Kongres 2001. OK02: BUPL's generelle krav: Kamppladsen bliver det centrale bord
Kongres 2001. OK02: BUPL's generelle krav: Kamppladsen bliver det centrale bord
Centralt aftalte lønstigninger til alle og af en sådan størrelse, at reallønnen forbedres. Det bliver BUPLs højst prioriterede krav ved de overenskomstforhandlinger, som indledes 18. december.
Men hensyn til problembarnet Ny Løn er politikken også klar. BUPL står ved, at det gamle, anciennitetsbaserede lønsystem var slidt op, og at der derfor var brug for en nyordning. Fortrudt overgangen til Ny Løn har man altså ikke, men et gennemgribende serviceeftersyn er påkrævet. Et eftersyn, som strammer op på procedurerne og etablerer et mere ligeværdigt styrkeforhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere ved de lokale lønforhandlinger.
Kravene til forbedringer lyder: Fastere rammer og terminer for forhandlingerne, større indflydelse på lønpolitikken og budgetforholdene til de ansatte, en lokal konfliktret under en eller anden form, forbedring af det lønstatistiske materiale samt offentlighed om alle indgåede lønaftaler.
Først når disse ting er bragt på plads, kan der blive tale om at sende nye midler ud til lokal forhandling. Som landet ligger lige nu, er der ikke basis for at gøre det. Derfor besluttede de delegerede på BUPLs ekstraordinære kongres at afvise arbejdsgivernes krav om forlods finansiering af Ny Løn. Da Danmarks Lærerforening og Danske Sygeplejeråd også har stillet sig afvisende, begynder en stærk front at tegne sig. Kravet om en lokal konfliktret er der derimod ikke den store tilslutning til. Senest har lærerne på deres kongres afvist tanken.
Smøring og justering. Forbundsformand Bente Sorgenfrey kom i sin indledning ind på de valg, BUPL og de øvrige organisationer på det kommunale arbejdsmarked står over for, når det handler om udviklingen af ny løndannelse.
»Med de meldinger, vi har på, hvordan det lokale forhandlingssystem fungerer, er der ingen grund til at hælde mere benzin på en motor, der både oser og støjer. Der er langt mere brug for, at vi får smurt og justeret det lokale forhandlingssystem, så det hurtigere og mere effektivt får leveret nogle lokale lønaftaler og dermed lokale lønkroner til medlemmerne,« konkluderede Bente Sorgenfrey.
Kravet om indførelse af en lokal konfliktret var forbundsformanden ikke udelt begejstret for.
»Jeg er enig i, at der er en ubalance i det lokale forhandlingssystem, som er til arbejdsgivernes fordel. De kan udvise passivitet, manglende lydhørhed og påholdenhed, uden at vi lige nu kan gøre så voldsomt meget ved det. Omvendt synes jeg, at en lokal konfliktret er en temmelig kaotisk affære. Er det de lokale forhandlere eller forbundet, der skal varsle konflikt? Hvem skal finansiere den? Hvem kan arbejdsgiverne lockoute, og hvem kan vi sende i sympatikonflikt? Jeg tror, hverken pædagoger, daginstitutioner eller den offentlige sektor vil have gavn af, at vi atomiserer konfliktretten. Og jeg bryder mig heller ikke om, at vi sender et signal om, at vi er indstillede på at decentralisere forhandlingssystemet - bare vi får konfliktretten med,« lød forbundsformandens forbehold.
Arbejdsgivernes ønskedrøm. Om udsigterne for OK02 sagde Bente Sorgenfrey:
»For mig er der ingen tvivl om, at det er de centralt aftalte, generelle lønstigninger, der skal trække læsset i lønudviklingen for det enkelte medlem. Arbejdsgivernes ønskedrøm om, at kun halvdelen af lønudviklingen skal ske centralt, men resten skal klares lokalt, bør derfor afvises. Vi har brug for stigninger, der ikke bare vedligeholder vores løn, men også udvikler den. Penge til vores egne specielle forhandlinger skal vi også have, fordi vi har en række interne lønproblemer, vi skal have løst. Men forestillinger om, at vi ved OK02 kan hæve pædagogers begyndelsesløn op til lærernes, har - desværre - ikke nogen fremtid for sig ved forhandlingsbordet.«
Sidstnævnte bemærkning var møntet på et krav fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) om en forhøjelse af begyndelseslønnen fra løntrin 20 til løntrin 26.
Et ret vidtgående krav, som dog blev klart overgået af BUPL Nordjylland.
