KL tjener kassen på konferencer

Kommunernes Landsforening (KL) afholder årligt 30-40 konferencer for offentligt ansatte. Konferencerne er langt dyrere end andre organisationers konferencer, og differencen betales blandt andet af trængte institutionsbudgetter

Mens deltagerne i konferencer afholdt af Kommunernes Landsforening (KL) må gøre et stort indhug i henholdsvis institutionsbudgetter og kommunekasser for at betale konferenceprisen, så skummer KL fløden. En sammenligning med blandt andre BUPL's og Danmarks Lærerforenings konferencer på børneområdet viser, at KL i flere tilfælde kan opnå en merfortjeneste på op mod 100.000 kroner på at afholde en konference. Normen for en endagskonference afholdt af for eksempel BUPL ligger på omkring 700-800 kroner, mens KL tager en pris på knap 2.000 kroner.

For nylig måtte 84 deltagere i en konference om arbejdsmiljø i daginstitutioner med titlen "Det er ikke kun en leg" betale 1.970 kroner eksklusiv moms for endagskonferencen. Af informationsmaterialet om konferencen fremgår det, at målgruppen er ledere på børnepasningsområdet, forvaltningschefer og sikkerhedsrepræsentanter. Det skrives også, at prisen dækker materialer og forplejning under endagskonferencen, der blev afholdt på Grand Park i Korsør.

Liselotte Christensen er salgschef i firmaet KursusLex, som til virksomheder og organisationer, der skal afholde en konference, giver rådgivning i alt fra priser på lokaleleje til oplægsholdere. Hun kan ikke forstå, at en dagskonference med knap 100 deltagere kan koste 2.000 kroner per person.

"Det er helt gak! Der er virkelig nogen, som skal tjene fedt på det her," siger hun, da hun får fremlagt detaljerne for konferencen.

"For at nå op i det prisniveau skal der mindst være både overnatning, en festmiddag og en oplægsholder à la Thomas Helmig inkluderet i prisen," mener Liselotte Christensen.



700 er normen. Overdådige oplægsholdere er ikke tilfældet for KL's konference om arbejdsmiljøet i daginstitutioner. De fleste oplægsholdere er fagpersoner fra daginstitutionsområdet eller KL's egne folk, som får deres arbejdstid betalt af den arbejdsplads, de kommer fra, og herudover modtager de af KL transportrefusion, forplejning og måske to flasker rødvin for indsatsen. En enkelt arbejdspsykolog fra konsulentfirmaet CASA aflønnes med 6.500 kroner for sit oplæg, hvilket er en fast pris for oplægsholdere fra dette firma. Det står oplyst på konsulentfirmaets hjemmeside. Kursusstedet er Grand Park i Korsør, der angiver en pris på 485 kroner per person for et dagsmøde, og prisen inkluderer alt lige fra morgenrundstykker og frokost til lokaleleje og leje af AV-udstyr. Når transport, oplægsholdere, lokaler, materialer, udstyr og forplejning er betalt, burde det være muligt for KL at afholde konferencen for 7-800 kroner per person. Den pris stemmer overens med, hvad BUPL normalt betaler for at holde konference for medlemmerne.

"700 kroner per person er normen, hvis konferencen skal være omkostningsdækket," oplyser sagsbehandler i BUPL Suz Wang. Hun er blandt andet ansvarlig for at udvikle pædagogernes efteruddannelse og arrangerer derfor mange af BUPL's pædagogiske konferencer. Hun har selv studset over KL's dyre konferencepriser dette efterår og mener, at det er tarveligt at forsøge at tjene op mod 12-1300 kroner per deltager på konferencer for sine egne medlemmer.

"Det er jo kommunernes egne ansatte, konferencerne henvender sig til, og at bede institutionsledere finde 2000 kroner i et trængt institutionsbudget er urimeligt," mener Suz Wang og fortsætter:

"Med den pris får KL omkostningerne mere end dobbelt ind, og en konference burde koncentrere sig om de emner, der skal diskuteres, og ikke udvikle sig til en pengemaskine," siger hun.



Kan gøres billigere. Konferencen om arbejdsmiljø i daginstitutioner er ikke den eneste konference, som KL tager overpriser for. Surfer man rundt på KL's hjemmeside, kan man finde 30-40 konferencer, som afholdes i år på forskellige områder i det offentlige erhvervsliv, og for flere af dem ligger prisen konsekvent omkring 1.970 kroner. De dyre konferencer er for eksempel en konference om lønsumsstyring, en anden om konstruktive lønforhandlinger samt en tredje om ledelse og stress. En rundringning til kursuscentrene, hvor konferencerne afholdes, viser, at et dagsmøde koster mellem 430 og 500 kroner per person. Oplægsholderne er igen fagligt involverede personer, der oftest deler deres viden kvit og frit. Alligevel påstår KL, at de ikke tjener penge på konferencerne, og budgettet til konferencen "Det er ikke kun en leg", som KL på eget initiativ har sendt til Børn&Unge, viser da også et underskud. Flemming Blønd er kontorchef i KL og forklarer, at udgifterne ud over leje af lokaler og oplægsholdere især er udgifter til arbejstimer og marketing.

"Den prioritering laver vi, fordi vi ønsker mange deltagere. Det er min erfaring, at skal man have decentrale ledere til at møde op til en konference, så skal der ligge noget materiale på deres bord. Det er de færreste tilmeldinger, vi får via internettet," siger Flemming Blønd.

Tror I ikke, I får flere deltagere ved at sætte prisen ned?

"Så skal vi i hvert fald have over 150 deltagere til konferencen," siger kontorchefen.

Men BUPL's og DLF's konferencer vidner om, at det er muligt at afholde en konference for 100 personer for maksimalt 800 kroner. Sågar KL selv har eksempler på konferencer af samme type og omfang som "Det er ikke kun en leg", men med en deltagerpris på henholdsvis 1.475, 1.395, 1.150 eller 750 kroner. Flemming Blønd kan selv huske konferencer, der er afholdt for 150 kroner.

Hvorfor kan I så ikke gøre det for de 7-800 kroner, der er normen?

"Vi er nødt til at kalkulere med arbejdsløn, trykning af programmer og porto. Måske dækker BUPL og DLF deres konferenceaktiviteter med kontingentmidler, men kun 40 procent af KL's aktiviteter er finansieret via kontingentmidler," siger han og understreger, at 1.970 kroner er en nødvendig pris for at afholde konferencen, der jo primært handler om at gøre noget for et bedre arbejdsmiljø.

Men I har jo gjort det billigere før!

"De konferencer, vi har udbudt til lave priser, har alle været finansieret via personalepolitiske puljemidler. Det vil sige penge, der særskilt er blevet afsat ved overenskomstforhandlingerne til særlige implementeringsaktiviteter. Vi ville ikke have noget imod, at vi i fremtiden og i fællesskab afsatte penge til for eksempel at forbedre det kommunale arbejdsmiljø," siger Flemming Blønd.




Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.