Klubrapporten; Ind med de udsatte

Umiddelbart kan ordet "klubrapport" måske godt klinge af gulnet A-4 papir, kontorsovende embedsmænd og kælderarkiverede ringbind. Men ikke i København. Her rummer begrebet en række helt konkrete krav til klubarbejdet med socialt udsatte unge. Noget der i mange klubber har skabt frustration, forvirring og famlen. Særligt den del af rapporten, der forpligter klubberne til at udføre opsøgende arbejde, har været en knast. Og billedet af, hvordan de over 100 københavnske fritids- og ungdomsklubber har forholdt sig til det opsøgende arbejde overfor udsatte unge, er lige så broget, som det er mangfoldigt.

Nogle steder har man valgt at gøre noget, andre steder magter man ikke at løfte opgaven, mens man andre steder igen så småt er i gang, men forholder sig afventende. Problemet er blandt andet, at på papiret er klubrapportens ret minutiøse krav stillet til alle klubber i København - uden skelen til beliggenhed, alderssammensætning og dermed behov.

"Alle klubber skal inden 1. juni 2003 have etableret mindst et tilbud/forløb til unge, som ikke traditionelt kommer i klubben", hedder det i dag i rapporten. Det er et punkt som dette, der har skabt forvirring. For skal en traditionel fritidsklub f.eks. lave opsøgende arbejde? Hvor skal de udsatte unge være, hvis man overhovedet får fat i dem? I de traditionelle klubber eller i særlige projekter? Og ikke mindst: Eftersom der er tale om en såkaldt nulløsning - altså at det ikke må koste noget. Hvor skal ressourcerne så komme fra?

Det hele går mere end to år tilbage, da en tværkommunal arbejdsgruppe gik i gang med at udarbejde klubrapporten, hvis officielle navn er "Rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge, herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter."



En bombe. Det overordnede formål var - og er - at synliggøre det socialpædagogiske arbejde:

"Klubarbejdet i København er ikke et særligt velbeskrevet område. Derfor syntes vi, det var væsentligt at få sat nogle mål op og synliggøre arbejdet - også på politisk plan," siger Marie Thun, kontorchef i Københavns Uddannelses- og Ungdomsforvaltning.

Og gadunk. En dag lå rapporten der, klar til at komme i høring. Til mange klubfolks åbenbare forbløffelse.

"Klubrapporten kom som en bombe fra oven, uden forudgående varsel. Og der var en vis utilfredshed med den mellem os klubfolk, selvom man vel godt kan forstå, at kommunen vil have synliggjort vores arbejde. Men det er et problem, at man forudsætter en nulløsning. Jeg mener, at man må strukturere tingene anderledes, særligt hvad angår kravet om opsøgende arbejde," siger Helle Mortensen, leder af klubben Fun på Nørrebro, der ikke har kunnet finde ressourcer til opsøgende arbejde.

"Vi er tre medarbejdere til 50 børn, og det går simpelthen ikke at sende en af os ud på gaden til opsøgende arbejde," siger Helle Mortensen.

Det samme er tilfældet i fritidsklubben

Vestervang på Vesterbro. Leder Camilla Lindberg:

"Da klubrapporten blev introduceret, var der mange, der var vrede. For det er et problem, at man bliver pålagt noget uden at få ekstra ressourcer til det. Hver enkelt klub skal tage stilling til, hvordan vi vil løse det her problem, men vi kan også løse det i fællesskab i bydelen. På Vesterbro har der været mange tanker forbundet med det, og vi er i gang, men vi er ikke kommet så langt med det opsøgende arbejde. Når klubrapporten skal evalueres, vil vi stille spørgsmålstegn ved, om opgaven skal løses indenfor de eksisterende klubber. Omkring det opsøgende arbejde vil vi indvende, at meget af arbejdet risikerer at blive omsonst, hvis vi ikke har nogle klubpladser at henvise til," siger Camilla Lindberg.



