Jeg har verdens mest taknemmelige job
Jeg har verdens mest taknemmelige job
Man skulle have troet, at da Johnni Buch for et par år siden valgte at lade sig pensionere fra sit job som børnehaveleder, så skulle det være for at slappe af og få lidt mere ro på tilværelsen. Men virkeligheden blev en helt anden, for det gav ham blot lejlighed til at tage endnu flere job som julemand – et bijob, han har haft i 25 år.
Det begyndte, mens han stadig arbejdede som leder i børnehaven, hvor et par forældre hev fat i ham. De ville have ham til at være julemand til et juletræsarrangement.
»De spurgte mig, fordi de har set mig spille og synge i børnehaven. Og det kunne jeg jo ikke sige nej til,« forklarer 67-årige Johnni, der allerede året efter fik flere bookinger som julemand.
Siden debuten har han rejst landet rundt akkompagneret af en spillemester, der står for musikken. Sammen har de optrådt til juletræsfester, julefrokoster og julearrangementer for firmaer. En optrapning i antallet af arrangementer kræver også ordentligt udstyr, så den første julemandsdragt måtte hurtigt skiftes ud med en af lidt højere kvalitet.
»Den første dragt syede min kone, men så lavede jeg en hjemmeside for et kostumefirma, og dem købte jeg en dragt af. Den er syet af Andrea, der lige har vundet Den Store Bagedyst. På det tidspunkt havde hun et kostumeudlejningsfirma,« siger Johnni, hvis dragt har kostet 5.000 kroner.
Smil og glæde. Siden Johnni blev meldt ind i Dansk Julemandslaug og fik en hjemmeside, hvor han kan bookes, har hans kalender været fyldt hver weekend i december. Når sæsonen slutter 24. december, har han haft 22 forskellige show. Selv juleaften skal han ud til syv familier, hvor han kommer forbi med gaver og hygger med børnene.
»Sidste år optrådte jeg for cirka 2.500 børn i alt. Det er ofte de samme steder, der bestiller os, og så kan jeg indimellem genkende børnene. De store børn kommer også ofte og er med, selvom de er blevet for gamle til at tro på julemanden. Jeg tror, de synes, det er hyggeligt,« siger Johnni, der også møder børn, der er meget bange for ham.
»Nogle af de helt små er bange for julemanden, og det kan jeg hurtigt spotte, så dem går jeg ikke hen til i begyndelsen. Men det viser sig jo i løbet af showet, at jeg ikke er farlig, og så ender vi med at blive helt gode venner,« siger Johnni med et smil og tilføjer, at det ofte er forældrene, han skal sætte grænser for.
»Der er indimellem nogle forældre, der vil have fotograferet deres børn med julemanden, selvom det lille barn tydeligvis er bange. Så siger jeg, at de da ikke skal have et billede, hvor barnet sidder og hyler, fordi det er blevet tvunget til det. Der siger jeg fra, og det er noget, min erfaring har lært mig at håndtere, så alle er glade, når de går hjem,« siger Johnni og tilføjer:
»Men man får jo også masser af kram, tegninger og gaver. Det handler om at sprede glæde, og det er jo et fantastisk job.«
Til spørgsmålet om, hvorvidt vi stadig tror på og elsker julemanden om 100 år, er Johnni helt sikker i sin sag:
»Selvfølgelig gør vi det. Der skal jo være noget at tro på, så julemanden holder ved. Og jeg holder også ved et par år endnu. Jeg stopper først, når det bliver pinligt,« griner Johnni Buch, der er på vej ud ad døren til det næste arrangement, hvor han skal sprede glæde og latter for et par hundrede juleelskende børn.