Kommunesammenlægning på Bornholm: Kommunen splittet i atomer

Lederens lille skråloftede kontor er sidste stop på Børn&Unges rundvisning i den næsten labyrintiske børnehave i Gudhjem. Tre trin ned fra lokalet ved siden af sidder Lisbet Hammer Larsen i sin hule ved computeren, hvor hun har tilbragt en stor del af sin arbejdstid det seneste år.

Med kommunesammenlægningen, der trådte i kraft i begyndelsen af januar i fjor, er mange administrative opgaver flyttet til de enkelte institutioner, der alle er blevet selvstændige virksomheder. I alt er der oprettet omkring 130 virksomheder på øen. Børnehaven i den gamle skole i feriebyen Gudhjem er en af dem, og her lægger Lisbet Hammer Larsen ikke skjul på, at det større ansvar og de medfølgende opgaver er en byrde:

"Det er forfærdeligt. Det har bundet mig til kontoret i urimelig grad. Det er spild af mine ressourcer. Det ville være bedre, hvis det var blevet varetaget af personer med uddannelse til det," siger hun.

Øens ny borgmester, socialdemokraten Thomas Thors, er fortaler for at lægge så meget lederansvar som muligt ud til institutionerne. Men han erkender, at lederne siden sammenlægningen for et år siden er blevet overbebyrdede.

Han håber dog, at de med tiden vil indse, at de med den ny magtfordeling har fået større frihed til selv at træffe beslutninger. Blandt andet fordi de ikke længere er underlagt en forvaltning. Alle de tidligere kommuners forvaltninger er nemlig forsvundet.

Som redaktør Dan Qvitzau på øens avis, Bornholms Tidende, udtrykker det:

"Den kommunale sektor er ikke blevet decentraliseret, den er blevet atomiseret."

Dan Qvitzau mener, den nye, sammenlagte regionskommune skulle have holdt fast i en traditionel kommunal model med en forvaltning for hvert område.

"Med forvaltningerne forsvandt også meget faglig viden og know-how. Man har valgt en kulturrevolution, hvor man skal bygge alt op igen fra bunden i stedet for at bygge videre på det, man havde," siger han.

Redaktøren vurderer, at sammenlægningen har fungeret bedst på de forvaltningsområder, hvor der findes store eller ensartede virksomheder, eksempelvis skatteområdet og nogle tekniske områder. Til gengæld har der været problemer på områder med små, forskelligartede institutioner som børneområdet.

"Hvor institutionerne før var placeret under fagligt stærke forvaltninger, hører de nu under sekretariater - alene ordet signalerer ikke lige frem ansvarsplacering og handlekraft," forklarer han og spørger sig selv, hvem der har fået mere magt, nu da forvaltningerne er væk.

"I teorien virksomhedslederne. Men sådan føler de det ikke selv. Mange synes, de er blevet overbebyrdede med administrative opgaver."



Personale og forældre rammes. Det synspunkt bekræftes i de fleste af de institutioner, som Børn&Unge har besøgt rundt på øen. Blandt dem Aakirkeby Børnehave, hvor lederen Jane Stender siger:

"Den administrative del tager så meget tid, at det går ud over det pædagogiske og det personalemæssige."

Hun står langt fra alene, hvis man skal tro Leif Kjærgaard, der er faglig sekretær på BUPL Bornholms kontor i det centrale Rønne.

"Lederne inden for vores område har svært ved at vide præcist, hvad der kræves af dem. Det hænger blandt andet sammen med, at alle virksomhedsledere i hele regionskommunen er lige og derfor har adgang til samme information. Det vil sige, at lederen af en 20 børns børnehave får samme information som chefen for centralsygehuset. Der er ikke længere en forvaltning, som sorterer i, hvem der skal have information om hvad, og måske endda skriver det om, så pædagoger kan forstå det. Lederne bruger meget tid på at skimme alt."

Leif Kjærgaard er ikke i tvivl om, at det forøgede stress på lederne i sidste ende rammer alle ansatte. Dels fordi, der bliver mindre tid til andre ledelsesopgaver, dels fordi, ledernes frustrationer og følelse af at være utilstrækkelig smitter af på medarbejderne.

Det kan Vivi Bongart bekræfte. Hun er formand for Forældrenævnet, en sammenslutning for alle bornholmske forældre med børn i en af øens institutioner.