Hutle sig igennem. Et andet sted på Vesterbro, i klubben Bryggergården, er man dog i gang med at lave decideret opsøgende arbejde på gadeplan. Men det betyder ikke, at klubrapporten blev modtaget med jubelscener.

"Det ville være synd at sige, at vi klappede i vores små hænder, da klubrapporten kom. Men nogle gange må man bøje nakken og gøre, som der bliver sagt," siger leder Kurt Christensen, der alligevel mener, at processen går i den rigtige retning.

"Men det er problematisk at lave opsøgende arbejde, når man har en dagligdag, der samtidig skal fungere. Vi har jo trods alt nogen inde i huset, der skal passes. Vi har på mange måder måttet hutle os igennem, og vi går heller ikke på gaden hver dag. Men oveni det er der jo et andet problem: Blot et par utilpassede unge kan skabe så mange problemer, at de andre børn begynder at melde sig ud af klubben. Det har man erfaring for andre steder i København," siger Kurt Christensen, der peger på, at klubfolkene skal have den nødvendige erfaring for at kunne lave opsøgende arbejde.

"I mange klubber er personalet simpelthen ikke gearet til opgaven og kan derfor nemt komme til at knække halsen på det," siger Kurt Christensen, der samtidig mener, at flere af de københavnske klubber har en tendens til at se for meget på sig selv i stedet for på helheden og på det område, de befinder sig i.



Har fat i de truede. Den samme opfattelse har Martin Schrøder, afdelingsleder i klubberne 21 og 43 i det "belastede" Lundtoftegade-kvarter i København Nordvest. Overordnet mener han, at hvor der er vilje, er der vej.

"Det er da rigtigt, at mindre klubber kan have problemer med at opfylde målene i klubrapporten - men der er en del klubber i København, hvor det virker, som om man fokuserer mere på problemerne end på at finde viljen til at løse dem," siger Martin Schrøder, der mener, at man godt kan integrere de udsatte unge i den traditionelle klub.

Klubrapporten kom da heller ikke bag på Martin Schrøder, der som en konsekvens af klubbens beliggenhed i Lundtoftegade i årevis har beskæftiget sig med klubløse børn.

"Hvad angår de udsatte unge er vores klub en succes, det bekræfter politiet og andre. Vi har godt fat i de unge, der bor her i højhusene, og det er en stor fordel at have dem indenfor, frem for at have dem rendende ude på gaderne. ALLE i området bruger klubben - man kommer her bare - også hvis man f.eks. bare skal låne en bold."

"Til gengæld opfylder vi måske ikke alle klubrapportens delmål - f.eks. laver jeg ikke decideret opsøgende arbejde, og dér mener jeg, at kommunen burde være mere fleksibel. Jeg har lige fået et brev, hvori jeg bliver bedt om at besvare, hvad jeg gør for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Jamen, jeg har nærmest ikke andre i min institution. Og jeg kan heller ikke leve op til målsætningen om at formidle fritidsjob til de unge. Til gengæld har jeg haft 12 tidligere klubbørn ansat i rigtige stillinger i klubben," siger Martin Schrøder.



Tøseklub. En række andre initiativer i forlængelse af klubrapporten er dog blevet taget i Lundtoftegade. Blandt andet er der etableret en pigeklub - "Tøsepigerne" - med adgang forbudt for drenge - for at få fat i de piger, der ofte forsvinder væk, når de når klubalderen på 10 år.

"Det er næsten udelukkende piger med muslimsk baggrund, og det har været smaddergodt at etablere den klub. 40 piger er fortsat efter

klubalderen. Det er et faktum, at de muslimske forældre har problemer med at tackle den "frihed", deres piger pludselig får, når de kommer i klubalderen. Derfor bliver det valgt fra, hvis ikke man fastholden en tæt forældrekontakt. Drengene derimod har mere brug for en base, hvor de kan komme og gå, som de vil. Og vi kan ikke sikre, at de er her hele tiden. På den måde er det to forskellige pædagogiske indsatser Vi har også kontingentfrihed - det indførte vi for ca. to år siden - og det har hjulpet kolossalt meget. Og så har vi det, vi kalder "Åbent Rum", hvor vi ikke skelner mellem, hvem der kommer," siger Martin Schrøder, hvis klub hver dag benyttes af 150 unge.



