skal vi være inspiratorer," siger Anna Thrysøe Olsen.



"Hey, jeg kan" er fem-årige Nannas begejstrede udtryk, da det lykkes hende at forcere en høj klatrevæg for første gang på børnenes legeplads. Videoen er optaget i Børnehuset Herluf Trolles Gade 23 i Århus og viser en række eksempler på, hvordan kroppen bruges til at kommunikere med, og hvordan kropssproget indgår i etableringen af læringsrummet. Den tilhørende bog præsenterer bl.a. den nyeste forskning på området. Materialet er produceret af Børn og Unge-afdelingen i Århus Kommune i samarbejde med Jysk Center for Videregående Uddannelse som inspiration til arbejdet med børns kropslige læring og kan købes gennem www.aarhuskommune.dk under publikationer. Pris pr. sæt: 85,00 kr. + ekspeditionsgebyr og porto