Kendskab gir venskab

Fra selvportrætter til historiefortælling. Fra sørøverleg til opførelse af flere meter høje skulpturer. Og fra dans over sang til drama. Mere end 50.000 børn har i en periode på tre år været med på en forunderlig rejse i kunstens og kulturens verden. De har moret sig og grinet, til de fik ondt i maven, de har udfordret sig selv og hinanden på alle ledder og kanter, og ikke mindst har de fået rum til at være aktivt medskabende, når det gælder kunstneriske og kulturelle udfoldelser, der hvor de færdes: Nemlig i daginstitutionerne.

Samtidig er der blev knyttet bånd og bygget broer mellem mere end tusinde pædagoger, lærere, embedsmænd, kunstnere og kommunalpolitikere. Det er de børn og voksne, som har været med i projektet Tusindkunst - en tværministeriel forsøgsordning under Kulturministeriets udvalg og Kulturens Børn (som i begyndelsen af år 2000 blev erstattet af det nye Kulturråd for Børn).

Projektet blev søsat i 1997 med det formål at fremme integrationen af kunst og kultur i børn og unges daginstitutioner. Samlet har forsøgsordningen omfattet 19 kommuner fordelt over hele landet. Nu er alle deltagere nået i havn. Mag. art. Lotte Broe, projektforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har fulgt projektet på helt nært hold gennem to år, ligesom hun også har stået for den omfattende evaluering. Og Lotte Broe er ikke i tvivl: Overordnet har forsøgsordningen været en succes.

»I langt hovedparten af de deltagende kommuner har de tanker og idéer, der ligger bag Tusindkunst, bidt sig fast,« siger hun.

En af forudsætningerne for overhovedet at deltage har da også været, at hver enkelt kommune skulle forpligte sig til, at der i fremtiden ville ske en forankring af de lokale projekter. En forankring, der på den ene side omfatter politikere og forvaltningsfolk, og på den anden side lærere, daginstitutionsledere og pædagoger. Ikke nødvendigvis med de aktiviteter, som har løbet i forsøgsperioden, men "i en eller anden form, som bygger videre på de grundliggende idéer i forsøgsordningen", som Lotte Broe udtrykker det.

»Hvis børnekulturen skal udvikles til at blive en integreret del af børns hverdag i daginstitutionerne, er det nødvendigt, at man tager opgaven seriøst på alle niveauer, og ikke mindst: At vi får bygget bro over den kløft, der kan være mellem kommunen på den ene side og institutionerne på den anden.«



Pædagoger mere fleksible. Både skoler, dagpleje og daginstitutioner har været målgruppe for forsøgsordningen. Men allerede tidligt i projektfasten viste det sig, at det var svært at få skolerne med, mens det er gået langt nemmere med daginstitutionerne. Ifølge Lotte Broe kan der være både strukturelle og holdningsmæssige årsager til dette mønster.

»På institutionsområdet er der generelt en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, og det er nemmere at realisere nye idéer og projekter med kort varsel. I skolesystemet, hvor man operer med meget lange planlægningshorisonter og stive arbejdstidsregler for lærerne, er det vanskeligere at komme fra idé til handling,« siger hun.

At skoler og lærere i disse år samtidig føler sig udsat for et stort pres i forbindelse med den offentlige debat om leg, læring, mål, midler og kvalitet i folkeskolen, kan også meget vel have haft en finger med i spillet, mener hun. De steder, hvor skolerne faktisk har deltaget i projekterne, har der omvendt været meget at hente for de lærere og pædagoger, som har skullet "finde melodien sammen" i musiske projekter.

Her har samarbejdet kunnet vokse frem på baggrund af helt konkrete projekter med konkrete mennesker. Og det betyder, at de barrierer, som ellers ofte ses mellem de to grupper, er blevet nedbrudt.