Projekter. Hvordan de mange københavnske klubber hver især har grebet kravene i klubrapporten an, det får Københavns Kommune et billede af i løbet af foråret 2004. Alle klubber er blevet bedt om at evaluere deres indsats på området i et spørgeskema, der skulle afleveres 15. december.

Kontorchef i Uddannelses -og Ungdomsforvaltningen, Marie Thun, er dog allerede klar over, "at processen ikke har været lige til", og at der er tale om et dilemma, hvad angår det opsøgende arbejde.

"Selvom det opsøgende arbejde overfor vanskelige unge er et krav, så indebærer det nogle problemer. Klubmedarbejderne skal ikke absolut gå på gaden, men de skal åbne dørene. Men selvom det lykkes at få kontakt med dem, hvordan får man dem så ind i klubben? Og kommer de så i klubben, kan det jo hurtigt blive de "vilde" unge, der styrer klubbens arbejde. Som en konsekvens af det dilemma har vi set, at mange klubber har valgt at etablere særlige projekter, der ligger udenfor for det almindelige klubregi. Om det er den rigtige vej at gå, må vi forholde os til, når vi ser på den samlede evaluering," siger Marie Thun, der erkender, at visse klubber kan have svært ved at leve op til kravet.

"Fritidsklubber med mindre børn eller klubber, der fungerer som overbygning på fritidshjem, skal nok ikke ud og lave opsøgende arbejde på gadeplan. Der er mange klubber, der er forvirrede, men generelt gør de en god indsats. Overordnet har klubrapporten rodet op i nogle problemer og har sat fokus på klubberne. I hvert fald skal tilbuddet til de unge være noget andet, end det var for nogle år siden."



10 delmål



De 10 delmål i ”Klubrapporten” eller ”Rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter”.



Organiseret tilbud

Alle klubber skal inden medio 2003 have vurderet behovet for at lave selvstændige pigeaktiviteter og i givet fald have iværksat sådanne aktiviteter inden medio 2003.



Åbent tilbud

Alle klubber skal inden udgangen af 2003 have etableret et åbent tilbud, som lokalområdets unge kender til, og som de unge kan benytte efter behov.



Projekter

Alle klubber skal have afprøvet projektarbejdsformen inden udgangen af 2003. Mindst ét projekt skal foregå udenfor klubbens fysiske rammer.



Dialog med unge uden for klubben

Alle klubber skal inden 1. juni 2003 have etableret mindst et tilbud/forløb til unge, som ikke traditionelt kommer i klubben.



Sparringspartner for de unge

Alle klubber skal støtte unge i deres lokalområde i mindst ét arrangement eller lignende inden udgangen af 2003.



Brobygger til foreningslivet

Alle klubber skal inden medio 2003 have igangsat forløb eller aktivitet i samarbejde med en forening, en sportsklub eller lignende.



Lektiestøtte

Alle klubber skal inden 1. juni 2003 tilbyde støtte til lektielæsning, således at unge med behov for støtten ved, af hvem og hvor lektiestøtte tilbydes.



Formidling af fritidsjobs

Alle ungdomsklubber skal inden medio 2003 have formidlet mindst 3 fritidsjobs til unge i ungdomsklubbens nærmiljø, eller evt. selv ansætte unge til småjobs i ungdomsklubben.



Fritidsvejledning

Alle klubber skal kunne tilbyde sig som fritidsvejledere over for unge, forældre, skolelærere, lokalcentre mv. Klubberne skal kunne dokumentere brug heraf ultimo 2003, og klubbernes indsats skal i den forbindelse medtænkes i lokalcenterets handleplan for den enkelte unge, når dette er relevant.



Forældresamarbejde

Alle klubber skal inden udgangen af 2003 have eksperimenteret med forældresamarbejde.