Krævende forældre som ressource

Bordet i køkkenet er dækket op med te, kaffe og kage. Inde fra stuerne kommer lyden af legende og syngende børn. Det er fredag eftermiddag i børnehaven Hylet, der ligger i det indre København.

Ivalo Jensen er mor til Luna og Ilio på henholdsvis seks og tre år. Hun har sat sig ned med en kop te, inden hun og børnene skal hjem og holde weekend.

Fireårige Rosas mor, Mette Greiffenberg, har hængt jakken i garderoben og kommer ud i køkkenet.

Mens hun hjemmevant tager en kop fra skabet, takker hun Ivalo for sidst. Deres børn er i spisegruppe sammen, og derfor ses de to med fire-fem andre forældrepar og pædagogen fra spisegruppen én aften hver sjette uge.

Erik Nielsen har været pædagog i Hylet i 28 år. Han fortæller, at personalet gør meget ud af at opfordre forældrene til at blive hængende, når de afleverer og henter deres børn. Derfor står der også morgenmad og kaffe på stuen til forældrene, når de afleverer børnene om morgenen. Og om eftermiddagen er der kaffe og te til de forældre, der gerne vil blive hængende og få en snak med pædagogerne eller de andre forældre.

"Det er vigtigt for os at sende et signal til forældrene om, at her er ro og rum og tid til at snakke med dem. Det handler om åbenhed og om, at forældrene føler, at de må være her," siger Erik Nielsen.

Forældrene gør virkelig brug af tilbuddet. De færdes hjemmevant i institutionen - og er der ikke lige lavet kaffe, kan de selv lave det. Pædagogerne er enige om, at den hjemlige stemning, som deres forældresamarbejde skaber, giver plads til snak om stort og småt i dagligdagen. Forældrene bliver en del af dagligdagen i institutionen, og det er tydeligt, at de føler sig hjemme i Hylet.

Det betyder også meget for forældrene.

"Stemningen hernede gør, at jeg føler mig virkelig tryg ved at aflevere mine børn. Jeg føler, at vi er velkomne, og her er i det hele taget en meget hjemlig stemning, fordi vi også deltager i det daglige," siger Ivalo Jensen.



Stil krav. Men den åbne hyggestemning i institutionen kommer ikke af sig selv. Den kommer af, at pædagogerne stiller krav til forældrene om, at de deltager aktivt i institutionens hverdag.

"Vi gør det meget klart, når nye forældre kommer herned, at vi forventer noget af dem. At det er vores institution, så de er nødt til at være med og hjælpe til hernede," siger Karin Løvenskiold, som har været pædagog i Hylet i knap 25 år.

En del af kravene til forældrene består i mødepligt til de forskellige forældremøder, der bliver holdt.

Udover sammenkomsterne med forældrene og pædagogen fra børnenes spisegrupper, holder Hylet forældremøde for alle forældre hver sjette uge.

Da Mette Greiffenberg kom som ny forælder i Hylet, blev hun umiddelbart lidt afskrækket af de krav, pædagogerne stillede til hende.

"Lige i begyndelsen virkede det lidt voldsomt med så mange forventninger og arrangementer. Men vi vænnede os hurtigt til det. Også fordi både pædagogerne og de andre forældre var så engagerede, så det smittede af," siger hun.

"Nogle gange kan det godt være lidt af et projekt for os travle forældre at få tid til alle møderne og arrangementerne. Men det er det værd," mener Ivalo Jensen, der føler at den medbestemmelse og information hun får i Hylet, gør hende mere tryg ved at aflevere sine børn i børnehaven, end hun har været i andre institutioner.



Holdningsændring. Hylet er en selvejende institution, der blev oprettet af en forældregruppe i 1976. Derfor ligger det også dybt i Hylets mentalitet, at forældrene skal være så meget med som muligt. Men selvom Hylet er lidt anderledes end de fleste andre institutioner, mener pædagogerne fra Hylet, at man sagtens kan forbedre forældrekontakten andre steder uden en kæmpe indsats.

I Hylet har pædagogerne stort set aldrig problemer med forældrene. Opskriften er helt enkel. Pædagogerne er nødt til at opbygge et godt forhold til forældrene, så de sammen kan tage problemerne i opløbet. Eller bedre endnu helt kan undgå problemer.

"Forældresamarbejde er ligesom en sko. Man skal tage den af, når den begynder at gnave, i stedet for at vente til der skal plaster på," siger pædagog Erik Nielsen.

Men problemfri forældrekontakt kræver en del af pædagogerne, mener Hylets ansatte.

"Pædagogerne er nødt til at droppe "dem" og "os"-tankegangen. Mange pædagoger siger, at de er trætte af forældre. De glemmer bare, at de jo også selv er forældre, så det er jo noget sludder at sige, at alle forældre er på en bestemt måde. Pædagoger er simpelthen bare nødt til at se på forældrene som enkelte mennesker i stedet for som en gruppe, der bare er til besvær," siger Ulla Wendt, der har været pædagog i Hylet i 17 år.

Det handler i det hele taget om at bruge de krævende forældre som en ressource i institutionen.

"Vores tætte samarbejde med forældrene er især det, der gør vores arbejde spændende og givende. Vi pædagoger får enormt meget igen fra forældrene, og vi bruger hinanden meget indbyrdes i det daglige arbejde. Det gør også, at der er meget større respekt om vores arbejde," siger Ulla Wendt.



Stresset af forældres krav

Udbrændte og med manglende mod på at yde en ordentlig pædagogisk indsats. Sådan ligger landet for mange af de pædagoger, der lægger ryg til kritik og urimelige ønsker fra forældrenes side.

