Klapjagt på de selvejende

Dragør Kommune opsiger driftsaftalerne med fem selvejende daginstitutioner, fordi de ikke vil acceptere, at kommunen vil føre deres regnskaber. I Lemvig går selvejet samme vej for to institutioner, som kommunen omdanner til udvidede SFO'er på skoler.

Sønderhald Kommune på Djursland nedlægger fire selvejende institutioner, fordi det er for besværligt med selvstændige bestyrelser, når kommunen vil samkøre børnehaver og dagpleje i to distrikter.

På Frederiksberg og i en række andre kommuner må selvejende institutioner finde sig i, at kommunen nedsætter tilskuddet til deres administration.

Ifølge paraplyorganisationen Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) er 68 institutioner truet på deres eksistens, fordi kommuner vil overtage dem eller lægge dem sammen med kommunale institutioner. 175 institutioner er udsat for krav fra kommuner, der vil nedsætte deres administrationshonorarer eller overtage deres regnskaber, mens 113 institutioner slås med andre alvorlige problemer, som at kommunerne ikke respekterer deres selveje.

"De selvejende er mere pressede end før. Det er en alvorlig tendens, som er slået igennem siden efteråret 2002," siger DLO's sekretariatschef Morten Kyst.

Han oplyser, at antallet af selvejende institutioner indtil 2002 lå ret stabilt på 1.600.



Embedsmænd vil styre stramt. Konsulent Steen Sterndorf har været med til at udarbejde listen over truede institutioner. Han mener, at kommunale embedsmænd ønsker at styre de selvejende institutioner strammere.

"De kalder ledere ind til obligatoriske kurser eller samtaler, hvor de pålægger dem ekstra opgaver, selv om lederen er ansat af bestyrelsen og ikke af kommunen. Nogle vil også pålægge de selvejende institutioner at følge kommunens personalepolitik, selv om det ikke er aftalt i driftsoverenskomsten. De forstår ikke, at institutionerne er selvstændige, juridiske enheder, der har indgået aftaler med deres ansatte," siger Steen Sterndorf.

Nogle institutioner bliver tvunget ind i kommunens indkøbsordninger. Det forklarer Svend Erik Christiansen, direktør i Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der servicerer 320 medlemmer og fører regnskab for yderligere 120 institutioner. Han ser samarbejdet med de fleste kommuner som gnidningsløst, mens 5-10 procent befinder sig i en konstant trussel om lukning.

"Hvis ikke kommunen er ude på at overtage dem, vil den bestemme alt fra budgetter til toiletter og papirets farve. De værste kan ikke tåle, at institutionerne selv kan vælge. De omfatter f.eks. institutionerne i indkøbsordninger, som er ude af takt med deres dagligdag. Husk på, at de fleste institutioner har et indkøbsbehov som en almindelig familie," siger Svend Erik Christiansen.

Små selvejende institutioner er vanskelige at håndtere for mange kommuner, mener Svend Erik Christiansen.

"Kommunernes øvrige institutioner som f.eks. plejehjem og skoler er større arbejdspladser, mens daginstitutioner ofte er små arbejdspladser med under 10 ansatte og dermed ikke så nemme at styre. Nogle kommuner bruger en masse ressourcer på alle mulige kontroller, og det giver en Big Brother-fornemmelse," siger Svend Erik Christiansen.



Striden i Nordborg. En række kommuner som Helsingør, Karlebo, Horsens, Bov, Nordborg og Sønderhald sammenlægger institutioner, så de får fælles ledelse. Her bliver styringsproblemerne tydelige, når der indgår selvejende institutioner, og det får nogle til at opsige driftsaftalerne.

Som i Sønderhald Kommune, der samkører børnehaver og dagpleje i to distrikter. Hvert distrikt skal have fælles ledelse og bestyrelse.

"Når dagplejen indgår som en del af bestyrelsen, ser vi det som det mest hensigtsmæssige, at det er kommunale institutioner. Derfor har vi opsagt driftsaftalerne," siger Tove Bonnerup, souschef i Sønderhalds børne- og kulturforvaltning.

Andre steder resulterer sammenlægninger i hektiske konflikter. I Nordborg fik bestyrelsen i den selvejende Lavensby Børnehave i 2001 besked om, at kommunen havde ansat en ny leder for børnehaven.

"Det takkede vi naturligvis nej til, for det var jo vores kompetence at vælge lederen. Vi forsøgte alle mulige krumspring og havde fat i både tilsynsråd og indenrigsminister, men så opsagde kommunen vores driftsoverenskomst. Dermed kom vi i klemme overfor både børn og personale," siger den nu tidligere bestyrelsesformand Lena Larsen-Ledet.

