Kommunal økonomi: Fyringer på vej

Forbundsformand Bente Sorgenfrey tør ikke sætte tal på, men hun er alligevel sikker i sin sag. Hvis der ud af forhandlingerne om de kommende års kommunale økonomi kommer noget, der bare minder om det, regeringen har bebudet, så vil mange pædagoger komme til at miste deres arbejde.

»Der lægges med regeringens udspil op til voldsomme nedskæringer. Pædagoger vil blive fyret, institutioner vil blive lukket, mens der i andre vil ske nednormeringer. En i forvejen for ringe kvalitet bliver dermed endnu ringere,« siger Bente Sorgenfrey.

Derfor opfordrede hun i sidste uge på det kraftigste Kommunernes Landsforening til at lade være med at indgå aftale med regeringen.

»Med en vækstrate på 0,7 procent til næste år, svarende til i virkeligheden en negativ vækst, bliver det en helt umulig opgave for kommunerne at garantere borgerne er hæderlig service,« blev det påpeget.



Civil ulydighed. Bente Sorgenfrey medgiver, at det er et usædvanligt råd, BUPL har givet kommunerne.

»Vi er normalt pæne mennesker, der selv medvirker til at indgå aftaler - OK-aftalen er det seneste eksempel -men her tegner grundlaget til at blive for ringe. Civil ulydighed ville være et passende svar, synes vi.«

Spørgsmålet er, om det i praksis gør nogen forskel, om kommunerne går fra forhandlingerne eller vælger at forblive ved bordet.

»Det kan man altid diskutere, og der vil da nok også blive slået på de store trusselstrommer for at få kommunerne til at makke ret. Der er selvfølgelig en risiko for at få dikteret en økonomisk ramme, der er ringere, end den man kan forhandle sig til, men det er på den anden side også sådan, at vælgerne har valgt deres kommunalpolitikere på løfter om forbedringer i den kommunale service. Hvis man nikker ja til det, regeringen nu kommer med, så får man meget svært ved at leve op til vælgernes forventninger,« siger Bente Sorgenfrey, som forudser et heftigt efterår. Lunten er nemlig kort hos mange pædagoger på grund af nogle i forvejen smalle personalenormeringer.



Stærk økonomi i fare. Bag finansminister Thor Pedersens barske krav til kommunernes udgiftspolitik ligger to forhold. Det er dels regeringens løfte om ikke at lade skatterne stige, dels målsætningen om at forcere tempoet i afviklingen af statsgælden.

I et brev til den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening, Gedved-borgmester Eigil W. Rasmussen (V), gør Bente Sorgenfrey gældende, at det er begyndelsen til enden for kommunernes traditionelle kerneydelser, hvis man accepterer, at udgifterne kun må stige 0,7 procent næste år.

»Hvis den danske økonomi på nogen måde var i krise, kunne man måske have forståelse for regeringens økonomiske kurs. Men Danmarks økonomi er historisk stærk og sund - og den nuværende kurs kan derfor meget vel resultere i, man taler og skattestopper opsvinget i stå. Vi mener, at en sådan udvikling står i skærende kontrast til de løfter, som regeringen kom med op til valget sidste år om bedre og mere velfærd for den enkelte,« hedder det i brevet.



Slemme ting i vente. I rapporten "Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010", som regeringen har udarbejdet sammen med KL og Amtsrådsforeningen, løftes sløret for, hvad det er, dagpasningsområdet har i vente.

Frem til 2010 skal der - som følge af blandt andet det faldende børnetal - spares fra 1/2 til 1 1/2 milliarder kroner på børnepasningen.

Konkret anbefales

l sammenlægning eller nedlæggelse af institutioner,

l stop for kommunale tilskud til nedbringelse af forældrebetaling,

l ringere normeringer i kommuner, som i dag ligger over landsgennemsnittet,

l opsigelse af normeringsaftaler med de pædagogiske fagforeninger, fordi aftalerne virker som en prop i systemet og

l øget brug af aktivitetsafhængige ydelser.

Hvad der derimod ikke står et ord om i rapporten, er det såkaldte KID-projekt. Det er det, der handler om, hvordan man udvikler kvaliteten af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.



Smalhals i kommunerne

Hovedpunkterne i regeringens udspil til økonomiaftale med kommunerne er disse:

Væksten i det kommunale forbrug må i 2003 og 2004 sammenlagt ikke bliver på mere end to procent. Da tilvæksten sidste år var på 1,3 procent, foretages modregning for den del, der ligger ud over en procent. Det betyder, at kommunerne i 2003 kun må lade deres udgifter stige med 0,7 procent.

Fra 2005 til 2010 forudsættes en vækst på maksimalt 0,5 procent pr. år.

En vækstramme på henholdsvis en og 0,5 procent svarer til negativ vækst, når den forventede prisudvikling tages i betragtning.

Kommunernes svar på regeringens udspil er et krav om større frihedsgrader, som blandt andet skal bruges til at øge brugerbetalingen og åbne mulighed for at kunne tilbyde diverse tilkøbsydelser.