Jeppes legeplads

Egentlig ville Jeppe Christensen slet ikke i praktik i en vuggestue, fordi han var bange for at havne i et ble-helvede. For hvor meget udvikling er der, når mange af børnene knap kan gå? Men han blev klogere og kan fremvise mere fra tiden i Jægersborg Vuggestue end så mange andre praktikanter - han kan fremvise en helt ny legeplads, som de næste generationer småbørn fremover vil fjumse rundt på.

Jeppe Christensen har i samarbejde med sin praktikvejleder Liselotte Holm skabt en naturlegeplads for institutionens børn. Børn&Unge har mødt vejleder og praktikant for at kigge

på legepladsen. Inden for en rund hæk står hans værk. Bålplads, suttetræ, en halvfærdig klatrevæg, pilehytter, en aktivitetskasse, starten til en labyrint og en vintertrist sommerfuglebusk.

"Børnene kalder det "Jeppes legeplads". Det har jo været helt vildt fedt som praktikant at få lov til at lave en så stor opgave og vise, at man kunne magte det i samarbejde med en institution, som ville det. Men det har da også været hårdt og stressende at holde styr på det hele," forklarer han.



To sideløbende projekter. At der har været meget at holde styr på, fortæller forhistorien også lidt om. Jeppe Christoffersen går på Gentofte Pædagogseminarium og skulle tilbringe sin anden lønnede praktikperiode i den integrerede institution Jægersborg Vuggestue og Børnehave. Så meget vidste han tilbage i sommeren sidste år. Han vidste også, at hovedoverskriften på denne praktikperiode var Forsøgs- og Udviklingsarbejde. Og for at gøre det hele endnu mere kompliceret, så havde han også meldt sig til et projekt, som hed Børns Sundhed, som dækkede over for eksempel kost, udfoldelsesmuligheder, motorisk sundhed, psykisk sundhed og arbejdsmiljø.

I Jægersborg Vuggestue og Børnehave vidste man sidste sommer, at man skulle have en praktikant til august. Man vidste også, at man havde et stort stykke jord på den anden side af vejen, som man egentlig gerne ville udnytte til glæde for børnene. Souschef og praktikvejleder Liselotte Holm vidste også, at der, efter hun havde sat legepladsen i stand, var blevet 20.000 kroner tilbage. Og så tog ideen hurtigt form.

"Da der kom materiale fra seminariet, som fortalte, at vores kommende praktikant var med i et udviklingsprojekt, så tænkte jeg straks på det stykke jord overfor institutionen. Og da jeg så, at det var en mandlig praktikant, så tænkte jeg, at det nok skulle blive godt. Jeg skulle bare lige have solgt ideen," forklarer Liselotte Holm.

Og solgt ideen, det fik hun.

"Jeg tænkte, at det var perfekt, for jeg havde lidt modstand mod at skulle i vuggestue. Det er jo ikke typisk der, mænd søger hen, og jeg forestillede mig selv i sådan et halv-årigt ble-helvede. Så jeg blev meget glad for, at der var tænkt de her tanker, så der var noget at kaste sig over udover den daglige omgang med børnene," siger Jeppe Christoffersen.



Pinde nok til alle. Fordi Jeppe jo ikke kun var en del af et udviklingsprojekt, men også var almindelig praktikant, så var det også vigtigt både for ham og for institutionen, at netop også børnene blev inddraget i projektet.

"Jeg må indrømme, at jeg i starten syntes, at børneinddragelse af vuggestuebørn i en bygningsfase lød lidt umuligt. Men man må tage udgangspunkt i, hvad det er, de børn kan, i stedet for at fokusere på begrænsningerne. De har plantet pil og lavet pilehytter, de har været med til at afprøve længderne mellem balancestubberne, de har gravet de huller, der skulle graves, plantet urtehegn og prøvet bålpladsen af," forklarer Jeppe Christoffersen.

Og det har lært Jeppe noget at se børnene i de situationer.

"Jeg har set dem i en proces, hvor vi skabte nogle ting sammen. Det har været spændende at følge børnene i en udvikling i forhold til at se dem nede på en stue, hvor man kun oplever dem i det der begrænsede rum. Der kommer nemmere en masse konflikter om, hvem der skal lege med hvad. På naturlegepladsen er der pinde nok til alle og mere plads."

