KONGRES 2002 - Valgkampen er i gang

Seancen er stipuleret til at vare 11/2 time, og hovedoverskrifterne for "valgmødet" - velfærdssamfundets udvikling, udviklingen i overenskomstsystemet samt BUPL's egen fremtid - er værternes opfindelse.

Formålet er at klæde de delegerede fra Frederiksborg Amt på, så der ikke famles i blinde, når der på kongressen til november skal vælges og vrages mellem kandidaterne til den ny forbundsledelse.

Hvem er I, hvad mener I, hvad kan I, hvorfor skal vi stemme på jer?

Det er ikke hele feltet, der er mødt op for at forklare sig. Forbundsformand Bente Sorgenfrey, forretningsudvalgsmedlem Connie Frejvald Nielsen og BUPL-formanden på Fyn, Lisbeth Schmidt Jespersen, er anderswo engagiert, som de siger ovre i Tyskland.

Til stede er forbundsnæstformand Annette Trads Hansen, hovedkasserer Henning Pedersen, forretningsudvalgsmedlemmerne Ove Bendix Larsen, Lars Udengaard og Lis Petersen samt Allan Baumann, næstformand for pædagogerne i København.



Politisk projekt. Allan Baumann noterer, at der bliver spurgt til "markedsgørelsen" af den offentlige sektor.

»Dejligt at høre ordet brugt, for det viser, at analyserne fra VelfærdsInitiativet i BUPL, som jeg er en del af, har sat sig spor.«

Baumann er mødet igennem ellers ret kritisk over for den siddende forbundsledelse. »Den synes mest at være optaget af at administrere det bestående. Jeg mener, at der i stedet er brug for, at vi og den øvrige fagbevægelse genopdager det politiske projekt.«

Lis Pedersen, indsuppleret i forretningsudvalget for mindre end et år siden, bakker for så vidt synspunktet op.

»Profilen har været for blød i forhold til udlicitering og decentralisering. Mit ærinde i forbundsledelsen er at gøre BUPL politisk markant - og kendt som sådan i offentligheden.«

Ove Bendix Larsen, indtil 1991 den reelle formand for Landsforeningen Danske Klubfolk og siden medlem af BUPL's forretningsudvalg med titel af faglig sekretær, bringer en udtalelse fra en tidligere formand for Socialpædagogernes Landsforbund i erindring.

»Jens Asger Hansen sagde ved sin afgang, at livet er for kort til dansk fagbevægelse. Jeg må erklære mig fuldstændig uenig. Jeg har været med længe, men har mod på mere.«

Det samme siger forbundsnæstformand Annette Trads Hansen, at hun har.

»Med den nye regering kommer de faglige organisationer til at kæmpe sig til pladsen omkring bordet. Den kamp vil jeg gerne være med til at kæmpe. Lysten næres også af, at mine primære sagsområder - uddannelsespolitik og BUPL's ledergruppe - klæder hinanden så godt.«



Skattefinansieret velfærd. Velfærdssamfundets almentilstand og den liberalistisk drevne globalisering kommer på bordet.

Lars Udengaard, medlem af forretningsudvalget siden 2000, er helt med på, at velfærdssamfundet er under pres, men gør gældende, at modellen nu ikke er sådan at slå af banen, eftersom befolkningen bakker stærkt op om den.

»At det individuelle betones mere, gør ikke automatisk danskerne til egoistiske. Det kollektive og det solidariske kan godt forenes med at give individet flere muligheder.«

Henning Pedersen, hovedansvarlig for BUPL's finanser, har en lignende pointe.

»Vores seneste medlemsundersøgelse viser, at pædagoger ser forskelligt på mangt og meget. En ting er de dog enige om, og det er, at den offentlige sektor skal være skattefinansieret. Jeg gentager: Den skal være skattefinansieret.«

Lis Pedersen har en efterlysning.

»Jeg savner, at fagbevægelsen inden for den offentlige sektor tager initiativer, tænker egne løsninger i stedet for at vente på andres udspil.«

Den samfundspolitiske analyse er såmænd god nok, mener Allan Baumann, og giver VelfærdsInitiativet en stor del af æren for, at BUPL har flyttet sig, siden en tidligere forbundsnæstformand gik på banen med forslag om tilkøbsydelser i daginstitutioner. Den praktiske opfølgning er han derimod ikke tilfreds med.

»Fagforeningen på Fyn fik lov at stå meget alene, da den i sin tid forsøgte at snakke Assens Kommune fra at udlicitere sine daginstitutioner.«

Annette Trads Hansen mener, at Baumann har valgt sig et dårligt eksempel.

»Det er en kendsgerning, at forbundet brugte i massevis af mandskabstimer på at støtte fagforeningen på Fyn i netop den sag.«

Organisationen for verdenshandel, WTO, giver anledning til en meningsudveksling af den skarpt skårne slags.

Ove Bendix Larsen konstaterer: »WTO er ikke noget problem for Danmark. WTO er et problem for verdens fattige lande.«

Allan Baumanns returbold: »Hvis man udelukker sammenhængen mellem neoliberalismen og WTO, så er man politisk blåøjet.«



Den tredje vej. Der bliver spurgt, hvad der skal ske med Ny Løn, hvad kandidaterne har af strategier, og hvad det er for nogle kampe, de vil kæmpe.