"Ny Løn skal afskaffes", lød forslaget, som blev begrundet på denne måde:
»BUPL Nordjylland ser såvel hovedbestyrelsens som generalforsamlingernes forslag til OK02 som afværgeforslag i forhold til et lønsystem, der ikke fungerer, og selv disse afværgeforslag tager ikke højde for de reelle problemer med den decentrale løndannelse. Nemlig organisationens manglende overblik i forhold til det økonomiske råderum og indflydelse på decentraliseringsgraden samt den manglende forhandlingsvilje/professionalisme hos de kommunale forhandlere. BUPL Nordjylland foreslår derfor, at vi tager skridtet fuldt ud og siger NEJ til den decentrale løndannelse.«
Kongressen fik imidlertid aldrig den mulighed. Da det kom til stykket, trak nordjyderne nemlig forslaget, som der derfor heller ikke kunne stemmes om.
Det var forbundsformand Bente Sorgenfrey såre ked af, idet hun - af hensyn til signalværdien - godt ville have haft kongressen til at stemme forslaget ned. Og det var det givetvis blevet, hvis man skal dømme efter en debat, der forholdt sig overvejende kritisk til Ny Løns hidtidige funktionsmåde, men i øvrigt tog udgangspunkt i, at Ny Løn kan og skal bringes til virke.
Debatten. Pluk fra en debat, som mundede ud i en udtalelse, hvori det blandt andet siges, at BUPL har sagt ja til en lokal løndannelse, fordi denne giver mulighed for, at lønnen afspejler arbejdets krav og indhold samt de ansattes kvalifikationer i forhold hertil.
Justin Claydon-Smith, BUPL Nordjylland: »Ny Løn er organiseret spild af tid.«
Lisbeth Schmidt Jespersen, BUPL Fyn: »Arbejdsgiverne har solgt os en vare, de indtil nu ikke har kunnet levere.«
Henning Truelsegaard, BUPL Århus Kommune: »Vi har på lønmodtagersiden et fælles udgangspunkt. Alle er lige utilfredse med Ny Løn.«
Randi Tielbo, BUPL afdeling 2: »Tankegangen i Ny Løn er rigtig. Problemet er, at Kommunernes Landsforening er tre-fire skridt ved siden af medlemskommunerne.«
Birthe Scheel, BUPL Frederiksberg. »Ny Løn, lønsumsstyring og decentralisering er en giftig cocktail. Der er i øvrigt ikke tale om organiseret, men uorganiseret tidsspilde.«
Jan Hoby, PLS: »Ny Løn er et tveægget sværd, men kan gøres til et redskab for lønmodtagerne.«
Allan Baumann, BUPL København, refererede en kollega derhjemmefra for denne lille perle:
»Selvfølgelig skal jeg have Ny Løn, den gamle har jeg allerede brugt.«
Jette W. Jørgensen, BUPL Roskilde Amt: »Vi har en alt for defensiv tilgang. Vores signal skal i stedet være, at vi vil og kan noget med Ny Løn.«
Birgit Pedersen, BUPL Sønderjylland: »Næste gang vi forhandler, er det de subjektive kriterier, vi skal have fat på. Siger arbejdsgiverne til os. Hver gang.
Reservebænken er igen fuld
Efter et frafald, en indskiftning og et avancement, som bragte Pia Vingaard, BUPL Afdeling 4 fra tredje- til førstepladsen på reservebænken, har BUPL i de seneste måneder hverken haft en 2. eller 3. suppleant til forretningsudvalget.
Den mangel blev udbedret på sidste uges ekstraordinære kongres. Det skete efter et kampvalg, hvor Lis Pedersen, BUPL Afdeling 6, Birgit Elgaard, BUPL Nordjylland og Birte Johnbeck, BUPL Bornholm, kandiderede til de to pladser.
Lis Pedersen blev valgt som 2. suppleant med 364, mens Birgit Elgaard med 238 stemmer satte sig på posten som 3. suppleant.
Lis Pedersen er en af superveteranerne i det faglige arbejde. Allerede året efter at hun i 1973 var blevet færdig fra Tårnby Børnehaveseminarium, fik hun plads i bestyrelsen i det, der dengang hed kreds 2 i BUPL Københavns Kommune. I 1983 vendte hun tilbage til Amager og BUPL Afdeling 6, hvor hun startede som menigt bestyrelsesmedlem. I 1984 blev hun formand for fagforeningen, og det har hun været lige siden, bortset fra et par sæsoner som hovedbestyrelsesmedlem.
Birgit Elgaard, der blev uddannet fra Aalborg Fritidspædagogseminarium i 1989, kom i bestyrelsen for BUPL Nordjylland for syv år siden, og har i de seneste fem år været ansat som faglig sekretær. Hun er ansvarlig for fagforeningens ledelsesarbejde og arbejder med Ny Løn og lønsumsstyring.