Klubber ryster posen

Hvad gør vi, hvad kan vi, hvad skal vi? Det er spørgsmål som disse, både den kommunale forvaltning og de københavnske fritids- og ungdomsklubber skal stille sig selv i den kommende tid.

Efter en årrække med forvirring og usikkerhed har en projektgruppe bestående af forvaltning og fagforeninger nu besluttet at påbegynde en større udredning af det sammenfiltrede københavnske klubområde, så opgaver, forventninger og ressourcer på området i langt højere grad kommer til at matche hinanden.

I sidste nummer af Børn&Unge blev problemerne beskrevet indgående, og her kunne man læse, at klubberne var meget utilfredse med forholdene. Bl.a. at der fra Københavns Kommune i en udskældt klubrapport blev lagt op til, at klubber skulle gøre en ekstra indsats overfor de vanskelige unge, uden at de fik flere ressourcer.

Kort før jul blev Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i København enige med repræsentanter fra BUPL og LFS om en aftale, hvis formål det er, "at sikre en hensigtsmæssig og målrettet tildeling af ressourcer til fritids- og ungdomsklubberne gennem en model, der fordeler ressourcerne, både personalemæssigt og driftsmæssigt, ud fra sammenhæng mellem opgaver, målgrupper og medlemsgrundlag", som det hedder i det kommissorium, projektgruppen har vedtaget.

Men inden man kommer så langt, skal hele det københavnske klubområde først undersøges. Og for at hverken forvaltning eller fagforeninger skal kunne anklage hinanden for eventuelt skjulte dagsordener, har projektgruppen bedt den socialministerielle instans, UFC - Udvikling og Formidlings Center - unge, om at forestå undersøgelsen.



Usikkerhed. I første omgang vil både klubledere og klubmedarbejdere gennem fokusgruppeinterview blive spurgt om, hvilke opgaver de løser, og hvor meget tid de bruger på dem. Og en endelig undersøgelse vil ligge klar 1. marts - tidsnok til at projektgruppen kan nå at give de københavnske politikere et samlet overblik, inden de begynder på budgetforhandlingerne.

Alle i projektgruppen, både forvaltning og fagforeninger, er enige om det positive i at sammenstrikke et nyt ressourcetildelings-system. Noget der i flere år har været efterlyst i klubverdenen.

"Der er fælles fokus på at få løst problemerne, og på trods af en stram tidsplan er alle parter i gruppen indstillet på at få det bedste ud af det. Udover at få et bedre overblik og en bedre styring af det københavnske klubområde er det vigtigt - især overfor de enkelte klubber - at sende et signal om, at der ikke skal spares penge, men at ressourcerne i stedet skal omfordeles til størst mulig tilfredshed for alle," siger næstformand i BUPL og tidligere klubleder, Nina Hemmingsen, der vurderer, at der i dag hersker usikkerhed blandt de københavnske klubber om, hvem der skal lave hvad i forhold til de store mængder af opgaver, og om opgaverne løses tilfredsstillende i forhold til de politiske krav.

Børn- og Ungechef i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Jørgen Eriksen, deler troen på, at projektgruppen og den fælles aftale er et godt udgangspunkt for en kommende løsning af de københavnske klubproblemer.

"Klubberne føler, at det er svært at styre, som det er nu. Først analyserer vi området, og så får vi gjort noget i fællesskab, så vi kan få en bedre model. Det gælder blandt andet om at vurdere arbejdsvilkårene. Får klubberne det, de skal have på de enkelte områder? Vi gør os virkelig umage for, at alle føler, at de har medejerskab på det her projekt. Og så håber vi, at det hele vil gå op i en højere enhed. Men der er altså kun tale om en omfordeling af ressourcerne - der er ikke noget tilsagn om, at området skal have tildelt flere penge," siger Jørgen Eriksen.



Ekstra ressourcer. Nina Hemmingsen mener dog, at der kan blive tale om en tildeling af ekstra ressourcer, hvad angår de opgaver, klubberne er blevet pålagt gennem de seneste år uden at få tildelt ekstra ressourcer - f.eks. det opsøgende arbejde, som de københavnske klubber ifølge den såkaldte Klubrapport er forpligtede til at udføre.

"Er der tilstrækkeligt underbyggede argumenter for det, kan det være, at der på sigt skal bevilges ekstra ressourcer til det opsøgende arbejde overfor udsatte unge. Overordnet drejer det sig om at udsende nogle tidlige signaler om, hvad man kan forvente af de københavnske klubber, og hvad man kan få for pengene. Det er vigtigt, at vi nu får skabt ro og klarhed på området," siger Nina Hemmingsen, der lægger vægt på, at arbejdet følges op af en debat med politikerne om perspektiverne i at investere i klubbernes arbejde.

Hvor langt de enkelte klubber er kommet med opfyldelsen af de i alt 10 krav, som klubrapporten stiller til samtlige klubber i hovedstaden, vil blive evalueret i løbet af foråret. Erfaringerne fra dette arbejde bliver indtænkt i projektgruppens arbejde.