ISS-ballade - Nybegynder på tredje år

Denne artikel baserer sig udelukkende på anonyme kilder. Børn&Unge har snakket med ansatte i ISS-daginstitutioner over hele landet, men de ville kun bidrage til denne artikel, hvis vi kunne garantere dem, at de ikke kunne genkendes. Derfor har vi samtidig valgt at anonymisere folk, som ellers gerne vil stå frem, forældrebestyrelsesformænd for ISS-daginstitutioner, rejsesekretærer og fagforeningsformænd fra BUPL.

Grunden til, at de ansatte i ISS for alt i verden ikke vil genkendes, er, at de som privatansatte har pligt til at være loyale overfor arbejdsgiveren. De, der har snakket med Børn&Unge, har sat deres arbejde på spil. Samtidig skulle lederne i ISS-institutionerne ifølge udenforstående kilder være meget paranoide og skræmt fra vid og sans af ISS CarePartner.



Rodet administration. Lederne har det problem, at administrationen bestemt ikke er blevet lettere, efter at rengøringsgiganten har overtaget driften. På det helt banale plan er noget så simpelt som kontering af regninger blevet bombet 15 år tilbage i tiden. I ISS-institutionerne foregår det ved, at fakturaer får et stempel, bliver puttet i en kuvert og sendt over til ISS CarePartners hovedkontor i København. Resultatet er, at lokale leverandører ikke altid får deres penge til tiden.

Selv om ISS nu i tre år har drevet daginstitutioner, er det stadig ikke lykkedes firmaet at udvikle et velfungerende lønsystem til daginstitutionerne. ISS lønsystem er baseret på et timelønssystem, som passer fortrinligt til rengøringspersonale, men ikke så godt til daginstitutionerne og de månedslønnede pædagoger.

På det overordnede plan melder flere kilder om, at økonomien kan være meget svær at overskue for ledere og forældrebestyrelser.

Resultatet er, at det administrative arbejde suger så meget arbejdskraft ud af lederne, at de er ved at køre i sænk.

For lederen af ISS-institutionen "Blomsten" i Virum blev det administrative bøvl for meget. Den 1. august i år sagde hun simpelthen op. Lederen mente, at hun brugte alt for meget tid på administrative problemer og alt for lidt tid på pædagogisk arbejde.

"Nybegynder" er et af de pæne ord, Børn&Unge hører om ISS administration af daginstitutioner. ISS har nu været nybegynder i tre år.



Handleplan. Men ISS CarePartners direktør Søren Gaardboe lover, at der nu bliver taget hånd om de administrative problemer.

»Den måde, vi har tænkt os at løse det på, er, at der hvor institutionerne er i berøring med administrationen, der har vi sat en konkret handlingsplan i gang, hvor nogle af de de medarbejdere, der sidder i administrationen kommer ud i institutionen,« siger Søren Gaardboe.

Medarbejderne fra administrationen skal så sætte sig ind i institutionernes rutiner og følge de data, der bliver sendt fra institutionen til ISS. Den kortlægning skal så afdække problemerne.

»Jeg tror, det er der, hunden ligger begravet,« siger Søren Gaardboe.

Hvorfor har I været tre år om at finde ud af det?

»Jeg tør ikke sige noget om fortiden. Jeg har været her i syv måneder. Men nu forsøger vi i hvert fald at gøre det her.«



Sådan tjener ISS penge. Når ISS indgår aftale med en kommune om at drive en institution, får ISS-institutionerne det samme budget som de kommunale. Samtidig påregner ISS sig tre procent ekstra til administration, hvilket er mere end mange selvejende institutioner får til at klare administrationen. Men i de fleste institutioner nøjes ISS ikke med de tre procent. I 10 af 14 institutioner tager man desuden fem procent af driftsbudgettet og overfører pengene til ISS CarePartner. De penge dækker udgifter til udvikling og support i ISS CarePartner. Kun Assens Kommune har ikke den aftale med ISS. Det skyldes, at ISS har arvet Assens oprindelige udliciteringsaftale, som blev indgået med Jydsk Rengøring, der er blevet opkøbt af ISS.

For at retfærdiggøre de fem procent, som trækkes ud af budgettet, kan ISS fremvise en lang liste over ydelser og support til institutionerne. Desværre er det kun et fåtal af de ydelser, der står på listen, som institutionerne nyder godt af, erfarer Børn&Unge.

ISS tjener også penge på andre måder. For eksempel er det også ISS, der skal stå for den udvendige vedligeholdelse af institutionerne, og det tager de sig godt betalt for. Børn&Unge har hørt, at ISS kræver 248 kroner i timen plus moms for at slå græs - næsten dobbelt så meget, som de normale udgifter til den relativt simple disciplin.

