Krænkeren er selv offer

Projekt Janus hedder Socialministeriets nye behandlingstilbud til unge seksuelle krænkere. Navnet er hentet fra den romerske gud med to ansigter og symboliserer, at unge, som forgriber sig på mindreårige, både er krænkere og ofre.

En stor del har været udsat for omsorgssvigt, andre er psykisk udviklingshæmmede, og en gruppe er "stilfærdigt utilpassede og har svært ved social kontakt."

Det forklarer Mimi Strange, der er leder af projektet, som officielt åbnede 1. september.

Projekt Janus er det første af sin art herhjemme, og formålet er dels at undersøge, hvem de seksuelle krænkere er, og hvad der motiverer dem, dels at opsamle viden om fænomenet og dels at tilbyde behandling til 12-18-årige, som har krænket mindreårige seksuelt.

Mimi Strange mener, det er er belejliget, at det officielle Danmark nu er begyndt at beskæftige sig med problemet. Det har nemlig ikke fået samme opmærksomhed herhjemme som i Sverige og en række andre lande, der allerede har lignende behandlingstilbud.

"Vi har et veludbygget system til at tage sig af de børn og unge, som bliver krænket. Men de unge krænkere findes der ikke rigtig tilbud til. De hører ikke til under de tilbud, der gives til voksne krænkere og bliver heller ikke altid tilbudt behandling under gruppen af børn og unge, som bliver krænket," tilføjer hun.

Behandlingen, som de unge krænkere tilbydes, foregår ambulant i det indre København. Tre psykologer, en socialrådgiver, en socialpædagog og en sekretær er tilknyttet stedet.

"Vi håber på at kunne hjælpe deres seksuelle udvikling tilbage på rette spor. Vi ved ikke, om vi kan hjælpe alle, der henvender sig. Men jo tidligere, vi får fat i dem, jo mindre udviklet er deres personlighedsstruktur, og jo større er sandsynligheden for, at vi kan hjælpe med at rette op og på den måde forhindre, at de vil fortsætte med at krænke i voksenlivet," forklarer Mimi Strange, der er uddannet klinisk psykolog.

Behandlerteamet vil arbejde tæt sammen med kommunerne. Oplysningsmateriale er sendt til socialforvaltninger og opholdssteder, og det er også herfra, at Mimi Strange regner med, at de unge kommer til behandlingen.

"Meningen er, at blandt andre pædagoger skal kunne ringe til behandlingsstedet og få rådgivning, i første omgang over telefonen," siger hun.



Kun få er pædofile. Omsorgssvigt er hovedårsagen til, at unge bliver krænkere. De kan eksempelvis være vokset op i et voldeligt miljø, hvor de enten selv er blevet udsat for vold eller har været vidne til vold.

Den almindeligt udbredte teori om, at unge krænkere selv tidligere er blevet krænket, holder langt fra i alle tilfælde. Mimi Strange vurderer, at det blot gælder for en tredjedel.

"Mange unge krænkere har svært ved at tale med og omgås jævnaldrende. Derfor søger de nedad i aldergrupperne. Tit forsøger de bare at finde venner og har ikke tænkt sig at krænke nogen seksuelt," forklarer hun.

Groft sagt kan de unge krænkere deles ind i tre grupper: En gruppe, der fortsætter med at krænke, når de bliver voksne. Det er typisk unge, som vil fortsætte med at begå både seksuel og ikke-seksuel kriminalitet. En gruppe, der helt holder op med at krænke, og en tredje gruppe, der vil udvikle pædofili.

"Langt de fleste unge krænkere vil ikke kunne kaldes pædofile," fastslår Mimi Strange og tilføjer, at definitionen af en pædofil er en person på mindst 16 år, som finder sig et offer, der er mindst fem år yngre. Desuden defineres et menneske ikke som pædofilt, med mindre vedkommende gennem mindst et halvt år har haft seksuelle fantasier om børn.



Flest drenge. Der findes ingen danske tal for, hvor mange unge, der krænker andre seksuelt. En opgørelse fra 1998 viser, at gerningsmændende var under 18 år i hver tiende af de politianmeldte sager om seksuelt misbrug.

"Dertil kommer, at mange sager, hvor gerningsmændene er unge, ikke er blevet meldt til politiet. Dels, fordi det ikke altid giver mening at melde unge under 15. Dels, fordi nogle sager givetvis er blevet betragtet som sociale sager og ikke som sager for politiet," siger Mimi Strange.

I Sverige har man mere uddybende tal. Her har forskere undersøgt, hvor mange seksuelle krænkere, socialforvaltningerne rundt i landet blev bekendt med i løbet af år 2000. I alt deltog 285 kommuner i undersøgelsen. Tilsammen fik de i løbet af året kendskab til 235 unge, som havde krænket andre seksuelt eller var under mistanke. Alle i alderen 12 til 17 år.

Mimi Strange ser ingen grund til at tro, at Danmark skulle være anderledes end Sverige på det område. Det vil i runde tal betyde, at en lignende undersøgelse herhjemme skulle afsløre, at 130 unge hvert år kommer under mistanke for at krænke mindreårige seksuelt.