Situationen tilspidsede, da bestyrelsen nægtede at overdrage institutionen til kommunen og opsagde personalet. I sommer, få dage før den varslede lukning, skrev kommunen til forældrene, at den ville fordele deres børn på kommunens øvrige institutioner. Samtidig pegede BUPL på, at bestyrelsens opsigelser var i strid med overenskomsten, så bestyrelsesmedlemmerne personligt kunne blive økonomisk ansvarlige over for de ansatte. I sidste øjeblik underskrev den afgående bestyrelse overdragelsespapirerne - under protest.

Kommunens børne- og kulturdirektør kalder sagen helt igennem ulykkelig.

"Alt gik i ged. Vi manglede tre ledere, og vi forsøgte at klare problemet ved at etablere fælles ledelser. Lavensby Børnehave havde manglet en leder et stykke tid, og vi ville lægge den sammen med en anden mindre institution, så de kunne dele en leder. Desuden var der nogle problemer i Lavensby med for lav pædagognormering, ligesom børnehaven ikke indsendte udviklingsredegørelser til os eller holdt udviklingssamtaler," siger Pernille Thorup.

Hertil svarer Steen Sterndorf fra DLO, at redegørelserne og samtalerne netop ikke indgik i driftsaftalen.



Blinkende beløb. I en del kommuner fører spareiver til de selvejendes død. Centralt er det tilskud, som de fleste kommuner yder, så institutioner kan føre regnskab eller købe sig til det hos deres interesseorganisationer.

"Beløbet står og blinker på en selvstændig konto i kommunernes budgetter, og sparelystne politikere tror, at de bare kan spare pengene ved at overtage administrationen - som om det ikke kostede kommunen noget at udføre det samme regnskabsarbejde," siger Morten Kyst fra DLO.

I Dragør førte sparekrav til, at kommunen opsagde fem institutioners driftsaftaler. Kommunen regnede med at spare en halv million kroner ved at overtage regnskaberne, men institutionerne modsatte sig og krævede, at kommunen dokumenterede, at den kunne administrere billigere. Til slut opsagde byrådet aftalerne.

Under forhandlingerne nævnte embedsmændene en dom, hvor Højesteret frikendte Allerød Kommune. Den havde halveret administrationstilskuddet til sine selvejende institutioner - omtalt i Børn&Unge nr. 6.

"Vi fik at vide, at vi skulle se, hvad der skete i Allerød. Det samme kan sagtens ske i andre kommuner fremover," siger forretningsfører Frede Hansen fra Menighedernes Daginstitutioner.

Han mener, at embedsmænds lyst til kontrol går ud over forældrenes virkelyst.

"Der sidder mennesker, som har en række tanker og ideer omkring det at lede en daginstitution. Men embedsmændene får lov at nedlægge institutionerne, fordi de hellere vil have kommunale institutioner, som de kan styre stramt," siger Frede Hansen.

Også socialminister Henriette Kjær (K) beklager.

"De selvejende institutioner skal regne med, at nogle må lukke, når børnetallet falder, men det er ærgerligt, at kommunerne først lukker de selvejende. De har nemlig et anderledes værdigrundlag og kan tilbyde andet end de kommunale institutioner. Det er også synd, hvis forældrene går glip af det frie valg og de selvejendes traditioner som f.eks. stærk forældreinddragelse," siger Henriette Kjær.



Minister opfordrer til forsigtighed. Hun fremsætter til efteråret et lovforslag, der skal gøre det muligt at etablere private daginstitutioner.

"Det kan måske hjælpe de selvejende institutioner lidt på vej," siger hun.

Samtidig arbejder DLO og institutionernes øvrige interesseorganisationer på et idekatalog til Folketingets Socialudvalg. Ideerne skal sikre institutionernes overlevelse i en tid, hvor kommunernes økonomi er presset.

Fremtiden kan blive endnu mere usikker i efteråret, når kommunerne skal vedtage budgetter. For Kommunernes Landsforening (KL) har sat en advokat til at udarbejde en udtalelse om rækkevidden af højesteretsdommen.

"Vi ønsker ingen strid med de selvejende institutioner, og vi ved, at administrationstilskuddet er deres hjerteblod. Men vi er også nødt til at tilgodese vores medlemmer og fortælle kommunerne, om de kan administrere mere effektivt," siger projektleder Jan Dehn fra KL.