Klub i sjælen

Der er noget hjerteløst over demokratiets spilleregler. De regler skeler hverken til "lang og trofast tjeneste" eller fordums storhed. Der er ingen "tak" mellem linjerne, når stemmetallet gøres op. Får man ikke stemmer nok, er man bare ude.

Det må Ove Bendix, 54 år, sande, da BUPL's forretningsudvalg skal sammensættes på BUPL's kongres lørdag den 30. november. Kampvalg. Seks kandidater, men kun plads til fire faglige sekretærer.

Ove får ikke stemmer nok. 26 års arbejde i klubfolk og pædagogers tjeneste slutter med 112 personlige stemmer. Allan Bauman fra BUPL København kommer ind på det sidste mandat med 123 stemmer.

»Man starter med et langt opsigelsesvarsel, og så kommer den store ansættelsessamtale,« konstaterer Ove Bendix fra talerstolen, da det er en kendsgerning, at han ikke har fået jobbet denne gang.



Klubmand i Solrød. Ove Bendix tager sit første, store skridt ind i den pædagogiske fagbevægelse, da han i 1975 bliver valgt til Landsforeningen Danske Klubfolks hovedbestyrelse. Den 27-årige smed arbejder på det tidspunkt i FC Uglegårdsskolen, i dag Uglegårdens Fritidscenter, i Solrød, men han har allerede en faglig interesse med fra sin tid som smed, hvor han er tillidsmand.

Året efter, i 1976, bliver Ove Bendix faglig sekretær i LDK i et sekretariat, der i alt består af tre personer. Derfra er det slut med det praktiske klubarbejde.

På det tidspunkt har LDK omkring 1000 medlemmer, men ingen overenskomst.



Største sejr. Allerede i 1977 kan Ove Bendix notere sig en af sine største sejre i sin fagpolitiske karriere. Han er nemlig med til at forhandle LDK's første overenskomst med de kommunale arbejdsgivere hjem.

»Det var et af de største gennembrud for hele området, at det lykkedes os, og efterfølgende PMF, at få overenskomst på området,« siger Jens Busk, der dengang arbejdede i LDK's sekretariat. I dag er han sagsbehandler i BUPL.

I 1979, 31 år gammel, bliver Ove Bendix valgt til hovedbestyrelsessekretær i LDK. På det tidspunkt er LDK (selvfølgelig) kollektivt ledet, men da man ikke har en daglig ledelse, fungerer hb-sekretæren i praksis som formand. Ove tegner fagforeningen udadtil og kæmper også med i de mange interne politiske slagsmål mellem socialdemokrater og venstrefløjen. Som flere andre i LDK's politiske top er Ove medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.

Over de næste år vokser LDK eksplosivt, fortæller Jens Busk.

»Vi får bygget en fagforening op, som kom til at betyde noget i det mindre. Da jeg startede i 1972, var vi 375 medlemmer, og da vi sluttede i 1991, er vi lidt over 6000 medlemmer. En af de største gevinster var, at vi fik bygget en slagkraftig forening op og kom ud over hele landet. Og det var Ove klart en af hovedfigurerne i,« siger Jens Busk.



Fusion. Men i slutningen af 80'erne er LDK's tid ved at rinde ud. Lokalt har de små LDK-fagforeninger svært ved at honorere alle de krav, som medlemmerne stiller. Og på de store linjer er det BUPL, der stikker kursen ud, fortæller Jens Busk.

»Som politisk forening havde vi næsten ingen magt mere. Det har vi måske aldrig haft, men det var BUPL, der afgjorde, hvor overenskomsten kom til at ligge. Vi udtog selvfølgelig vores egne krav, men vi vidste, hvem der bestemte, når det kom til stykket, for vi var den lille i det spil,« siger Jens Busk.

