Kommunesammenlægning på Bornholm; Farvel til forskelligheden

Ens normering, ens vippeordning, ens støttepædagogkorps, ens åbningstider. Kort sagt: Bornholms institutioner skulle ensartes, da den ny regionskommune blev dannet ved kommunesammenlægningen, der trådte i kraft 1. januar 2003.

Inden sammenlægningen var øens institutioner tildelt timetal ud fra forskellige normer, støttepædagog-ordningen var forskelligt indrettet fra kommune til kommune, og åbningstiderne varierede.

I en ny kommune, hvor alle borgere betaler kommuneskat til den samme kasse, skal alle også have samme service, mente politikerne op til sammenlægningen.

Embedsmændene regnede derfor ud, hvor mange timer institutionerne havde tilsammen og fordelte timerne ud fra nye principper.

Den såkaldte nivellering - eller udjævning - har på papiret betydet dårligere forhold for nogle og forbedringer for andre. Derfor kunne man også forvente, at nogle institutionsledere ville være tilfredse med at have fået flere timer, mens andre føler, de er blevet tabere.

Men sådan ser virkeligheden ikke ud i de institutioner, Børn&Unge har besøgt på øen.

Jane Stender i Aakirkeby Børnehave er en af de ledere, der har fået flere timer. Alligevel taler hun først og fremmest om forringelser og ekstra administrativt bøvl.

"Ensretningen gav os faktisk en forbedring på syv en halv time rent normeringsmæssigt, men samtidig blev åbningstiden ændret. Den blev nedsat med en halv time dagligt, så den reelle forbedring blev kun på to timer," forklarer

hun.

To timer er dog også en forbedring, erkender Jane Stender:

"Det vil vi på sigt helt sikkert godt kunne mærke. Vi har fået mere tid til børnene. Vi har altid vidst, at vi rent normeringsmæssigt lå nederst i forhold til andre kommuner på øen, så vi vidste, at selv om vi måske ikke fik så mange timer ud af det, så kunne det ikke blive værre," siger hun.

Til gengæld siger Jane Stender, at forældrene ikke er begejstrede for de nye åbningstider, som er fastlagt politisk. De har betydet, at Aakirkeby Børnehave åbner et kvarter senere end før ensretningen og lukker et kvarter før:

"Det giver flere forældre problemer med at komme af sted på arbejde til tiden."



Flagskibe sænket. Jane Stender er langt fra den eneste leder, der har svært ved at se fordelene ved udjævningspolitikken. Det fortæller faglig sekretær Leif Kjærgaard hos BUPL Bornholm i Rønne.

"Alle føler, de bliver berørt - og at det sker i negativ retning," siger han.

Leif Kjærgaard peger på, at ensartningen ikke kun rammer ledere og personale, men også hele den pædagogiske udvikling på øen.

"Toppene bliver skåret væk til fordel for et ensrettet grundlag. Man har jo satset på forskelligt rundt omkring i kommunerne. Det vil sige, at hver enkelt kommunes flagskib, det, der har været den kommunes særkende, og det, man kunne være stolt af, er i mindretal."

Han nævner den såkaldte vippeordning som et eksempel på, hvordan dagpasningsområdet er blevet ensartet. Ikke alle de tidligere fem kommuner benyttede sig inden sammenlægningen af ordningen, og det mener Leif Kjærgaard var til gavn for alle.

"For eksempel er der ikke det samme behov for en udbygget vippeordning i en lille kommune, hvor der er fire børnehaver og fire skoler, der naturligt hører sammen, som i et byområde som Rønne, hvor flere børnehaver leverer børn til færre skoler."

Lisbet Hammer Larsen er leder i Gudhjem Børnehave, der ligger i et lille samfund, hvor børnene traditionelt har fulgtes ad fra børnehave til skole.

Hun er ked af, at vippeordningen er blevet indført i hendes område. Børnehaven vil nemlig kun skulle vippe syv-otte børn ad gangen, og det synes hun er for få.

"Jeg er bange for, at de vil føle sig meget små i SFO'en," forklarer hun.



Mangfoldighed truet. Den overordnede politik bag hele kommunesammenlægningen på Bornholm er at give de enkelte institutioner mere frihed. Den målsætning mener flere institutionsledere er blevet ødelagt, fordi kommunen har dikteret ændringer for at skabe ensartede institutioner.

Som lederen i Tejn Børnehave, Anne-Lise Olsen, forklarer:

"På papiret har jeg vel nok fået mere frihed. Men jeg har også fået mange flere pålæg oppefra, som jeg skal rette mig efter. For eksempel skal jeg nu have lukket nytårsaftensdag, hvor jeg ellers har et barn, der har brug for pasning. Sådan nogle ting vil jeg gerne selv kunne bestemme."

Lisbet Hammer Larsen efterlyser mere selvbestemmelse. Hun synes, at politikerne skulle have levnet mere rum til forskelligheder.

"Man må stikke en finger i jorden og se på, hvad der er godt rundt omkring i lokalområderne i stedet for at lave en model, man siger er kvalitet for alle," siger hun

Bornholms nye regionsborgmester, Thomas Thors (S), afviser, at politikerne med ensartningen har kvalt mangfoldigheden i øens institutioner.

Han siger, at han ikke er i tvivl om, at forskellighederne vil kunne trives, når først politikerne gennem topstyrede beslutninger har sørget for, at alle institutioner drives ud fra de samme forudsætninger.

Planen er, at kommunen skal indgå driftsaftaler med hver enkelt institution. Her skal de overordnede vilkår som blandt andet normering, åbningstider og støttepædagogtimer være ens fra institution til institution.

"Vi har ikke noget imod forskellighed, og at institutionerne udvikler sig forskelligt. Det er meningen, at institutionslederen skal have en stor beslutningskompetence, når aftalen er på plads. Inden for rammerne af aftalen kan lederen og bestyrelsen bestemme sig for, hvordan institutionen skal udvikle sig. Forudsætningerne er bare nødt til at være de samme," siger han.



Bornholm er foregangsland

Mange danskere vil om få år bo i større kommuner, end de gør i dag, og amterne vil sandsynligvis være erstattet af regioner, der dækker hele landsdele. Sådan tegner det ny Danmarkskort i hvert fald, efter at den såkaldte Strukturkommission fredag den 9. januar offentliggjorde sine bud på en kommunalreform.

På Bornholm er kommunesammenlægninger ikke kun noget, man taler om.

Her blev de fem kommuner på øen allerede 1. januar 2003 slået sammen med

Bornholms Amt under den samlede betegnelse “Bornholms Regionskommune.”

Børn&Unge er taget til Bornholm for at beskrive sammenlægningen og ikke mindst betydningen for børn og pædagoger i en række artikler. Vi begyndte artikelserien i Børn&Unge nr. 4/2004.