Krisepædagogik: Far og mor skal skilles

Lille Anna sidder og er lidt ked af det. Hun har lige sagt farvel til sin far. Hun ved godt, der nu går en uge, før hun ser ham igen. En uge er lang tid. Anna vil ikke rigtig være med til noget. Da en legekammerat kommer og hiver fat i hende, reagerer hun aggressivt. Det ligner hende ikke, og pædagogen skæver bekymret til hende. Annas far og mor er ved at blive skilt. Nu er konsekvenserne for alvor ved at gå op for lille Anna. Sådan er det jo. Der er vel ikke rigtig noget, pædagogerne kan gøre. Eller er der?

Jo, mener de i Børnegården i Vester Nebel ved Esbjerg. Der er i høj grad noget, pædagogerne kan gøre i forbindelse med skilsmisser. Situationen med Anna er konstrueret, men den er hvert år virkelighed for cirka 25.000 danske børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt.



Og det var også en periode med mange skilsmisser blandt forældrene til børnene i Børnegården, som fik institutionen til at formulere en handleplan.

"Vi havde vel fem til seks skilsmisser i løbet af et halvt år, og det var efterhånden nødvendigt med nogle retningslinjer, så vi præcist ved, hvad vi skal gøre, og så vi alle handler ens," fortæller institutionsleder Lone Hansen.

Men det er også en handleplan, som det kræver mod og en vis styrke at føre ud i livet, mener hun.

"Det handler om forældre i krise, og pædagogerne skal gå den svære balancegang, hvor der ikke tages parti, og hvor det hele tiden er barnet, der er i centrum".



Det sidste er for Lone Hansen det vigtigste.

"Vi skal have fokus på barnet og give det omsorg, støtte og tryghed. Men vi kan ikke gøre det uden at inddrage forældrene og tale rent ud af posen, også selv om det kan være svært," siger hun.



Første samtale. Så snart en far eller en mor trækker pædagogen til side og fortæller, at de har besluttet at gå fra hinanden, træder handleplanen i kraft. Barnets primærpædagog spørger, om barnet har fået besked, og i bekræftende fald, hvad der præcist er blevet sagt. Hvordan reagerede barnet? Ved det, hvor det skal bo fremover, og hvordan samværet med den anden af forældrene skal være? Og ved barnet, at institutionen har fået besked?



Forældrenes svar skal give pædagogen et billede af situationen, så hun kan snakke med barnet om den. Og pædagogen giver sin viden videre til kollegerne, så alle har den rigtige information.

I Børnegården har pædagog Helle Willert allerede været en sådan primærpædagog for skilsmissefamilier et par gange. Hun oplever især, at forældre beder pædagogerne om råd.

"De spørger os, hvornår de skal sige det til børnene, og hvordan, de skal sige det. De er usikre og vil jo bare gerne gøre det så let for børnene som muligt," siger hun.



Efter at være blevet informeret om skilsmissen, sørger pædagogerne for, at få en snak med begge forældre, fortæller institutionsleder Lone Hansen.

Her informeres forældrene også om, at pædagogerne har tavshedspligt, og de får hver især en seddel med nogle gode råd med sig hjem.

"Rådene handler blandt andet om, hvor vigtigt det er ikke at give barnet skyldfølelse, ikke at snakke grimt om den anden part, at forstå barnets ændrede adfærd den første tid efter skilsmissen og meget mere. På denne seddel lægger vi også op til en ny, længere samtale i løbet af et par måneder," siger institutionslederen.



Tager ikke parti. Pædagogerne i Børnegården har oplevet, at nogle forældre studser lidt, når de får en seddel med hjem og bliver kaldt til samtale begge to og sammen.

"De kan godt føle, at vi vil blande os, men når vi så slår fast, at det alt sammen er for barnets skyld, forstår de det som regel. Derfor er det vigtigt, at vi får det sagt, så de forstår vore bevæggrunde og ikke føler det som en anklage," siger Helle Willert og understreger vigtigheden af især ikke at tage parti for den ene eller den anden forælder.



"Hvis den ene part begynder at fortælle noget negativt om den anden part, må jeg sige, at her er noget, jeg ikke har lyst til at høre. Jeg skal jo have god kontakt med begge parter fremover, og vi må ikke blive part i sagen. I princippet er vi jo fuldstændig ligeglade med, hvorfor de skal skilles. Vi skal blot sørge for, at barnet kommer så let igennem det som muligt," siger hun.

