Kristne Friskoler; Regler på kant med loven

En gruppe kristne friskoler har de seneste uger vakt politisk furore, fordi de har en politik om, at skolernes lærere og pædagoger risikerer afskedigelse, hvis de lader sig skille eller gifter sig med en fraskilt.

Sagen er faldet flere folketingspolitikere for brystet, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sår nu tvivl om, hvorvidt skolernes personalepolitik i det hele taget er lovlig.

Godt nok har religiøst baserede skoler ifølge loven ret til at stille krav om, at lærerne skal dele skolernes religiøse idégrundlag. Men det gælder sandsynligvis kun for lærere, som i deres undervisning skal give "udtryk for deres religiøse livssyn," som ministeren skriver i et svar til Folketinget.

Dermed rejser Claus Hjort Frederiksen tvivl om, hvorvidt skolerne bryder loven, når de udleverer et såkaldt forståelsespapir til pædagoger, der bliver ansat i skolernes SFO'er.

I forståelsespapiret står der blandt andet, at "et brud af ægteskab, nyt ægteskab, eller indgåelse af ægteskab med en fraskilt vil blive behandlet af skolens bestyrelse." I konkrete tilfælde kan der blive tale om afskedigelse, hedder det.

Forståelsespapiret blev indført i 1995 og anvendes i dag på størstedelen af de 35 skoler, som er tilsluttet Foreningen af Kristne Friskoler.



Ret til forskelsbehandling. Ligestillings-forsker Kim Cort fra Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter forklarer, at der skal være et rimeligt forhold mellem mål og midler, hvis skolerne stiller krav til de ansattes privatliv.

"Der skal være overensstemmelse mellem den funktion, en ansat har i en religiøs organisation og organisationens ret til at forskelsbehandle. Man kan altså ikke kræve af alle ansatte, at de er kristne. Jeg læser ministerens svar som om, at ministeren selv tvivler på, at skolerne kan pålægge pædagoger en bestemmelse om skilsmisse, som den vi her taler om," siger Kim Cort.

Ifølge dansk lov har arbejdsgivere, der arbejder ud fra et politisk eller religiøst mål, ret til at forskelsbehandle de ansatte til en vis grad. Det fremgår af en undtagelsesparagraf i den såkaldte diskriminationslov fra 1996.

Diskriminationsloven handler blandt andet om, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte på grund af race, religion, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Men ifølge undtagelsesparagraffen gælder det ikke for arbejdsgivere, der arbejder ud fra "et bestemt religiøst eller politisk standpunkt."

På Institut for Menneskerettigheder i København vurderer seniorforsker Birgitte Kofod Olsen, at de kristne friskoler overordnet set vil være omfattet af undtagelsesparagraffen.

"Derfor er forståelsespapiret i sig selv nok ikke et udtryk for diskrimination. Dels fordi skolerne arbejder ud fra et bestemt religiøst standpunkt, dels fordi ansøgerne allerede ved ansættelsen bliver informeret om skolernes politik," siger Birgitte Kofod Olsen, der er cand.jur. og ph.d.

Hverken Kim Cort eller Birgitte Kofod Olsen tør tage endelig stilling til, hvilke ansatte skolerne må udlevere forståelsespapiret til. Det tør beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen heller ikke. Svaret ligger nemlig i sidste ende hos domstolene, der endnu ikke har truffet afgørelser i lignende sager.



Der er en grænse. Står det til Socialdemokraternes folketingsmedlem Thomas Adelskov, bør pædagoger ved skolerne snarest gå til domstolene og få prøvet deres sag.

"Som jeg læser ministerens svar, er der en oplagt mulighed for, at en pædagog ville vinde sagen. Derfor ville jeg, hvis jeg var pædagog og var utilfreds med forståelsespapiret, snarest gå til domstolene," siger Thomas Adelskov, der har rejst spørgsmålet over for ministeren.

Hos BUPL har forretningsudvalgsmedlem Lisbeth Schmidt Jespersen tidligere betegnet skolernes politik som middelalderlige og ude af trit med menneskerettighederne.

Efter at have læst Claus Hort Frederiksens udtalelse, ser hun gerne, at sagen bliver prøvet ved domstolene.

"Det er vigtigt at få slået fast, at der er en grænse for, hvor meget en arbejdsgiver kan gribe ind i ansattes privatliv. Derfor er det også godt, at der har været en åben og bred diskussion om skolernes værdigrundlag," siger hun.

Kun ganske få BUPL-medlemmer arbejder under Foreningen af Kristne Friskoler, og forbundet kender ikke til medlemmer, der ønsker at køre sag på forståelsespapiret.