"I børnehaven, hvor mit barn går, har personalet altid haft tid til at snakke med forældrene. Det har de stadig, men det er blevet mindre, og lederen ser vi så godt som aldrig. Som forældre har vi godt kunnet mærke, at der er kommet uro, og at personalet er blevet stresset."



Frygt for centralisering. Ideen bag den nye kommunale struktur er, at så meget magt som muligt skal lægges ud til lokale ledere og bestyrelserne for de enkelte institutioner.

Det forklarer Thomas Thors, som Børn&Unge møder på borgmesterkontoret i regionskommunens nyetablede hovedsæde over for centralsygehuset i Rønne.

Han fortæller, at ideen om den nuværende model blev fostret af det midlertidige formandskab, som bestod af de fem tidligere borgmestre på øen, den daværende amtsborgmester og et medlem af amtsbestyrelsen:

"I udvalget var der en frygt for, at for meget magt ville blive centraliseret i Rønne. Derfor blev vi enige om en model, hvor vi decentraliserer så meget som muligt," forklarer Thomas Thors

Den model er blevet mødt med meget kritik. Dels fra lederskribenterne på Venstre-avisen Bornholms Tidende, dels fra den tidligere amtsborgmester, Venstremanden Knud Andersen.

Han havde hellere set, at den nye regionskommune var fortsat med en mere traditionel struktur med seks-syv politiske udvalg knyttet til hver sin forvaltning.

Han mener, den nuværende form er udemokratisk. Blandt andet, fordi der ligger for meget magt ude hos lederne i de selvstændige virksomheder.

Thomas Thors erklærer modsat, at han er tilhænger af modellen, der er kendt fra Skanderborg Kommune.

"Der er overvejende tilfredshed med den i Skanderborg. Man skal huske, at vi kun har haft et år til at få den til at fungere, mens man i Skanderborg har brugt modellen 14 år," siger han.

Regionsborgmesteren erkender dog, at det kan være et problem med de mange selvstyrende enheder, som er opstået efter sammenlægningen.

"Man kan altid diskutere risikoen for, at der kan opstå små kongeriger rundt på øen, som kun arbejder ud fra deres egne interesser," siger han og henviser til en rapport fra december fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, hvor den bornholmske model roses.

"Her kan man læse, at modellen er i overensstemmelse med alle moderne ledelsesprincipper."



Alt ansvar til lederne. Modsat Venstre mener Thomas Thors ikke, at der er brug for traditionelle politiske udvalg og forvaltninger.

"Hvis lederne mister for meget magt over driften i deres egen institution er de ikke ledere mere. Som modellen er nu, ligger ansvaret lokalt hos de enkelte ledere og bestyrelser, og så kan man ikke samtidig have stærke forvaltninger der træffer beslutningerne," siger han.

Han advarer samtidig institutionslederne mod det synspunkt, at de kun vil være pædagogiske ledere:

"Hvis de ikke påtager sig det fulde lederskab, så løber driftsansvaret nemt på gulvet."

Regionsborgmesteren er dog ikke bleg for at erkende, at institutionslederne er blevet overbebyrdet med nye opgaver.

"Det er et problem, som jeg regner med, at vi kan finde en løsning på i løbet af nogle måneder. Det er ikke i vores interesse at skamride dem. Derfor arbejder vi i øjeblikket på direktørniveau på at finde en løsning," siger han.

Thomas Thors tilføjer, at løsningen bliver at lægge noget af administrationen over på regionskommunens løn- og personaleafdeling.

"Men det skal ske på konsulentbasis, så ansvaret stadig ligger hos lederne. Ellers risikerer man, at der opstår diskussioner om, hvem der har ansættelseskompetencen," siger han, mens han holder hænderne op foran kroppen og gnider knoerne mod hinanden.

Regionsborgmesteren erkender, at omstillingen har krævet meget af lederne, og at det også vil blive ved at være sådan et stykke ud i fremtiden. Men han holder stadig fast i, at det vil vise sig, at politikerne på Bornholm har valgt den rigtige løsning:

"Det er for tidligt at vurdere virksomhedsmodellen efter et år, hvor vi samtidig har måttet kæmpe med at ensarte retningslinjerne for eksempelvis alle

daginstitutioner på øen. Det kan vi først gøre, når driften er normaliseret."