Helle Willert ved dog også, hvad hun skal gøre, hvis hun alligevel overhører noget ubehageligt om en af parterne.

"Så må vi bruge kollegerne til at få det bearbejdet på en måde, så den professionelle kontakt med begge forældre kan fortsætte," siger hun.



Børnenes reaktion. Nogle børn bliver kede af det, nogle lukker sig inde i sig selv. Andre reagerer ved at blive nærmest hyperaktive. Der er stor forskel på børnenes reaktion, og ifølge Børnegårdens pædagoger viser de egentlige følelser sig først senere, når konsekvenserne aktualiseres, og forældrene ikke mere bor sammen. Så kan børnene blive forvirrede, de kan savne den ene af forældrene og de kan drømme om, at alt bliver som før igen.



I Børnegården skal primærpædagogen snakke med barnet om forvirringen og følelser som vrede, sorg og savn. Barnet skal opleve, at det kan betro sig til pædagogen, og det skal hjælpes med at sætte ord på følelserne.

"Vores handleplan siger, at vi skal være særligt opmærksomme på barnet i forbindelse med skilsmissen, og det skal vi være, så længe, det er nødvendigt, netop fordi reaktionen kan komme sent," siger Lone Hansen.

"Efter et par måneder har vi så samtale nummer to, helst med begge forældre. Også her er det vigtigt, at vi behandler begge parter ens og for eksempel ser lige meget på begge parter, selv om det måske er moderen, der snakker mest," siger lederen, der under denne samtale vil gøre meget ud af at fortælle om barnets trivsel eller mangel på samme.

"Men det er også vigtigt, at vi får klarhed over, hvordan samværet fungerer. Hvem der skal hente barnet hvornår. Samtidig skal vi sikre os, at begge forældre får informationen fra institutionen. Så vi lægger to sedler i barnets rum, og forældrene må så selv sørge for, at de begge får beskeden," siger lederen, der ikke tror på lykkelige skilsmisser.



Og det kan handleplanen i Børnegården ikke lave om på. Men hvis den kan hjælpe barnet igennem krisen, så skilsmissen går så lidt ud over trivslen som muligt, er meget nået, mener Lone Hansen.





-I gennemsnit er der hvert år 15.000 ægtepar, der vælger at blive skilt.

-10.000 af skilsmisserne sker i børnefamilier.

Det vil sige, at omkring 25.000 børn om året oplever en skilsmisse.

-Hver tiende skilsmisse ender med stor uenighed om børnene.

-Et dansk ægteskab varer i gennemsnit syv år.





Børnegårdens handleplan

• Der tages omgående kontakt til begge forældre, så der fastholdes en god kontakt til både faderen og moderen.

• Der stilles en række spørgsmål, så pædagogerne får et billede af forholdene, hvad barnet ved og hvordan, det har reageret.

• Primærpædagogen orienterer kollegerne.

• Begge forældre får et stykke papir med hjem: 'Gode råd til skilsmisseforældre'.

• Primærpædagogen har særligt fokus på barnet og hjælper det med at få sat ord på følelserne.

• Efter et par måneder inviteres forældrene til et møde, hvor der snakkes om barnets trivsel, og hvor nogle praktiske ting omkring samvær og afhentning af barnet afklares.

• På mødet aftales, hvordan man sikrer begge parter information fra institutionen.





Børns reaktioner

Alle ansatte i Børnegården har fået udleveret handleplanen, og derudover har de fået et papir om 'Skilsmissebørn i institutionen'. Her står blandt andet om børns reaktion:

• Skilsmissebarnet kan reagere ved at være indelukket, vredt, uroligt og have skyldfølelse.

• Et barn på tre år fantaserer meget. Ved skilsmisse kan barnet fantasere sig til, at alt bliver godt igen. Det kan reagere negativt ved at komme i konflikt med jævnaldrende, være hyperaktivt eller passivt.

• 4-5-årige børn har en høj grad af retfærdighedssans. Måske synes de, det er tarveligt af forældrene at ødelægge familien. De er bundet af regler, der ikke må brydes - det bliver de nu, når far og mor går fra hinanden.

• Et barn på seks år kan være meget prøvende og søgende. Det vil stille mange spørgsmål, og det vil også prøve at få sin ret.