Kommunerne spilder ledernes tid

Mellemledere i kommunerne, det vil sige skoleledere, plejehjemsledere og daginstitutionsledere, er de seneste år blevet overbebyrdet med især administrative opgaver. Udfaldet er, at de som ledere fjerner sig mere og mere fra deres medarbejdere og deres hverdag. De fjerner sig også langsomt fra det fag, de i første omgang er uddannnet til.

Det er et kæmpe spild af menneskelige ressourcer, mener sociolog og leder af Institut for Miljø, Teknik og Samfund ved Roskilde Universitetscenter Helge Hvid. Sammen med kollegaen lektor Klaus T. Nielsen har han skrevet et debatoplæg på opfordring fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). "Fremtidens FTF-arbejdspladser" hedder oplægget, som blandt andet handler om ledelse.

»Lederne har løbende fået tildelt ekstra administrative opgaver uden at få ekstra penge for det. Og det er opgaver, som de egentlig hverken har særlig stor interesse i eller særligt gode forudsætninger for at løse. Jeg mener, at visse administrative opgaver bør ligge hos nogen, der er uddannet til det og har interesse i det,« siger Helge Hvid.

De administrative opgaver skal trækkes tilbage til kommunen, hvor de i sin tid blev varetaget, eller på anden måde fjernes fra ledernes skuldre. Det er vigtigt, for at de igen kan tage sig af det, de oprindelig er uddannet og ansat til, nemlig pædagogik og faglig ledelse.

»Jeg tror ikke på, at lederne har uddannet sig til pædagoger og valgt en lederstilling, fordi de ønsker at bruge størstedelen af deres arbejdstid på budgetlægning og kompliceret personaleledelse,« siger han.

I længden er det hverken i kommunens eller institutionens interesse, at lederen tager sig af disse opgaver. Det er ressourcespild for begges vedkommende. For kommunen gælder det, at den tid, lederen bruger på at klare de administrative opgaver, går fra det pædagogisk faglige arbejde samt et tæt samarbejde med medarbejderne. Men det er selvfølgelig ikke noget, der viser sig i det kommunale budget. For institutionen gælder det, at lederen mere og mere bliver "kommunens mand".

»Det skaber en afstand mellem leder og medarbejdere. Det isolerer lederen og gør denne til en lidt fremmed person på arbejdspladsen. Medarbejderne begynder at lave deres egne systemer udenom lederen, hvilket kan skabe nogle overordentligt irrationelle forhold. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø, men også et ressourcespild, når det viser sig, at folk lader, som om de gør én ting, men i virkeligheden gør noget helt andet,« siger Helge Hvid.



Træt af projekter. Daginstitutioner skal helst have en personlig profil, egne værdier og missioner. Samtidig skal der gerne være en endeløs række af udviklingsprojekter i gang, så kommunen kan se, at der sker noget. Helge Hvid mener, at tendensen er klar. Enhver daginstitutionsleder med respekt for sig selv gør meget ud af at se godt ud "opadtil", altså i kommunen, i stedet for at se godt ud "nedadtil" mod medarbejderstaben. Det skal ikke forstås som en kritik af lederen. Nærmere som en nødvendighed i deres arbejde.

»Det gælder om for lederen hele tiden at have kvalitets- eller udviklingsprojekter i gang i institutionerne for at tilfredsstille deres overordnede. Det må gerne være såkaldte interessante projekter, som lever op til modeord, der gør sig gældende her og nu. Det er det, kommunerne primært kigger efter. Opmærksomheden fra kommunens side om det daglige arbejde er nemlig meget ringe i dag,« siger han.

Institutionerne kører med på projektbølgen af den simple grund, at de forsøger at skabe sig goodwill hos kommunen. De forsøger at skille sig positivt ud, så det måske er dem, der modtager en ekstra bevilling næste gang. Eller dem, der unddrager sig besparelser ved næste budgetlægning i kommunen.

Resultatet er klart. Folk er trætte af de evige bunker af projekter, som de efterhånden ikke ser nogen nytte i. De får ikke det fulde udbytte af dem efterfølgende, fordi det næste projekt venter på at komme i gang lige efter, hvis ikke oveni. Evalueringen bliver forhastet og mangelfuldt udført. Og der bliver ikke tid til at fordøje resultatet. Dette er et generelt problem ved rækken af projekter.

»Der mangler en systematisk og grundig evaluering af de projekter, der bliver lavet i dag. Og de burde blive offentliggjort, da mange af de forandrende tiltag, som kommunen sætter i gang, faktisk bygger på disse projekter, der ikke altid er særligt store succeser,« siger han.

