Koen, katten og hunden kan smitte børn

En blød kattekilling eller en legesyg hundehvalp indbyder til at blive krammet, og en kælen kalv kan fremkalde stor fryd hos et børnehavebarn. Men selvom dyrene er kære, og barnet lærer meget af at omgås dem, bør pædagoger være opmærksomme på, at der er en risiko ved nærkontakten med dyrene, mener man i Fødevaredirektoratet.

»Vi har vurderet, at der er et behov for at sætte fokus på det. Børnehaverne skal stadig kunne have dyr og lade børnene komme i kontakt med dem. Men pædagogerne bør kende til problemerne og være omhyggelige med, at børnene vasker hænder, for at de kan undgå infektioner,« fortæller bromatolog (ekspert i levnedsmidler, red.) Lene Rasmussen fra Fødevaredirektoratet.



Småbørn udsatte. Børn i 1-4 års alderen er særligt udsatte for de sygdomsfremkaldende bakterier. I foråret døde en dreng i en børnehave efter en infektion med kolibakterien VTEC O157. Det er ikke klarlagt, hvordan drengen blev smittet, men sikkert er det, at bakterien stammer fra et dyr. Måske er drengen smittet gennem noget, han har spist, måske gennem direkte kontakt med et levende dyr. Mad er stadig den største smittekilde til infektioner, men en række - både danske og udenlandske - undersøgelser viser, at dyr også er en væsentlig smittekilde.

Det er sjældent, at infektioner ender så tragisk, som det var tilfældet med drengen i foråret. Langt de fleste infektioner viser sig som diarré, kvalme, mave-smerter og feber.

Der er specielt tale om tre slags bakterier: Salmonella, Campylobacter og VTEC (udtales vé-tek).

Salmonella er stadig årsag til mange infektioner, men en målrettet indsats de senere år mod inficerede æg har tydeligt vist sig i statistikken: Siden 1997 er antallet af rapporterede salmonella-forgiftninger halveret, så der sidste år blev konstateret 2308 tilfælde i Danmark. I virkeligheden menes antallet at være op til 20 gange højere, fordi der er mange, der ikke går til lægen med problemerne - eller fordi der er tilfælde, hvor lægen ikke sender en prøve videre til analyse.

Salmonella kan overføres til mennesker fra høns og æg. Så hvis børnene er med i hønsehuset, er der ekstra grund til at være på vagt. Bakterierne findes først og fremmest uden på æggene, på hønsene og ikke mindst i hønsemøget. Og selvom man ikke har rørt ved nogen at delene, kan man have fået hønsemøg på sko eller støvler, som man kan få på fingrene, når man tager fodtøjet af.



Drastisk stigning. Campylobac-ter-bakterien er i dag den, der er årsag til flest infektioner hos mennesker i Danmark. Den findes i dyr som hunde, katte og husdyr og smitter både gennem mad og kontakt med dyrene og deres afføring.

Antallet af smittede er steget drastisk siden 1992, og det stiger stadig. Sidste år blev der registreret 4400 smittede i Danmark, men det rigtige tal anslås at være mellem 10 og 100 gange højere, mener eksperterne. Hvad stigningen skyldes, er der ingen, der ved.

»Vi kan ikke forklare stigningen, men vi har nogle hypoteser,« fortæller Jakob Neimann, der er forsker på Dansk Zoonosecenter og har skrevet en afhandling om risikoen for at blive smittet med campylobacter.

»Måske skyldes stigningen en dårligere hygiejne i køkkenerne i dag, fordi vi har for travlt, når vi laver mad. Eller måske findes en del af forklaringen i, at vi spiser mere fersk kød end tidligere. Undersøgelser fra Island viser, at bakterierne delvist dræbes ved nedfrysning,« siger Jakob Neimann.

Han er i sin undersøgelse nået frem til, at maden - specielt under udlandsrejser - stadig er den største kilde til smitte med campylobacter, men også, at specielt kattekillinger, hvalpe og husdyr smitter.

Tal fra Statens Serumlaboratorium viser, at 16 procent hunde og 11 procent katte er smittet med bakterierne. En nyere undersøgelse af hvalpe og unghunde har imidlertid vist en meget højere procent: Alle 24 hunde var smittet i undersøgelsesperioden.

Birthe Hald, der stod for undersøgelsen på Statens Veterinære Serumlaboratorium, mener, at tallet var så højt, fordi det drejede sig om unge hunde:

»Vi mener, at infektionerne er en slags børnesygdom, og at hundene efterhånden vil rense sig selv. Vi troede, at de ville rense sig inden for et år, men det gjorde de altså ikke.«

En lignende undersøgelse er ikke lavet med katte, men at killinger også kan smitte, er der ingen tvivl om.



Ingen grund til panik. Den tredje bakterie, VTEC O157, er den mest alvorlige. I sjældne tilfælde kan den - især hos små børn og ældre - medføre nyreskader, og i de tilfælde kan den være dødelig. Heldigvis smittes kun forholdsvist få med disse bakterier: Sidste år var der 60 registrerede tilfælde i Danmark.

VTEC smitter i direkte kontakt med dyr, specielt drøvtyggere. I Sverige, England og USA har man set børn blive syge efter besøg i dyrestalde med kalve og køer. Risikoen for, at upasteuriseret mælk og mælkeprodukter indeholder VTEC-bakterier, er stor. Derfor fraråder eksperterne, at man smager på mælken, når man er på besøg på et landbrug. Og hvis man kommer i kontakt med gødning, er det også vigtigt at vaske fingre.

Jakob Neimann mener ikke, at pædagoger skal være nervøse for at tage børnene med på bondegårdsture. Man skal passe på ikke at overdrive risikoen for smitte, for den er ikke stor.

»Risikoen ved upasteuriseret mælk er stor, men den kan man jo let undgå. Og hvis pædagogerne bare er opmærksomme på, at børnene skal vaske deres fingre, så mener jeg ikke, de skal være nervøse.«

Hvis man er i daglig kontakt med dyr, øges risikoen for en infektion, men man skal ikke være bange for at klappe en hund eller ae en kat på vejen, mener forskeren.

»Risikoen er størst, hvis man for eksempel lader sig slikke i hovedet af en hund eller kommer i kontakt med kattebakken,« forklarer han.



Symptomer ved infektioner



Salmonella: Der går 1/2-to døgn, før sygdommen viser sig. Symptomerne kan være diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme og opkastning. Nogle mennesker får ondt i leddene i flere måneder.

Campylobacter: Der går to-ti døgn, før sygdommen viser sig. Symptomerne kan være diarré, kvalme, mavesmerter og feber.

VTEC O157: Der går tre-fire døgn, før sygdommen viser sig. Symptomerne kan være diarré, blodig diarré, mavekramper og opkastninger. I sjældne tilfælde ses skader på nyrer især hos små børn og ældre mennesker, og i disse tilfælde kan sygdommen have dødelig udgang.

Kilde: Fødevaredirektoratet.



Gode råd:

Barnet skal vaske hænder, når

- det har været ude

- det har rørt ved dyr eller gødning

- før det laver mad

- efter det har lavet mad

- efter toiletbesøg.



- Undgå at drikke upasteuriseret mælk, selvom det kan være fristende på et bondegårdsbesøg.

- Lad ikke hunde eller katte slikke barnet i ansigtet.

- Lad ikke barnet putte fingre eller andet i munden, der har været i kontakt med dyr.



Rådene gælder for i øvrigt også voksne.