Kriser kan klares hjemme

Omkring 50 børn og unge fra Sønderjylland i akut og ofte livstruende krise har det sidste halve år fået både hurtig og kompetent hjælp af et psykiatrisk udrykningsteam, som rykker ud senest inden for 48 timer, efter de får meldingen om, at noget er galt. De første erfaringer viser, at hurtig hjælp ofte gør udfaldet, og at behandlingen og støtten til de kriseramte patienter med succes kan foregå i hjemmet uden indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Siden 1. marts har et udrykningsteam fra Sønderjyllands Amt bestående af psykolog, sygeplejerske, læge og socialrådgiver bistået et halvt hundrede børn og unge i alderen 14 til 21 år, som har været i akut krise med alvorlige psykiske problemer eller selvmordstanker og -forsøg.

Ordningen, der foreløbig er på forsøgsstadiet, løber i to år, men allerede nu tyder de første erfaringer godt. Konkret har udrykningsteamet reduceret ventetiden til psykiatrisk indlæggelse fra et halvt år til ledige pladser på amtets børne- og ungdomspsykiatriske afdeling, men menneskeligt har forsøget med udrykningsteamet betydet en bedre og frem for alt hurtigere indsats til børn og unge i akut krise.

De unge kriseramte bliver henvist fra enten den praktiserende læge, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, socialforvaltningen eller sygehuse i amtet. Halvdelen af de henviste har haft selvmordstanker eller har forsøgt selvmord, mens resten har haft mere eller mindre alvorlige psykiske problemer - for eksempel angst for at bevæge sig uden for en dør, sorg efter skilsmisse og sygdom, eller smerter efter tab af kæreste.



Hurtig hjælp. En sidegevinst ved akutordningen er en kraftig reduktion af ventelisten til psykiatrisk behandling, som i nogle amter kan være op til et år. Men målet var egentlig ikke at nedbringe ventelisten, fortæller distriktsygeplejerske Anette Hansen, som er en af de seks fagpersoner, der er tilknyttet udrykningsteamet.

»Vi tror, de unge mennesker har bedst af at blive behandlet der, hvor de hører til - nemlig hjemme, hvor de kan have kontakt til familien og det øvrige netværk. Det virker rigtigt at hjælpe de unge i deres eget miljø, for det er her, de virkelige ressourcer ligger.«

Allerede ved den første kontakt med den unge gælder det for udrykningsteamet at danne sig overblik over, hvilken hjælp og støtte der kan hentes fra familien, en eventuelt kæreste og venner. Hele det nære netværk bliver forsøgt mobiliseret, og det kan også omfatte præsten, en skolelærer eller en pædagog.

»Nogle gange besøger vi den unge allerede på sygehuset, hvis han f.eks. har forsøgt at begå selvmord, og vi prøver så tidligt som muligt at inddrage familien - forældrene, mormor, kæresten og søskende for ad den vej at sikre, at selvmordsforsøget ikke gentager sig,« siger Anette Hansen.



Motiveret. Psykiske vanskeligheder eller selvmord kommer ofte som et chok for den nærmeste familie, men der ligger nogle energier og ressourcer i selve krisen, som udrykningsteamet forsøger at udnytte.

»Familien bliver vældig forskrækket, når krisen er akut, og netværket er meget motiveret for at hjælpe den unge. De har måske været tæt på at miste et barn. Motivationen virker ofte dobbelt - de er skræmte, men også meget, meget villige til at hjælpe. Og meget afhænger tit af, hvor hurtige vi er til at rykke ud. Der er himmelvid forskel på at komme anstigende tre uger efter en krise og så møde op, når den er helt aktuel,« forklarer psykolog Lars Hansen, der ligesom Anette Hansen har været på kursus i England for at lære, hvordan man som professionel takler mødet med den unge og familien.



Presset letter. Under en akut krise hviler der et betydeligt pres på den unge. Alt er kaos, og blot det at bevæge sig i skole er ofte forbundet med uoverstigelige vanskeligheder. Kriseteamet har mødt børn og unge, der ikke har været uden for en dør i flere måneder af angst for at bevæge sig udenfor.

»I krisen ligger der et budskab, og det gælder om at finde ud af, hvilke drømme der ligger bag budskabet. Er det sorg, tab eller en kæreste, der er forsvundet, en skilsmisse, sygdom i familien eller sygdom hos den enkelte eller andre sorgreaktioner? Det vigtigste er imidlertid at yde støtten så tidligt som muligt. Går der for lang tid, inden hjælpen kommer, er der ikke tale om en akut krise, men om en stadig tilstand, som kan være svær at afhjælpe,« siger Lars Hansen.

Et af de vigtigste virkemidler er at få lettet presset hos den unge i krise. Nogle regulære psykoser udløses af et hårdt indre pres, som det gælder om at afhjælpe.

»En stor del af hjælpen ligger i et samarbejde om at hjælpe den unge, og det sker tit uden medicinsk behandling. Vi er ikke et alternativ til den traditionelle psykiatriske behandling, men det viser sig tit, at vi når langt, når presset forsvinder fra den kriseramte,« siger distriktsygeplejerske Anette Hansen. Hun arbejder ligesom psykolog Lars Hansen til dagligt på Augustenborg børne- og ungdomspsykriatiske ambulatorium.