Kommunesammenlægning på Bornholm; Totalt sammenbrud kræver en computer

Birte Johnbeck er leder i Jordbærhuset i bornholmske Snogebæk. Hendes dør ind til kontoret står halvt åben, så hun trods alt kan følge lidt med i børnelivet ude på gangen, hvor en lille flok lyserøde sweatshirts lige nu får tanket op med frugt og vand. Hun bruger meget tid foran sin computer, og et skilt på døren fortæller om det kølige forhold, der er mellem de to: "At fejle er menneskeligt - Totalt sammenbrud kræver en computer". Skiltet er gammelt, men beskriver ganske godt Birte Johnbecks forhold til sin computer og det administrative arbejde, som er blevet lagt over på institutionslederne på Bornholm efter kommunesammenlægningen den 1. januar 2003.

"Det er så frustrerende, at vi bruger så meget tid på at rode rundt i, hvor man kan finde det, man skal bruge, og hvordan man gør de mest simple ting," siger hun.

Da kommunerne blev lagt sammen, blev strukturen samtidig lavet om, så der ikke længere var noget, der hed forvaltninger. Alle institutioner er blevet selvstændige virksomheder, og selve driftsansvaret ligger nu hos den enkelte institution. Dette har også medført, at mange af de administrative opgaver, som forvaltningerne før varetog, nu ligger i institutionerne. Uden de dog har fået ekstra tid eller flere penge til dette arbejde.

Birte Johnbeck var dog yderst positiv overfor hele visionen "En ø - en kommune".

"Det kunne have været et fantastisk udviklingsprojekt. En stor del af Bornholms befolkning stemte ja til det her. Jeg stemte ja til det af mange grunde. Jeg mente, at det faglige miljø ikke kunne undgå at blive større og bedre af en sammenlægning," siger hun.

Til de nu forsvundne forvaltninger siger hun, modsat en del andre ledere, som Børn&Unge har talt med:

"Jeg savner ikke som sådan forvaltningen. Jeg er i den gamle Nexø Kommune, hvor vi løbende har fået flere opgaver, end en del af mine kolleger fra de andre tidligere kommuner. Jeg savner klare veje. Opgaverne er blevet meget mere besværlige og tidskrævende, fordi jeg ikke er sikker på, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det og hvorfor."



Ikke klædt på. Forventningen blev ret hurtigt afløst af frustration. For Birte Johnbeck har det været det nye nære forhold til maskinen på kontoret, der har været det største irritationsmoment. Al kommunikation mellem kommunen og institutionerne foregår nu via computeren. Al information, alle oplysninger, indkaldelser, dagsordener og post skal nu findes enten på Intranettet eller Internettet.

"Vi er slet ikke klædt på til de opgaver, som vi har fået efter sammenlægningen. Vi er ikke it- eller HK-medarbejdere, så der er mange af de ting, vi skal kunne, som vi slet ikke forstår. Vi bruger meget tid og mange kræfter på noget, som vel egentlig skulle have givet os en følelse af mere ansvar og selvbestemmelse," siger Birte Johnbeck.

Hendes ord kommer nemt i karambolage med ordene på de mange plancher på væggen. En af dem bærer stikord til, hvordan medarbejderne i Jordbærhuset får et godt hus. Her står der blandt andet: "samarbejde, være positive, være "proffe", få gjort, hvad man skal - og til tiden". Birte Johnbeck synes, det er svært at få gjort, hvad man skal til tiden, når man "ikke kan finde ud af det".

Er det ikke på tide, at pædagoger lærer at bruge en computer, som stort set alle andre ledere i landet?

"Jo, jeg er helt enig. Problemet er bare, at det altså kræver en del kurser. Kursus i regneark, kursus i kommunedata, kursus i lønsumsstyring, kursus i noget så simpelt som brevfletning, som vi skal benytte nu, når vi vil sende en mail. Kurser, som der ikke er sat hverken tid eller penge af til. Hvis jeg gjorde, som jeg egentlig burde for at få styr på alt mit administrative arbejde, så var Jordbærhusets kursuskonto til medarbejderne forsvundet. Kurserne koster jo tid og penge," forklarer hun.

Det administrative arbejde har også medført andre udgifter for institutionerne. For eksempel må Birte Johnbeck nu selv printe lønsedler ud til sine medarbejdere, fordi de nu ligger på Intranettet.

"Man skal betale for ydelser, som man før har fået gratis, men man har ikke fået budget til at betale for dem,"



Ny lederrolle. Den nye struktur på Bornholm kommer også i høj grad til at betyde en ny rolle for mange af øens institutionsledere. Birte

Johnbeck er ikke blind for disse forandringer, men hun føler, at det er noget, som er blevet trukket ned over hovedet på hende.

"Det kan godt være, at pædagogiske ledere er alt for meget pædagoger og egentlig ikke er fulgt med i, at ledelse er blevet noget andet, end da vi var midt på gulvet. Vi ledere kan ikke være inde i skemaet mere, fordi vores mødeaktivitet og opgaver ved computeren tager alt for mange kræfter fra det, som vi egentlig ønsker, nemlig at være pædagoger. Det føler vi ikke, at vi er blevet spurgt om. Den lederrolle, som Regionskommunen forventer af os, at vi skal udfylde, er jo totalt forskellig fra visse lederroller i de gamle kommuner, hvor man nærmest skulle søge forvaltningen om at flytte - og nu overdriver jeg - 50 kroner fra fødevarerkontoen til beskæftigelseskontoen. Nu har lederne det overordnede ansvar for det hele," siger Birte Johnbeck.

Er det ikke blevet mere spændende at være leder?

"Der er andre former for spænding, jeg foretrækker så. Jeg synes nu stadig, at sammenlægningen er det rigtige, og jeg tror også på, at det bliver sundt for den pædagogiske faglige udvikling, at vi er blevet flere sammen, men der er bare alt for mange tilfælde, hvor man ryster på hovedet og føler sig frustreret."