Hos Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus får man ofte pædagoger henvist, der lider af symptomer på udbrændthed. En typisk årsag er de krav og den kritik, den enkelte pædagog dagligt møder på sin arbejdsplads. Resultatet bliver dårlige pædagoger med lavt selvværd.

"Når pædagogerne hele tiden skal tænke på at tilfredsstille forældrene, kan de ikke skabe rum til at lave pædagogisk udviklingsarbejde eller tage vare på deres eget psykiske velbefindende", siger Janne Hertz, der er uddannet cand.psych. og arbejder som arbejdsmarkedspsykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus.

Hun oplever, at mange pædagoger bliver frustrerede over at bruge unødig meget tid og energi på forældrene.

"En naturlig konsekvens af forældrenes klager er, at den pædagogiske gruppe kommer til at fokusere meget på forældrenes behov. Derved kommer fokus væk fra det daglige arbejde og fra at få de pædagogiske overvejelser til at gå op i en højere enhed."

I sit arbejde gør Janne Hertz de udbrændte pædagoger opmærksomme på, at netop fordi de i forvejen er stressede, kan de opleve forældrene som mere krævende, end de egentlig er.

Det er især den gruppe forældre, der betegnes som de nye forældre, pædagogerne ofte synes, er for krævende.



Teoretiske forældre. Leo Andersen er lektor ved Jysk Center for Videregående Uddannelse, og han definerer de nye forældre som unge, nyligt uddannede og ambitiøse mennesker. De har læst alt, hvad de kan komme i nærheden af om børneopdragelse, men i praksis aner de ikke, hvordan de skal håndtere deres lille pode. Og så stiller de meget høje krav til sig selv og deres omverden.

"De vil gerne tale meget og spørger pædagogerne om stort set alt. De kræver service, og de kræver at få at vide, hvad de kan få ud af pasningen. På den måde går pædagogerne dagligt til eksamen med spørgsmål som: Har mit barn det godt, og kan du finde ud af at behandle mit barn ordentligt?"

Psykolog og konsulent for Foreningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem, Margrethe Brun Hansen, kan nikke genkendende til billedet af de nye forældre.

"Det kan godt være, at forældrene spørger om, hvilke vinterstøvler der er bedst, men det er ikke pædagogernes arbejde at svare på det, og så må man altså sende dem ned i skobutikken."

Hun mener, at pædagogerne skal blive bedre til at afgrænse deres egen rolle mere præcist for at kunne besvare de nye forældres mange spørgsmål.

"Pædagogerne bliver nødt til at fortælle forældrene, hvem de er, hvad de kan, og hvad forældrene kan forvente sig af dem."



Hold fast i fagligheden. En bedre bevidsthed om ens egen rolle som pædagog og klare linjer overfor forældrene går Janne Hertz også ind for. Men det skal ske i kollegialt fællesskab.

"Forældrenes pres skal tages op blandt pædagogerne i den enkelte institution. Det er som oftest et kollektivt problem, og derfor skal der findes en kollektiv løsning."

Kollegaerne kan også bruges på anden måde, hvis den enkelte pædagog går og tumler med nogle problemer med forældre.

"Kollegerne kan bedre forholde sig til, hvordan en tilspidset situation mellem pædagogen og forældrene føles. Pædagogen, der står med problemet med de krævende forældre, kan få gode råd fra kolleger, der selv har været i en lignende situation. Det kan være med til at løse problemet, inden det resulterer i sure forældre og knækkede pædagoger", siger Janne Hertz.

Hun opfordrer dog ledelsen til at være den, der tager teten og griber ind, inden det bliver for sent.

"Ledelsen skal signalere, at det ikke er den enkelte pædagogs personlige ansvar og problem, men institutionen som helhed," siger Janne Hertz.

Lektor Leo Andersen mener også, at pædagoger skal være bedre til at melde ud, når de føler sig uretfærdigt behandlet. Men det er ikke altid så nemt.

"Lærere har et fag, de kan holde sig til. Og det fag eksisterer, uanset om den enkelte lærer er i det eller ej. Men pædagogernes fag eksisterer kun i kraft af, at den enkelte pædagog udfører det. Dermed bliver det svært at skelne mellem, hvad der er fag, og hvad der er person."

Det gør pædagogen mere sårbar i forholdet til forældrene, for når noget er galt med et barn, bliver forældrenes kritik både rettet mod pædagogen som fagperson og som menneske. Leo Andersen mener, at pædagogerne kan komme problemet i møde ved at holde mere fast i fagligheden og professionalismen. Og sørge for at få kommunikeret deres faglige indsigt til forældrene:

"Pædagogerne har ressourcerne til at kunne håndtere de nye forældre. Men det kræver, at pædagogerne får formidlet deres faglige kunnen, når de kommunikerer med forældrene."



Hylets gode råd til bedre forældrekontakt



- Sig og signalér, at institutionen også er forældrenes institution. Sørg for, at forældrene føler sig velkomne. Prøv for eksempel at stille te og kaffe frem til forældrene om morgenen og eftermiddagen og opfordre dem til at blive hængende.

- Se forældrene som en ressource. Ti hjerner tænker bedre end én.

-Opfat forældres forslag og spørgsmål som noget positivt og ikke som et angreb. Lyt til, hvad de siger.

- Drop "dem" og "os"-tankegangen. Opfat institutionen som "vores" og et fælles projekt.

- MEN husk også at fortælle forældrene på en ordentlig måde, når der ikke lige er tid til at snakke. Og aftal så et andet tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre.

- Stil krav til forældrene. Fortæl dem, hvad I forventer af dem. For eksempel at de kommer til møder, at de selv laver kaffe, når de kommer, at de opholder sig i institutionen eller noget andet, der er vigtigt i jeres institution.