Helge Hvid mener, at det er på tide, at man fra centralt hold accepterer, at selv små forandringer er gode, og at der i perioder ikke er udvikling eller forandring i den enkelte institution.



Kommunikationen bremses. Kommunikationen mellem kommunerne og deres institutioner er ikke særlig god, mener Helge Hvid. Kommunens kontakt med og fornemmelse af

daginstitutionernes hverdag foregår primært med udgangspunkt i projekterne - gode som dårlige, og de møder, de en gang i mellem har med lederne. Måden, den kommunale administration er bygget op på, er helt gal, mener Helge Hvid.

»Man har nogle administratorer, som kun sporadisk får kendskab til, hvad der foregår derude i daginstitutionernes virkelighed. De har sjældent været derude selv og set de egentlige problemstillinger med egne øjne,« siger han.

Der er tale om to verdener, der begge har svært ved at kommunikere med og forstå hinanden. Kommunen har én logik og daginstitutionen en helt anden. Derfor er der nærmest et utal af "rockwool-lag" imellem dem, som Helge Hvid udtrykker det.

»Det duer for eksempel ikke at sætte forandringsprocesser i gang, som ikke tager udgangspunkt i udførelsen af det daglige arbejde. For eksempel når kommunen finder på at lægge områder sammen eller lave teamstruktur, bare fordi det ser godt ud.«

Mange kommunalt ansatte oplever, at der kommer mange forandringsprojekter ovenfra, men de kan ikke se, at det på nogen måde bidrager til, at deres arbejde får en højere kvalitet. Tværtimod synes de, det tager tid fra at udføre arbejdet ordentligt.

Men fra kommunens side ser det helt anderledes ud, for hvis det "kører" ude i daginstitutionerne, og der ingen klager er, er det jo svært for administratorerne at blive præsenteret for de virkelige problemstillinger.

»Deres verden bliver ved tal og organisationsdiagrammer. Derfor tror jeg også, at det ville være virkelig godt for disse akademikere at komme ud i praktik i en daginstitution,« siger Helge Hvid.



Skil opgaver ad. Den bedste måde at udnytte ressourcerne på i de kommunale institutioner er ved at skille opgaverne ad, så lederne kan engagere sig mere i den faglige ledelse. Der skal være mere tid til, at lederen kan lytte til medarbejderne og løse opgaver og problemstillinger fra det daglige arbejde sammen med medarbejderne.

»Det er på tide, at ledere og medarbejdere i daginstitutionerne - igen - får tid til og mulighed for at koncentrere sig om det, de er bedst til. Derfor skal man vende den negative ledelsesbølge ved at tage udgangspunkt i det mantra, der lyder på mange private arbejdspladser i dag: At koncentrere sig om kerneydelsen,« siger Helge Hvid.

På mellemstore private virksomheder er det helt naturligt at dele opgaver op mellem salgschefen, produktionschefen, personalechefen og så videre. Men i kommunale institutioner skal lederen klare alle dele lige godt, helt alene og dermed på kortere tid.

»Det kommunale mantra i øjeblikket er, at ledelse er et "fag". Derfor har en daginstitutionsleder mere tilfælles med en plejehjemsleder eller skoleleder end med sine egne medarbejdere. Det duer ikke,« siger Helge Hvid.

Når Helge Hvid taler om at fjerne de administrative opgaver fra daginstitutionsledernes arbejdsområde, mener han ikke, at retten til selv at disponere også skal fjernes.

»Det skal jo heller ikke være sådan, at daginstitutionerne skal til at søge kommunen, bare fordi de skal have en ny stol.«



Sæt daginstitutionerne fri. Hvis ledelseskrisen skal vendes, bør man tænke nye tanker om, hvor ledelsen skal komme fra. Helge Hvids teori er, at medarbejderne vil opføre sig helt anderledes, hvis daginstitutionernes udviklingsambitioner tager udgangspunkt i dagligdagen i stedet for i udviklingsprojekter fostret af modeluner. De vil i langt højere grad engagere sig, tage medansvar og få løst problemerne mere gnidningsfrit. Der vil samtidig komme et bedre psykisk arbejdsmiljø og mere tilfredse kunder.

»Ledelse skal tænkes som noget, der kommer nedefra og ikke oppefra. Det kræver, at kommunerne sætter deres institutioner fri, giver dem lov til at udvikle sig i egne tempi og lader dem glide i de retninger, de selv ønsker. Kommunerne skal, i stedet for at diktere mål og ledelse, være en tryg og inspirerende ramme, ledere og medarbejdere kan få støtte i,« siger Helge Hvid.