Klar parat - spar

Kommunalpolitikere og forvaltninger landet over har rettet blikket stift mod udgifterne på institutionsområdet, når de i denne tid skal have enderne i næste års budget til at hænge sammen. Således forventer 109 af landets 275 kommuner - det svarer til 40 procent - at de må gennemføre regulære besparelser og forringelser i det nuværende service- og kvalitetsniveau på institutionerne i 2003.

Besparelserne sker gennem generelle forringelser i normeringerne, manglende pris- og lønfremskrivning, uforholdsmæssige tilpasninger ved faldende børnetal, færre støttepædagoger i daginstitutioner og skolefritidsordninger (SFO) samt nedskæringer på klubområdet. Mange kommuner planlægger også at reducere åbningstiderne og øge antallet af lukkedag i ferieperioder.

Det viser en rundringning til samtlige kommuner, som BUPL og PMF har gennemført. I undersøgelsen svarer 116 kommuner desuden, at de regner med, der vil opstå ledige pladser i institution og dagpleje i løbet af 2003 som følge af faldende børnetal, og 94 af dem forventer, at de vil tilpasse normeringerne i samme forhold.

Rundringningen fandt sted i de sidste to uger af august. Altså på et meget tidligt tidspunkt i budgetprocessen, hvor mange kun har haft den tekniske fremskrivning af budgettet at svare ud fra. Meget kan derfor have ændret sig i løbet af de få uger, der er gået, fordi der erfaringsmæssigt "i de sidste pennestrøg vil indsnige sig elementer, der afviger endog væsentligt fra det tekniske budget," understreges det i undersøgelsen.

Men tendensen er klar og bekræftes af de budgetudspil, der er kommet på bordet i en række kommuner, mener BUPL's formand, Bente Sorgenfrey. Ifølge hende står det endda mange steder endnu værre til, end rundspørgen antyder.



For pæne tal. »Det er en meget alvorlig situation, når næsten hver fjerde kommune allerede så tidligt i budgetprocessen siger, de har planer om at forringe normeringerne i dagtilbudene, og vi må desværre forvente, at flere er kommet til siden da. Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen siger, at kommunerne skal tilpasse ressourcerne på institutionsområdet efter det faldende børnetal. Men undersøgelsen viser, at der er tale om mere end blot en tilpasning. Og faktisk er vores tal alt for pæne i forhold til hvordan, virkeligheden ser ud mange steder. Tag for eksempel Aalborg, hvor man hugger betydelig dybere i normeringerne, end det faldende børnetal begrunder, og nedlægger en række institutioner. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for både personalepolitikken og kvaliteten i det daglige arbejde. Og tilbagemeldinger fra de lokale fagforeninger viser, at noget tilsvarende sker i mange andre små og store byer,« siger Bente Sorgenfrey.

Også de kommuner, som "blot" vil skære normeringerne forholdsmæssigt efter det faldende børnetal, vil blive ramt på kvaliteten, mener BUPL-formanden. Ud fra et matematisk synspunkt vil der godt nok være de samme ressourcer til rådighed i institutionen per barn, men forudsætningen for, at regnestykket går op, er, at alle børn vægter lige meget i normeringen i samtlige timer på dagen. Men sådan ser virkelighedens daginstitution ikke ud.

»De senere års merindskrivninger af børn uden personalekompensation har gjort, at det allerede i dag er vanskeligt at få dagligdagen til at hænge sammen. Når det hidtil har kunnet lade sig gøre, er det fordi, medarbejderne har været meget fleksible og har tilrettelagt arbejdsdagen, så der på tidspunkter med få børn også er færre voksne. Og omvendt flere ansatte til stede, når der er mange børn. En forholdsmæssig nedskæring af medarbejdere kan medføre, at specielt små og mere sårbare institutioner ikke kan lave en planlægning med tilstrækkelig personaledækning over dagen og ugen. Under alle omstændigheder vil det tage tid fra de pædagogiske aktiviteter, og så kan man jo spørge, hvad man i det hele taget vil med pædagoger, hvis det bare handler om at holde opsyn,« siger Bente Sorgenfrey.



Frit-valg - en fuser. I alt 46 kommuner har planer om at ændre antallet af støttepædagoger i daginstitutionerne. Halvdelen vil skære ned, og af dem agter de 19 at gennemføre deciderede (i undersøgelsen hedder det "beskidte") nedskæringer, mens to kommuner angiver, at de reducerer antallet, fordi der er færre børn med støttebehov. Den anden halvdel planlægger at øge antallet af støttepædagoger; langt de fleste med den begrundelse, at der er flere børn med støttebehov.

På SFO-området ser billedet ligesådan ud: 18 kommuner vil skære ned - 15 af dem på den såkaldte "beskidte" manér, mens 17 vil forøge antallet - 12 på grund af flere børn med støttebehov. To kommuner siger, de vil øge antallet af støttepædagoger for at forbedre normeringerne.

73 kommuner forventer at ændre på klubområdet i 2003. En tredjedel af dem (24) vil udvide tilbuddene, mens en fjerdedel (18) agter at spare. De påtænkte ændringer i de resterende kommuner ventes ikke direkte at påvirke udgiftsniveauet.

Mange kommuner har gennem de senere år reduceret den ugentlige åbningstid i deres institutioner, og 42 kommuner forventer ifølge undersøgelsen at ændre på åbningstiden i 2003 - på hvilken måde fremgår ikke. Cirka en fjerdel af alle landets kommuner forventer at holde institutionerne lukket i flere dage næste år, end de gør i år.

Rundspørgen viser også, at selv om to tredjedele af kommunerne har indført frit-valg-ordningen, der giver adgang til at få barnet passet af en person, man selv ansætter, er det meget få forældre, som benytter sig af den. Kun en halv procent af det samlede antal børn indskrevet i dagtilbud er omfattet af ordningen. Og størstedelen af de kommuner, som har indført eller har planer om at indføre den nye "pengene-følger-barnet"-ordning, forventer, at kun få børn bliver omfattet af ordningen.