Kommuner snupper opsparingen

Økonomisk trængte kommuner inddrager nu daginstitutionernes opsparing for at få lukket huller i den kommunale økonomi. I Aabenraa Kommune har økonomiudvalget således lige besluttet at hente fire millioner kroner fra institutionernes opsparing. Københavns Kommune hentede 59 millioner kroner sidste år ved samme manøvre.

Det fjerner tæppet under selvforvaltningen, advarer Kjeld Christensen, BUPL's ekspert i selvforvaltning.

I Aabenraa Kommune har børnehaver og andre institutioner hidtil kunnet overføre op til fem procent af driftsbudgettet til næste år uden at spørge om lov. Hvis de overførte mere, skulle de blot komme med en forklaring på, hvad pengene skulle bruges til.

Den går ikke længere. Udgifterne skal styres med en mere fast hånd, og det gælder også institutionernes opsparing. De fem procent får de fortsat lov til at beholde, men beløb derudover skal i kommunekassen, foreslog økonomiudvalget i slutningen af marts. Hermed kan institutionerne samlet set vinke farvel til omkring fire millioner kroner fra sidste års budgetter.

Penge, de ellers godt selv kunne bruge.

Borgmester Tove Larsen (S), Aabenraa Kommune, afviser, at der er tale om en stramning, og at man undergraver institutionernes selvforvaltning ved at begrænse de økonomiske muligheder.

"Nej, det eneste, der sker, er, at det ikke bliver helt så let som tidligere at få tilladelse til at overføre mere end de fem procent. Vi er ved at se på kommunens økonomi i det hele taget, men der er ikke lagt op til en stramning," siger hun.

Formand for skole- og dagtilbudsudvalget i Aabenraa Kommune, Jørn Ulrik Larsen (SF), mener derimod, at der er tale om en stramning, hvis de nye regler bliver vedtaget. Det vil betyde, at institutionerne på forhånd skal søge om at få overført mere end de fem procent.

"Vi vil jo gerne have et engageret personale, og det får vi altså ikke ved at begrænse deres økonomiske råderum," siger udvalgsformanden.



Invitation til forbrug. Sidste år stod Københavns Kommunes børne- og ungeforvaltning med et hul i kassen på omkring 120 millioner kroner. Det store underskud skyldtes en uventet stor vækst i børnetallet og i antallet af specialbørn, fortæller Else Sommer, administrerende direktør i Børne- og Ungeforvaltningen. Politikerne ville have, at budgettet blev holdt, men samtidig ville de opretholde serviceniveauet.

"De to ting kan være vanskelige at gøre samtidig, når man har så mange flere børn," siger Else Sommer.

For at finde pengene valgte politikerne, at al opsparing ud over to procent skulle gå til at finansiere ekstrabørnene. Det ville give 74 millioner kroner. Men forvaltningen varslede, at man havde tænkt sig at inddrage opsparingen.

"Det har ført til, at der er blevet brugt rigtig mange penge fra opsparingen. Det er ikke, fordi man ikke kan forstå, at der er sådan en mekanisme. Vi skrev også i indstillingen, at det ville påvirke adfærden. Spørgsmålet var hvor meget," siger Else Sommer.

Det viste sig hurtigt, at det fik institutionerne til at bruge flere penge, så Else Sommer måtte skrive ud til institutionerne og appellere til, at man holdt lidt igen.

"For hvis vi ikke fandt pengene på opsparingerne i 2009, så ville vi bare stå med et problem i 2010," fortæller hun.

Håndværkerne var bestilt. Højdevangens Fritidscenter på Amager nåede ikke at holde igen. Da forvaltningen skrev, at man ville inddrage opsparingen, var håndværkerne allerede i fuld gang.

Resultatet kan man se overalt i institutionen, hvis man kigger op i loftet. Der sidder udsugningsventiler på størrelse med middagstallerkner fordelt med rund hånd. Personale og børn har nemlig fået opfyldt et længe næret ønske om et ventilationsanlæg i den 45 år gamle bygning. Faktisk har man sparet op til et ventilationsanlæg i 10-12 år, fortæller leder Henrik Thorup. Med udgangen af 2008 var der sparet 680.000 kroner op.

"Det har været vores ønske og en del af vores arbejdspladsvurdering (APV) for både børn og voksne, at vi skal forbedre indeklimaet," siger Henrik Thorup, som fortæller, at institutionen hvert år har lagt omkring 50.000 kroner til side.

"Kommunen henstiller til, at vi ikke bruger så mange penge, men det kan være svært, når man har bestilt håndværkerne, og de er begyndt at lægge rør," fortæller Henrik Thorup.

Ventilationsanlægget endte med at koste 520.000 kroner. Samtidig blev institutionens bil repareret for 62.000 kroner, og der blev købt 10 nye pc'er til klubbens computerrum for 62.000 kroner. Samtidig har der været en langtidssygemeldt medarbejder, så institutionen kommer faktisk ud af 2009 med et underskud på 83.000 kroner.

"Sygdom er uforudset. De andre ting har været absolut nødvendige. Så vi har på ingen måde snoldet, været på studierejse eller holdt celebre parties for personalet. Vi har kun brugt penge på det, der har været bydende nødvendigt," siger Henrik Thorup, der har været leder i 13 år og altid har arbejdet med økonomisk selvforvaltning.