Derfor beslutter LDK sig for en fusion med BUPL. Socialpædagogernes Landsforbund skulle også have været med, men springer fra i sidste øjeblik. I 1991 fusionerer BUPL og LDK. 82,5 procent af klubfolkene siger ja til fusionen. Ove Bendix får en plads i BUPL's forretningsudvalg.

Kjeld Christensen kom ind i LDK's hovedbestyrelse sammen med Ove i 1975 og var med til at tegne den lille fagforening politisk helt frem til fusionen. I dag er han rejsesekretær i BUPL. Han vurderer, at fusionen skal ses som en sejr for Ove.

»Han formåede som formand for LDK, sammen med os andre, at finde en fællesnævner, at gå den vej, der var nødvendig. For det kan godt være, at hjertet måske sagde noget andet (og der var vi lidt uenige om, hvad det skulle sige), men da vi blev enige om, hvad vi skulle, så kørte Ove den vej. Det er hans store fortjeneste,« siger Kjeld Christensen.



Har kostet klubånd. Men det er ikke alt ved fusionen, der var godt, påpeger Klaus Froberg, rejsesekretær i BUPL med en fortid i LDK. Faktisk var det Ove Bendix, der "opdagede" ham i sin tid.

»Der er ingen tvivl om, at fusionen har gjort, at klubfolkene har mistet et talerør og er blevet en del af det normale institutionsområde. Der har været nogle kultursammenstød mellem de pæne, almindelige pædagoger og de meget skæve klubfolk. Det har kostet noget for den bærende, gamle klubånd. Den har sværere kår, og den har tabt i den proces,« siger Klaus Froberg.

De sidste 11 år har Ove Bendix siddet i BUPL's syv mand store forretningsudvalg. Der har han især arbejdet for sit ungdomspolitiske hjertebarn, men han har også dyrket blandt andet arbejdsmarkedspolitikken og det internationale arbejde. Kritikere mener dog, at der i de sidste år har været færre visioner og mindre krudt på Ove.



Venner. Men historien om Ove Bendix' politiske karriere er ikke kun skrevet i faglige milepæle. Den handler nemlig også om venskaber. For Ove er en mand, der samler på venner - og gerne for livet.

»Han er der altid for sine venner. Helt oprigtigt sagt,« siger rejsesekretær Klaus Froberg.

»Og det er også derfor, at så mange af os var så berørte af, at han ikke blev genvalgt. Det var ikke så meget politisk, vi var berørte, det var mere den gode ven, som vi så lide et nederlag. Det var svært at bære for alle hans gamle venner, for han har altid været der, når vi andre har lidt nederlag, og derfor var det mærkeligt lige pludselig at se ham stå i den situation, som vi andre har været i så tit,« fortæller Klaus Froberg.

Ove er også et festligt og musisk menneske. Han elsker at spille guitar og har talent for det. I LDK-tiden vinder han sig et ry som en glad, til- og omgængelig formand. Og for de festmindede klubfolk er det lige sagen at have en formand, som man kan stå at drikke øl med på legendariske landsgeneralforsamlinger (LDK havde ikke kongres, men landsgeneralforsamling, hvor alle klubfolk var inviteret. Det udviklede sig let til en fest midt i det politiske arbejde). Det imponerende ved Ove er, at han også dagen efter, endda år senere, kan huske, hvem han har snakket med - og hvad man har snakket om.



Klub i sjælen. De mange år i fagbevægelsen har ikke forandret Ove meget.

»Han vil altid være klubmedarbejder i sjælen,« mener Klaus Froberg.

»Ligesom de mødre, der altid vender røven positivt baglæns, og ansigtet fremad, i forhold til børnene. Sådan har Ove det også. Hans røv vender også altid baglæns i forhold til de svagest stillede,« siger Klaus Froberg og kalder Ove for "meget lidt pamperisk".

»Han synes oprigtigt, at det er fedt at stå og spille guitar nede i Ghana sammen med nogle børn. Han synes, at det er federe end at sidde til frokost med de fine,« siger Klaus Froberg.