På grund af de to sideløbende projekter og deres indhold og krav har Jeppe Christoffersen haft mange kasketter på i sin praktikperiode i Jægersborg.

"Det har været svært og hårdt at have alle de bolde i luften på en gang, men heldigvis har jeg jo kunnet se, at der er kommet et meget håndgribeligt resultat ud af det," siger han.

De mange kasketter har også betydet, at Jeppe Christoffersen ikke nåede alle de mål, han havde sat sig for praktikken. De mål, der er gledet i baggrunden, er de såkaldte vidensmål, hvor man sætter sig for at læse noget litteratur om forskellige områder.

"Til gengæld har jeg fået en masse læring ud af at lave den her legeplads. Jeg har fået noget viden omkring børnemotorik og børns udvikling ved at lave redskaber til legepladsen og se børnene derovre. Og jeg har også lært en masse gennem de mange faglige diskussioner, Liselotte og jeg har haft på vores møder undervejs. Og det er da en sjovere måde at lære på end at sidde med snuden i bøgerne," siger han og fortsætter:

"Nogle gange kan de mål og visioner, som vi snakker om på seminariet godt blive lidt langhårede, så er det rart at finde ud af, at der rent faktisk er noget konkret, man kan forholde sig til. Vi har sgu fået lavet en legeplads, og den gør det og det ved børnene, og vi kan se, at børnene reagerer sådan og sådan i forhold til de overvejelser, vi har gjort os i forløbet. Det er fedt at kunne få noget konkret faglighed ind i et forløb."



Smittende engagement. Jeppe fortæller ivrigt om sit projekt. Han peger ud af vinduet over på legepladsen og bladrer hurtigt i mapperne på bordet med billeder fra processen, evalueringer og referater fra alle møder, der har noget med legepladsen at gøre. Engagementet lyser ud af Jeppe, og ifølge Liselotte Holm har det engagement været kendetegnende for ham gennem hele processen. Og det har smittet af på det øvrige personale.

"Alle har syntes, at Jeppe har været vildt engageret, og de har næsten ikke kunnet lade være med at forholde sig til byggeriet på den anden side af vejen, for det kunne de ikke være bekendt med det engagement, der er lagt for dagen. Vi har helt sikkert fået det ultimative ud af Jeppe som praktikant gennem de forskellige projekter og hans iver," siger hun.

Jeppe får ikke en karakter for projektet. Han får bare godkendt eller ikke godkendt i praktikken, men som en af pædagogerne har sagt, så kan han bare gå over og se børnenes ansigter, når de er på legepladsen, så får han den høje karakter. Jeppe selv er også godt tilfreds.

"Jeg ser det lidt som, at karakteren ligger i det projekt, som jeg kan komme ud og vise, når jeg er færdiguddannet om et halvt år. Så kan jeg vise, at jeg lavede det her i min praktikperiode, og så tror jeg et eller andet sted, at de vil se det som et ellevetal alligevel."



Fra Jeppe Christoffersens praktikopgave og selvevaluering:

"Det var med en vis skepsis, jeg startede i Jægersborg Vuggestue. Lidt for mange bleer og kvinder. Jeg havde svært ved at se faglighed og en udfordrende pædagogik, der ville kunne fange min interesse. Efter jeg den første dag havde sunget med på børnesange, jeg ikke kendte, skiftet min første "prutble" og mødt mit nye "harem" af venligtsindede kvindelige kollegaer i alle aldre, syntes min praktik meget lang.

Det er dejligt med fordomme. Jeg bliver altid klogere."

"Vi (Jeppe Christoffersen og Liselotte Holm, red.) skulle i fællesskab lave forsøgs- og udviklingsarbejde. Helt konkret bestod det i at lave en naturlegeplads fra A-Z. Hvor er det dog en fryd, når pædagogik bliver til konkrete målsætninger."

"Jeg har ved hjælp af genbrug og ressourcetænkning fået skabt en naturlegeplads for et relativt lavt beløb. Der er "gået sport i" at tænke kreativt med hensyn til de ressourcer, der var tilgængelige."

"Jeg har tilegnet mig en mængde relevent viden om psykologisk og motorisk børneudvikling i mit daglige arbejde med børnene. Jeg har reflekteret over konkrete hændelser og observationer med vejledere og det øvrige personale."