Kæler med kvælerslanger

Hvornår kommer slangerne?" "Er de her ikke snart?" Utålmodigheden er til at tage og føle på hos de 36 børn i Ejby Børnehave. I mange dage har de glædet sig til besøget fra Christianshede Zoo. Hele formiddagen har de leget dyr, og nu kan de næsten ikke vente længere.

Endelig ankommer varevognen, og lærer Jeanne Christiansen og hendes hjælpere, 11-årige Selcuk og 14-årige Erik, begynder at bære burene med blandt andet kvælerslangen, leguanen og stinkdyret ned i kælderen. Det er hernede, de i den næste times tid skal underholde de fynske børn. Og ungerne får lov at komme i nærkontakt med dyrene. Hele ideen bag besøget er, at børnene får lov at mærke, røre og kæle med de eksotiske dyr.

"Vi kommer fra en zoologisk have i Jylland, hvor vi har mange, mange dyr. Vi har kameler, lamaer, emuer og masser af aber. Alle vores dyr er tamme, men hvad kan man, når man har tænder i munden," spørger Jeanne Christiansen ud mod de spændte tilhørere.

"Biiiiiiide," lyder det fra flokken.

"Prøv lige at bide jer selv i fingeren," siger Jeanne Christiansen, og 36 små pegefingre ryger ind i munden.

"Aaaav," griner børnene.

"Vores dyr har også tænder i munden og kan komme til at bide. Så derfor må I ikke råbe, for så bliver dyrene bange," formaner Jeanne Christiansen, inden hun finder det første pelsdyr frem. En ilder, der er med på sit første besøg i en børnehave.

"Vi har lige fået ilderen i går, og Erik tror, den bider, fordi den har tænder. Jeg ved, at det gør den ikke. Kender I en ilder? Den dufter godt. Prøv at dufte til den," siger Jeanne Christiansen og går hen til en dreng, der noget skeptisk snuser til den lille fyr.

Ilderen kommer ned på gulvet og skridter adstadigt rundt blandt tilskuerne. Uanfægtet på trods af de mange børnehænder, der nusser den.



Nærheden er vigtig. Igennem en årrække er Christianshede Zoo taget ud på besøg til skoleklasser og børnehaver. Til daglig drives den zoologiske have af dyrepassere og unge kriminelle, der uddannes til rundvisere eller dyrepassere. Der er altid et par unge med, når Jeanne Christiansen eller en kollega tager ud i landet. De unge er med til at vælge de cirka ti dyr, der skal med på turen.

"Vi kan sagtens have en masse dyr med, men det handler om, at børnene får en oplevelse. Det er vigtigt, at de overskrider nogle grænser ved for eksempel at prøve at røre ved en slange. Ungerne får brugt deres sanser og rører ved dyr, de ikke normalt må røre ved. Det er også den måde, vi arbejder på i Christianshede Zoo. Med berøring, relation og teori," forklarer

Jeanne Christiansen.

I kælderen har hun fundet et stinkdyr frem.

"Den er lidt bange," forklarer hun, og stinkdyret kvitterer med at klatte på gulvet.

"Addrrr," lyder det fra børnene - og fra hjælperen Erik, der får til opgave at tørre fækalierne op. Imens fortæller Jeanne Christiansen, at stinkdyret har fået fjernet de kirtler, der udskiller den stank, der har givet dyret sit navn.

"I må ikke røre ved munden," formaner hun, inden hun lader børnene mærke, hvordan et stinkdyr føles.

"Jeg kan ikke lide den," konstaterer en lille pige.

Så kommer den fyr, børnene har ventet på. Erik tager en halvanden meter lang kvælerslange ud af buret og lægger den om sin hals, mens han kigger betydningsfuldt ud over flokken af børn med øjne så store som tekopper.

"Det her er en kongepyton. Den kan blive to meter lang, og den spiser mus i naturen. Men vi giver den nyfødte kaninbørn," oplyser Jeanne Christiansen.

"Er den giftig? Jeg skal IKKE røre den," erklærer et af børnene, men bliver beroliget da han erfarer, at slangen ikke er giftig.

"En slange ser ikke så godt med øjnene. Faktisk bruger den tungen til at se, og den kan lugte, at jeg lige har rørt ved stinkdyret. Er der nogen, der har slanger derhjemme," spørger Jeanne Christiansen.

"Ja. Jeg har en regnorm," svarer en pige og ser helt skuffet ud, da hun får at vide, at det gælder ikke.

Erik går rundt med kvælerslangen, og alle får lov at røre. Mens pædagogerne svajer synligt i ryggen, når han nærmer sig, er børnene ivrige for at få lov at røre ved krybdyret. Og da en lille pige tør stille sig op for at blive fotograferet med slangen rundt om halsen, følger en stor del af børnene hurtigt trop, mens kun en enkelt pædagog bider frygten i sig og lader sig forevige.

De små slangetæmmere står stive som pinde, mens kvælerslangen snor sig om halsen på dem. Der er langt mellem smilene, men de tør! Og er stolte som paver, når de overlader slangen til den næste i rækken.

"Når en kvælerslange går til angreb, går den i S-stilling. Derfor ved vi, hvis den bliver sur, og det er den ikke nu," beroliger Jeanne Christiansen.



Skeptiske pædagoger. Blandt andet nærkontakten med slangen er grunden til, at Ejby Børnehave prioriterer at bruge de godt 2.000 kroner, det koster at have besøg fra Christiansminde.

"Vi har et par drenge, der har brug for at være lidt modige. Nu har de oplevet, at jeg ikke ville have slangen om halsen, mens de selv turde, og det er helt sikkert noget, de vil vende tilbage til. Det er godt for børnene at få de succesoplevelser. Faktisk er det pædagogerne, der er mest skeptiske ved slangen, og børnene synes, det er sjovt at opleve, at voksne også kan være bange," forklarer leder Bente Bæk.

Efterhånden er det en tradition, at børnehaven får dyrebesøg. Cirka hvert fjerde år - når et nyt hold børn er begyndt - bliver den lille zoologiske have hyret, og hver gang er det en succes.

"Børnene er meget optagede af besøget, og vi hører fra forældrene, at de snakker om det i mange år frem. Man oplever ikke ret tit at få lov til at røre ved en slange, og vi prioriterer nærheden til dyr højt. Vi tager også på besøg i Odense Zoo, men der er jo ikke den samme nærhed. De dyrepassere, der kommer her, er gode til at fortælle om dyr og til at lade børnene røre ved dem. Og de er gode til at mærke, når børnene er trætte," siger Bente Bæk.

Og trætte er børnene, da de efter en times tid har kælet med en kanin, nusset en hamster og set en leguan spise levende orme og klappet den efterfølgende.

Enkelte skal dog lige hen og kigge ned i burene, inden gæsterne takker af. Især buret med en behåret fugleedderkop drager. Edderkoppen er ny i flokken, og derfor er Jeanne Christiansen ikke tryg ved, at børnene rører den. Så de må nøjes med et kig ind i glasburet.