Allan Baumann gider ikke den sædvanlige diskussion for og imod Ny Løn.

»Jeg vil i stedet et helt nyt system, som understøtter det kollektive, pædagogiske arbejde. En slags ny Ny Løn.«

Lis Pedersen vil også den vej på.

»Vi skal i gang med at opstille alternativer. Dernæst skal vi gøre brug af tvisteløsnings-systemet, så arbejdsgiverne ikke næste gang kan slå kritikken af Ny Løn hen med, at der ikke rejses sager om uenighed. Endelig skal vi have gjort op med kongresbeslutningen om, at BUPL skal uddelegere forhandlingskompetence til tillidsrepræsentanter i samme takt, som kommunerne uddelegerer den til institutionslederne.«

Annette Trads Hansen er fortrøstningsfuld.

»Arbejdsgiver indrømmer, at der er problemer med Ny Løn. Derfor tror jeg på, at der kan findes en tredje vej.«

Lars Udengaard synes, arbejdsgivernes forelskelse i Ny Løn er besynderlig.

»Hvor det før var jobindholdet, som optog de ansatte, er der nu en tendens til, at det er lønnen, som fylder i landskabet.«

Henning Pedersen forklarer, hvorfor han i sin tid gik ind for skiftet til Ny Løn.

»Jeg troede på, at vi som faggruppe kunne få en bedre lønudvikling gennem lokale forhandlinger, hvad vi også har fået. Dertil kom, at stort set alle andre faggrupper havde taget springet.«

Ove Bendix Larsen anfører, at kommunale nedskæringer ikke er noget, der er kommet med Ny Løn.

»Dengang lønudviklingen udelukkende var centralt fastsat, var vi også ude for, at kommuner skar ned, når lønnen gik op.«



Lederne og BUPL. Debatten drejer ind på BUPL-interne forhold. Skal lederne have egne kongresdelegerede? Er det sidste ord om BUPL's forhold til hovedorganisationerne sagt? Og hvordan i det hele taget med fagbevægelsens fornyelse?

Annette Trads Hansen tænder på leder-problematikken.

»Ledernes kongresrepræsentation ser jeg som toppen af kransekagen. Med den signalerer vi, at BUPL er indstillet på at skabe rum til alle slags medlemmer - også dem, som har et arbejdsgiveransvar.«

Allan Baumann er enig et stykke, men ikke hele vejen.

»For mig er fagforeningen et fællesskab, som respekterer forskelligheder og varetager interesserer. Også særinteresser. Det problematiske i lederforslaget er ikke indholdet, men strukturen. Med specielle leder-delegerede sættes særinteresserne forrest. Derefter må vi så se, hvad der bliver tilbage til fællesskabet.«

Lis Pedersen gør opmærksom på, at store sager er på spil.

»Jeg bakker op om hele lederpakken. Hvis vi nemlig kommer til at skubbe lederne fra os, er der stor fare for, at andre end pædagoguddannede sætter sig på lederstillingerne inden for vort område.«

Ove Bendix Larsen påpeger, at der ikke er noget nyt i, at en medlemsgruppe kan vælge egne kongresdelegerede.

»Den ordning, lederne stilles i udsigt, gælder allerede for de pædagogstuderende.«



De nye unge. Hvordan de nye unge kan trækkes til, er en standende debat i fagbevægelsen. Bud gives også her.

Annette Trads Hansen bemærker, at gennemsnitsalderen for nyuddannede pædagoger er markant faldende.

»De er ikke mere 26 år, når de kommer til os. Det må der tages højde for i måden, vi møder dem på.«

Allan Baumann imødegår fremstillingen af de "nye" unge som stærkt individualistiske.

»Jeg tror bare ikke på det. Mine egne erfaringer er nogle helt andre.«

Lis Pedersen advarer mod en opdeling i "dem" og "os".

»Det gælder om at møde de unge i øjenhøjde, prikke dem på skulderen med et "vi har brug for dig, det er vigtigt, du er med".«

Lars Udengaard taler for større omsættelighed i BUPL-organisationen.

»Der skal være færre stopklodser, for de unge vil være med til at bestemme.«



FTF eller LO. Med sammenbruddet af fusionsforsøget med Pædagogisk Medhjælper Forbund gik diskussionen om BUPL's valg af hovedorganisation død. BUPL forblev medlem af FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Nogen høj stjerne har FTF dog ikke.

Annette Trads Hansen er temmelig direkte.

»FTF repræsenterer en betydelig ekspertise, men er ellers noget af det tungeste, som findes. Jeg synes, det er relevant at spørge, om der virkelig er brug for tre hovedorganisationer.«

Allan Baumann stiller endnu skarpere.

»Vi skal satse alt på at samle hovedorganisationerne, og hvis det ikke lykkes, bør vi skifte til LO.«

Med denne salut slutter vi udsendelsen fra valgmødet hos BUPL Frederiksborg Amt. Tilbage til studiet.