Dertil kommer de mange sager, som systemet ikke får kendskab til. Hvor mange, det drejer sig om, tør de svenske forskere ikke sige. Måske kender forvaltningerne kun til 10-20 procent, lyder deres bud.

Blandt de mistænkte gerningsmænd i den svenske undersøgelse var kun to piger. Hvordan kønsfordelingen ser ud i Danmark, tør Mimi Strange ikke gisne om.

"Vi kender stort set ikke til, at piger kan krænke. Men jeg er alligevel spændt på, om der vil være piger blandt de unge, som kommer til os. Man hører mere og mere om de vilde piger. Men vi ved ikke, om det betyder, at de også vil begynde at være krænkere. Vi ved, at voksne kvinder kan krænke børn. Og vi hører rundt omkring på opholdssteder og lignende, at personalet siger, at de ikke er sikre på, at pigerne ikke krænker andre," fortæller Mimi Strange.



Seksuelt motiv. Seksuelle krænkelser kan i juridisk forstand være alt fra blufærdighedskrænkelser og befølinger til egentlig samleje. Og det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, hvornår en ung krænker en anden. Alligevel gælder der et par tommelfingerregler, forklarer Mimi Strange.

For det første skal den ene part have deltaget mod sin vilje. Det kan være, at den krænkede er blevet tvunget til den seksuelle aktivitet eller er blevet forført til det. For det andet skal der være en aldersforskel på fem år.

"Hvis en 15-årig har været sammen med en ti-årig, er det rimeligt at sige, at den 10-årige ikke selv kunne overskue konsekvenserne af den seksuelle relation. I det hele taget må man regne med, at en 10-årig slet ikke har lyst til at indgå i et seksuelt forhold. Hvis en 15-årig dreng derimod har været sammen med en 14-årig pige, som bagefter fortryder og siger, at hun blev forført til det, vil vi nok ikke umiddelbart betragte det som en seksuel krænkelse," lyder vurderingen.

Motiverne til, at unge krænker andre seksuelt, kan være mange. Herhjemme har det på det seneste været fremme i debatten, at krænkere drives af en trang til at dominere deres ofre snarere end af seksuel lyst. Et synspunkt, som især er blevet rejst, når debatten har handlet om voldtægter begået af unge indvandrere.

Men det mener Mimi Strange er forfejlet.

"Ofte er motivet seksuelt. Jeg tror ikke, at det er trangen til at dominere, som specielt får de unge indvandrere til at krænke. Man kan sige, at omsorgssvigt ikke har nogen farve."



Led i regeringens handlingsplan

Projekt Janus er et led i regeringens såkaldte "Handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn," der blev fremlagt midt i august.

Hensigten med handlingsplanen er at fastholde fokus og sikre en fortsat styrkelse af indsatsen mod seksuelt misbrug af børn, oplyser Socialministeriet. Planen blev umiddelbart efter fremlæggelsen kritiseret af Red Barnet for at indeholde for lidt konkret handling, blandt andet fordi der ifølge organisationen ikke er afsat penge nok.

Et af de elementer, som Socialministeren har fremhævet som konkrete, er Projekt Janus. Her har Socialministeriet afsat seks millioner kroner over tre år til behandling af unge, opsamlig af viden og undersøgelser af, hvem krænkerne er, og hvad der motiverer dem.

Behandlingsstedet ligger Nyhavn 38

i København (tlf. 3369 0369).

Projektet bliver fulgt af en tværministeriel gruppe med deltagere fra Social-, Sundheds- og Justitsministeriet.

Projekt Janus ventes afsluttet efter tre år med en bog-udgivelse.



Piger i farezonen

Seksuelle krænkelser går oftest ud over piger, viser en svensk undersøgelse af omkring 200 unge, som begik seksuelle krænkelser i løbet af år 2000.

I fire ud af fem tilfælde, hvor offeret var kendt, drejede det sig om piger, og halvdelen af ofrene var under 12 år.

I de fleste tilfælde kendte krænker og offer hinanden. Kun knap hvert tiende overgreb gik ud over ofre, som gerningsmanden ikke kendte. Overgrebene indebar i fire ud af fem tilfælde fysisk kontakt i form af eksempelvis berøringer, penetration eller forsøg på penetration. I 14 procent af tilfældene brugte krænkerne vold, viser de svenske tal.



Behandling hindrer nye overgreb

Risikoen for gentagelser halveres, efter at krænkere kommer i behandling, konkluderer de svenske forskere bag en forskningsoversigt om unge krænkere, som Socialstyrelsen i Sverige udgav i april 2002.

Forskerne skriver dog, at der kun findes få undersøgelser om risikoen for gentagelser og henviser blandt andet til tal fra 1996, som viser, at krænkere, som ikke kommer i behandling, har en 22 procents risiko for at falde tilbage, mens de, der får behandling, kun har 10 procents risiko for tilbagefald.