Klubuddannelsen skal ud af blindgyden
Klubuddannelsen skal ud af blindgyden
Klubuddannelsen skal være bedre og længere - og helst så hurtigt som muligt. Det vedtog BUPLs Hovedbestyrelse. Forstander for klubuddannelsen, Puk Kejser, er enig i, at uddannelsen trænger til et løft, men hun er bekymret for, om klubfolkene vil kunne sætte tid af til et helt år på skolebænken
Klubuddannelsen skal flyttes og løftes, har BUPLs Hovedbestyrelse vedtaget. I øjeblikket er det en uddannelse under Socialministeriet uden bekendtgørelse, en uddannelse, der ikke giver adgang til videreuddannelse. Uddannelsen finder sted enten på sommerkursus på Ryslinge Højskole eller på Klubseminariet i København.
Men Hovedbestyrelsen har nu sagt ja til en plan, der skal gøre klubuddannelsen til en uddannelse under Undervisningsministeriet med bekendtgørelse og adgang til videreuddannelse.
Klubuddannelsen skal gøres til en Videregående Voksen Uddannelse, en såkaldt VVU, der har et omfang svarende til et årsværk, men som udbydes på deltid, så de studerende kan arbejde ved siden af.
Den nye klubuddannelse skal give adgang til pædagoguddannelsen, og den skal også give adgang til en forhåbentlig kommende diplomuddannelse i ungdomspædagogik.
Klubuddannelsen skal placeres i de regionale Centre for Videregående Uddannelser, CVUerne.
Jane B. Petersen, FU-ansvarlig for klubområdet, påpegede, at forslaget vil betyde et højere uddannelsesniveau på klubområdet, flere uddannede og mulighed for videreuddannelse for klubpædagoger.
»Så får vi et sammenhængende uddannelsessystem uden blindgyder,« sagde Jane B. Petersen.
I Hovedbestyrelsen var der generelt stor tilfredshed med de nye planer for klubuddannelsen:
»Det er et godt tiltag, der kan få klubuddannelsen ud af det dødvande, den har befundet sig i i årevis,« sagde Carsten Eriksson, HB-medlem fra BUPL Frederiksborg Amt.
Stram tidsplan. Kun Majbritt Michelsen fra BUPL Nordjylland stemte imod forslaget:
»Hvis man synes, at det her kvalificerer til så svært et område, så er man gået galt i byen. Det er så markant et område, hvor det er et problem, at vi lader os nøje med 44 procent pædagoguddannede,« sagde Majbritt Michelsen, der påpegede, at hun havde hørt, at de unge i klubberne bevidst valgte de seminarieuddannede, når de havde brug for hjælp, fordi de ikke kunne bruge de ufaglærte til noget.
»Nu skal man ikke gøre det sværere, end det er. Det er jo ikke behandling, de laver i klubberne,« svarede Ove Bendix Larsen, faglig sekretær i Forretningsudvalget, der fremhævede, at hvis klubuddannelsen kom ud i CVUerne og derved tættere på seminarierne, så burde det samtidig skærpe seminariernes interesse for at dyrke det ungdomspædagogiske felt.
Hovedbestyrelsen vedtog også en stram tidsplan. Således skal BUPL allerede nu i dialog med Social- og Undervisningsministeriet, med klubuddannelsens udbydere, med Ungdomsringen og arbejdsgiverne om den nye uddannelse. Planen er nemlig, at de første klubfolk skal kunne begynde på den nye klubuddannelse den 1. september.
Smaddergodt. Puk Kejser, forstander for klubuddannelsen, glæder sig over, at BUPL nu er på banen med et forslag til en bedre uddannelse:
»Umiddelbart er det jo smaddergodt at få uddannelsen opkvalificeret, at få den gjort længere, og at den kan kvalificere til endnu mere uddannelse. Der er jeg helt enig,« siger Puk Kejser.
Men samtidig er hun betænkelig ved, om det nye forslag gør uddannelsen for lang:
»Det tager lang tid, hvis man kun skal læse på deltid. Så er man under uddannelse to-tre-fire år, hvor man samtidig skal arbejde på nedsat tid. Det vil være vanskeligt,« siger Puk Kejser.
Hun er også bekymret for at, klubfolkenes særlige studiemiljø med erfaringsudveksling kan blive klemt, hvis uddannelsen lægges ind under et CVU.
»Vi skal sikre, at den kultur, der er klubfolks særkende, kommer med over i den nye uddannelse,« siger Puk Kejser.
Hun har dog et væsentligt spørgsmål:
»Er der overhovedet økonomi til at forlænge uddannelsen til et helt år? Vi har haft svært nok ved at få penge til de tre måneder, den varer nu,« siger forstanderen for klubuddannelsen.