Kommunerne får flere tip

Danskerne vender ikke længere så ofte det døve øre til, hvis naboens børn er opløst af gråd og huset ryster af ballade og uro. Det bliver mere og mere almindeligt, at borgerne henvender sig til kommunerne, hvis de har mistanke om, at et barn vanrøgtes, er udsat for vold eller viser tegn på ikke at trives.

Børn&Unge har talt med en række socialchefer landet over, og alle bekræfter, at antallet af henvendelser fra borgerne stiger i disse år. Og tendensen mærkes også i Kommunernes Landsforening. Her har chefkonsulent Pernille Kvarning den daglige kontakt til kommunerne, og hun er glad for, at borgernes bevidsthed er skærpet i forhold til børn, der lever under pres eller er udsatte for vold.

»Der er ingen tvivl om, at de meget voldsomme enkeltsager, som medierne har omtalt, har fået befolkningen til at være mere opmærksomme. Henvendelserne kommer fra pårørende og naboer, og i nogle tilfælde er tippet den eneste måde, kommunen kommer under vejrs med, at der er noget galt. Især hvis det er en familie, som kommunen ikke har kontakt til i forvejen,« siger chefkonsulent Pernille Kvarning.

Når borgerne ringer til kommunen og fortæller om deres bekymring sker det som regel anonymt, og det respekteres af kommunen.

»Vi priser os lykkelige for, at vi får henvendelserne og tager det som udtryk for, at befolkningen tager større ansvar. Det vanskelige dilemma er så, hvordan kommunerne reagerer i den konkrete situation. Der har altid været situationer, hvor fraskilte ægtefæller har generet hinanden ved at gå til socialforvaltningen, men det er mit indtryk, at kommunerne i alle sager følger op på henvendelserne,« siger Pernille Kvarning.



Ringer på døren. I Silkeborg modtager socialforvaltningen omkring 10 henvendelser om året fra naboer og pårørende til børn. Tidligere var der betydeligt længere mellem henvendelserne fra almindelige mennesker.

»I modsætning til før er underretningerne fra borgerne nu mere konkrete: Borgerne fortæller, at der er sket det og det, og at de frygter for barnets velfærd. Ofte er der tale om en lang proces, inden vi får besked. Underretningerne bygger altså på en reel frygt for barnets trivsel,« siger afdelingsleder i socialforvaltningen i Silkeborg Kommune, Hanne Mortensen.

Kommunen har udarbejdet detaljerede handleplaner for at sikre, at alle henvendelser følges op - og det sker omgående.

»Når vi får en henvendelse fra en borger, rykker vi ud allerede samme dag. Vi kører simpelthen ud og ringer på døren og beder om at få en snak med familien,« siger Hanne Mortensen.



Pædagoger og andre fagfolk. I Århus Kommune oplever de sociale sagsbehandlere også, at befolkningen interesserer sig mere for hinandens børn. Det samme er tilfældet i Høje Taastrup, Glostrup og Gladsaxe kommuner, som Børn&Unge har kontaktet.

Ingen i Århus Kommunes fire socialområder kan umiddelbart sætte præcise tal på, hvor mange henvendelser, kommunen modtager, men antallet har været støt stigende siden midten af 90ñerne, hvor nogle meget omtalte voldssager førte til flere dødsfald blandt børn.

Men det er ikke kun antallet af henvendelser fra borgerne, der stiger. Også antallet af underretninger fra det professionelle personale - altså pædagoger, lærere og sundhedsplejersker - stiger markant.

»Sidste år rundede vi 1.000 underretninger fra frontpersonalet, og det var en stigning på over 100 i forhold til året før. Vi har ikke nogen forklaring på, hvorfor det er sådan, men vi tror, det hænger sammen med en øget opmærksomhed hos personalet,« siger Marian Mortensen fra Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune, som samler alle indberetninger.