"I alle de år har jeg aldrig haft et underskud før nu. De fleste ledere har den snusfornuftige økonomiske tilgang, at vi hellere må lægge lidt til side til dårlige tider. Vi sætter en ære i at passe vores lille butik," siger han.



Helt ude af trit. Henrik Thorup fremhæver, at institutionerne generelt har forstået fidusen ved selvforvaltning, fordi man ansvarligt og omhyggeligt har sparet penge op til reparationer, vedligeholdelse og fornyelse af udtjent inventar.

"Den praksis kommer med den entydige selvforvaltning af institutionernes budgetter. Vi har fået et skærpet økonomisk ansvar og skal sørge for at drive den her biks bedst muligt. Det ligger i selvforvaltningen, at vi skal sørge for at spare op, både på kort og lang sigt," siger Henrik Thorup.

Derfor er han også rystet over den melding, forvaltningen kom med sidste år.

"Det bliver opfattet som en udmelding fra en utroværdig forvaltning, der tilsidesætter alle gode aftaler og kun er ude på at få regnestykket til at gå op," siger Henrik Thorup.

Han synes, strategien er håbløs.

"Når en institution, der har sparet 200.000 kroner sammen til et nyt tag, får frataget sine midler, har den stadig et gammelt hullet tag. Man kan prøve at spare op igen, men det er for usikkert, om man kan nå at spare pengene op, inden de bliver taget igen," siger han.

Han kan godt forstå, at nogle institutioner har skyndt sig at få brugt deres opsparing.

"Hvis institutionen har slidt for at spare op til en ny legeplads, skal man da også bruge pengene til det. Det er ansvarligt. Og det er forståeligt med det store forbrug. Pengene har gjort gavn, hvor det var meningen. De er ikke tabt," fastslår han.

Med indgrebet i institutionernes op­spa­ring har forvaltningen skruet tiden tilbage,

mener han.

"Det er ligesom i gamle dage, hvor man skulle bruge alle pengene i december, ellers var de spildt. Det var uhensigtsmæssigt dengang, og det er det også i dag," siger Henrik Thorup.

"Det her er helt ude af trit med selvforvaltningen. Nu går der nok 10 år, før mistilliden er væk. Ord og handling skal følges ad," siger han.



Hovsaløsning står alene. De københavnske institutioner fik brugt 15 millioner ekstra af opsparingen, så i stedet for 74 millioner kroner gav indgrebet 59 millioner, fortæller direktør Else Sommer.

"Jeg kan sagtens forstå, at det har givet anledning til en adfærdsændring. Det havde vi også regnet med. At det så også gjorde det i så stort et omfang, det, ja ...," siger hun.

Overvejede I konsekvenserne for selvforvaltning, da I inddrog opsparingen?

"Der er jo ikke nogen, der på noget tidspunkt har syntes, at det her var en pragtfuld løsning. Det skyldes manglen på andre muligheder," siger Else Sommer.

Københavns Kommune har i mange år haft svært ved at styre økonomien. Men nu er der faktisk ved at være styr på det, fortæller Else Sommer.

"Så den her hovsaløsning står alene. Fortidens synder havde meget at gøre med, at hele styringssystemet ikke fungerede. Det er der ikke noget problem i mere. Vi har både et udmærket budgetsystem og et udmærket regnskabssystem. Problemet er, at vi ikke får penge i samme takt, som vi får børn," siger hun.

Derfor håber hun, at økonomiforhandlingerne mellem staten og kommunerne her i forsommeren vil tage mere hensyn til, om en kommune får flere eller færre børn. Hun håber også, at politikerne på rådhuset vil lade pengene følge børnetallet.

"Så længe vi ikke får fuld dækning for væksten, vil vi hele tiden stå i en situation, hvor vi skal spare og finde nye penge. I 2011 har vi en finansieringsudfordring, som det så smukt hedder, på 320 millioner kroner, hvis ikke man laver om på det."



Det fjerner tæppet. Kjeld Christensen, rejse­sekretær i BUPL og ekspert i selvforvaltning, kender ikke umiddelbart til andre tilfælde, hvor kommunerne inddrager institutionernes opsparing.

"Jeg kan ikke lige mindes noget lignende. Man fjerner tæppet under selvforvaltningen. En af grundene til, at man indførte selvforvaltning, var jo, at man mente, at pengene blev brugt mest rationelt ude i institutionen. Og det var ikke rationelt med den gamle model, hvor det, man ikke havde brugt 31. december, faldt bort," siger Kjeld Christensen.

Han er ikke overrasket over, at de københavnske institutioner skyndte sig at bruge pengene.

"Det er et godt eksempel på, hvad der sker, hvis man går på tværs af principperne," siger han og understreger, at selvforvaltning ikke kan fungere, når man piller ved økonomien på den måde.

"Selvforvaltning hviler på, at man selv har ansvaret for at få pengene til at slå til. Til gengæld er man også sikker på, hvad man har."

Han peger også på, at Kommunernes Landsforening i sin vejledning til selvforvaltning netop bemærker, at man ikke må anfægte institutionernes økonomiske råderum, hvis man vil have selvforvaltning som system.

"Men det er jo desværre ikke det samme, som at man ikke kan skære ned på andre måder," siger Kjeld Christensen.