Købekærlighed?

I de sidste uger har der været gang i diskussionerne mellem teoretikere på det pædagogiske område. På den ene side står psykolog og seminarielærer Ole Schouenborg, som i sin nye bog, "Velfærdsyngel", retter et voldsomt angreb på vuggestuernes berettigelse.

Schouenborg betragter det som omsorgssvigt og mener, det fører til uoprettelige skader, at forældre overlader deres små børn til pædagogerne i så tidlig en alder. På den anden side anser psykologkollegaen Dion Sommer børns tidlige ophold i vuggestue som uproblematisk - kort sagt.



Diskussionen er relevant. Det er vigtigt at stille krav om, at alle børn får en omsorgsfuld opvækst. Derfor skal vi også stille krav om gode vuggestuer og forlænget barselsorlov. Og ikke mindst krav om, at den unge generation af forældre tager forældrerollen på sig. Det er alle vigtige og afgørende elementer for en god opvækst. Men at give forældre og pædagoger dårlig samvittighed er et rigtigt dårligt udgangspunkt.

Så er det nu også befordrende, at to teoretikere i den grad krydser klinger i medierne? Er det afklarende for de forældre, som er i tvivl og skal vælge mellem arbejdsliv og fremtidig karriere eller et hjemmegående liv - hvis der er råd. Ingen kan vel kan være i tvivl om, hvem af forældrene der må blive hjemme.



Også Schouenborg taler for bedre vuggestuer og vel alt i alt for bedre former for daginstitutioner også i børnenes senere liv.

Men så er mange store, gode rum, mange dygtige og omsorgsfulde pædagoger, mange ressourcer i form af økonomi, vikardækning, udviklingsmuligheder og efteruddannelse for det pædagogiske personale vel de centrale elementer at kæmpe sammen om på det politiske niveau.

På samme måde er det vigtigt at kæmpe for forlænget barselsorlov og udvidet forældreorlov, hvor der ikke sker en større udhuling af lønnen, så vi igen ser fædrene vælge arbejdet i stedet for hjemmelivet i de første år af børnenes opvækst, ligesom orlov på deltid også ville være at foretrække.



Jeg efterlyser blot en relevant dialog, som tager afsæt i den moderne families vilkår. En dialog, der skaber de bedste betingelser for det tidlige barns opvækst. En dialog, som politikere tager alvorligt, og hvor pædagoger og andre professionelle inden for den pædagogiske verden bliver respekteret og troet på.



Saml kræfterne, teoretikere, politikere og embedsmænd, og skab et familie- og arbejdsliv, der hænger sammen Det ser vi alt for lidt af.

Gør I det, vil ikke blot vuggestuer, men også alle andre institutionstyper blomstre og blive et positivt vækstmiljø for børnenes liv, og diskussionen om købekærlighed i vuggestuer eller ej vil lige så stille forstumme.