»Forholdet mellem skole og institution er et af de områder, hvor forsøgsordningen virkelig har givet mulighed for at gribe et samarbejde an på en ny måde, hvor idéer og behov hos de enkelte samarbejdspartnere har været udgangspunktet. Her har vi fået flere beviser på, at en kunstner kan skabe et rum - hvis han vel at mærke får lov. Et rum, som åbner mulighed for, at pædagoger og lærere kan følge med ind og opleve sammen. Det er en enorm styrke, fordi de i det øjeblik er lige meget novicer og står lige famlende overfor det, de møder. I praksis har det betydet, at der er blevet nedbrudt grænser og knyttet venskaber mellem mange pædagoger og lærere,« forklarer Lotte Broe, der blandt andet henviser til projektet i Hvidovre, som netop har haft titlen "Kendskab gir venskab".

»Den titel fanger lige præcis essensen af det hele. Altså, at man starter med at lære hinanden at kende gennem en praksis, hvor ingen på forhånd er over- eller underhund, men hvor alle er lige«.



Novicer. Hvilke aktiviteter, de enkelte kommuner har valgt at søsætte i projektfasen, har stort set været valgfrit. At styrke integrationen af den musiske dimension i pædagogikken har dog været et fælles mål for alle forsøgsordningens projekter, ligesom involvering af lokale kunstnere "udefra" har været en væsentlig faktor.

Erfaringerne med at invitere kunstnere ud i institutionerne har da også vist sig at være frugtbare. Og det på flere områder. Flere institutioner peger på, at kunstneren har tilført projekterne en meget høj æstetisk kvalitet. Der er således blevet arbejdet med materialer, former, farver og dimensioner, som har været helt nye og overraskende for børnene. Samtidig har kunstnerens tilstedeværelse - på samme måde som i forholdet mellem pædagoger og lærere - også haft stor betydning, når det gælder samspillet mellem barn og voksen.

»Også her har pædagogerne kunnet udnytte rollen som novicer sammen med børnene i forhold til kunstneren. Det betyder, at de har haft mulighed for at lægge pædagogikken på hylden for en stund og i stedet indtage rollen som medoplevere, og dét har givet en helt ny dynamik børn og voksne imellem,« siger Lotte Broe, der ikke er i tvivl om, at flere pædagoger i den forbindelse har fået sig et par aha-oplevelser. Det gælder ikke mindst i forholdet til de børn, som pædagogerne ellers i mange sammenhænge har oplevet som vanskelige eller problemfyldte. Pædagogerne har samtidig også oplevet nye og overraskende sider af de ellers velkendte børn.

»Man kan sige, at de har fået mulighed for at møde det enkelte barn på en ny og mere konstruktiv måde i hverdagen.«

Også børnene imellem er der i de musiske projekter blevet vendt op og ned på rollerne. Det gælder for eksempel i forholdet mellem de relativt dominerende og mere tilbageholdende børn.



Nedfældet politik. At de deltagende kommuner har valgt at prioritere den musiske dannelse og derfor også i fremtiden vil gøre hver deres til at fremme den lokale børnekultur, er Lotte Broe således ikke i tvivl om.

»Flere af dem arbejder nu på at få nedfældet en politik på det børnekulturelle felt - det gælder ikke mindst de kommuner, som ikke tidligere har haft en sådan, og hvor man måske heller ikke har prioriteret området særlig højt.«

De 19 kommuner, som har været med i forsøgsordningen, har samlet modtaget 4,5 millioner kroner i støtte fra staten. Et faktum, der har haft en betydelig "gulerods-effekt" på samtlige kommuner. Også selv om alle har skullet stille med en medfinansiering på minimum 50 procent.

»Vi har oplevet, at selv meget små beløb har gjort en stor forskel. Den økonomiske støtte er mange steder blevet opfattet som et afgørende skulderklap. Og det har bredt set øget både viljestyrke og engagement rundt omkring i forvaltningerne,« siger Lotte Broe