Ligeledes kræver ISS 830 kroner om måneden af institutionerne for at være koblet op på ISS IT-system. Det er også penge, der går fra børnene.



Ulovligt. Nu har ISS lovet, at de varslede nedskæringer, eller omplaceringer, som ISS kalder det, ikke bliver til noget (se artiklen ISS trækker i land). Men det er angiveligt en stakket frist for ISS-institutionerne. Der skal nemlig snart præsteres et overskud på driften af daginstitutionerne, erfarer Børn&Unge.

ISS CarePartner er først i år blevet udskilt som et selvstændigt selskab i ISS, og der er ingen tvivl om, at der snart skal tjenes penge hjem til hovedkoncernen. Det er nok i det lys, de besparelser, som blev bebudet i Assens, skal ses. For Børn&Unge har nemlig erfaret, at samtlige ISS-institutioner skulle finde flere penge på budgetterne.

For de 10 øvrige ISS-institutioner, der i forvejen afleverer fem procent af driftsbudgettet, lød opgaven på at finde yderligere to procent. Assens-institutionerne skulle aflevere syv procent at driftsbudgettet, så de gav lige så meget som de øvrige institutioner. Men nu har ISS besluttet at droppe planerne om at trække flere penge ud af institutionerne.

Pengene skulle angiveligt bruges til at udvikle ISS CarePartner centralt, så institutionerne kan få mere tid til at koncentrere sig om børnene.

Men der var god grund til at droppe planerne om at trække penge ud af ISS-institutionerne, siger ISS CarePartners direktør, Søren Gaardboe:

»Nu har vi haft møde i dag (torsdag), og deres argumenter har vejet tungere end mine. Så der bliver ikke overført flere penge til ISS end det, der hidtil er gjort,« siger Søren Gaardboe og afviser, at det er de offensive forældrebestyrelser i Assens og mediernes omtale, der har fået ham til at ændre budgetudspillet.

»Det er på grund af deres argumenter. Hvis ikke de holdt, så havde jeg ikke pillet det af. Men nu må de være tilfredse. De har i hvert fald fået det, som de vil have det.«

Er det rimeligt, at det er forældre og børn, der skal være med til at finansiere jeres produkt, ved at I trækker penge ud af institutionen?

»Jeg vil ikke sige det på den måde. Men hvis man udvikler nogen ting, så koster det penge, og hvor stor en del skal institutionen betale, og hvor stor en del skal ISS betale, det er det, der er spørgsmålet lige nu. Jeg lytter mig så også til, at den udvikling, der er sket i nogle af institutionerne, den måde, vi driver institutionerne på, er forældrene godt tilfredse med. Og hvis man vil have gavn af den udvikling, så må man også betale for det,« siger ISS CarePartners direktør.



Penge på bordet. Søren Gaardboe erkender, at ISS snart skal til at tjene penge på daginstitutionerne.

»Det håber vi på. Vi er jo et selskab, der skal tjene penge,« siger Søren Gaardboe.

Problemet er, at hvis ISS trækker penge ud af institutionerne for at give ISS CarePartner et overskud, så er rengøringsmastodonten på vej ud i ulovligheder. Socialministeriet har nemlig klart tilkendegivet, at det vil være ulovligt at udlodde et overskud fra en puljeinstitution (som ISS-institutionerne teknisk set er) til den virksomhed eller forældregruppe, der står bag puljeordningen.

Derfor skal ISS-institutionerne være så attraktive, at kommunerne gerne betaler lidt ekstra for varen, forklarer Søren Gaardboe.

»Det vi gerne vil, og nu ser jeg bort fra økonomi, det er, at vi kunne levere et produkt, som er anderledes end det, kommunerne har. Hvad er det så, vi kan gøre anderledes end kommunerne? Det har jeg ikke modellen på i dag, det må jeg sige. Men det er det, vi gerne vil udvikle. For hvis vi kan udvikle vores produkt, så det er bedre end det, kommunen har, så tror jeg også, at vi kan få flere penge til at drive det.«

Så de tre procent ekstra, som I i dag tager til administrationsomkostninger, skal blive til mere?

»Ja, det er det, vi håber på, Hvis man kommer med et bedre produkt, så koster det også. Vi vil måske have lidt flere pædagoger, vi vil have lidt flere uddannede. Vi vil gøre nogle ting anderledes. Og det koster,« siger Søren Gaardboe.

»Vi vil ikke være en rabatordning. Men kommunen har jo mange flere ressourcer bundet til den enkelte institution end bare de tre procent, vi tager til administration. Og det sparer de ved at komme til os. Man kan tage sådan noget som annoncer. Det er jo noget, vi selv skal betale. Det får man gratis af kommunerne.«

Det går vel af institutionernes driftsbudget hos jer?

»Ja.«

Hvor mange institutioner skal I op på for at begynde at tjene penge?

»Det tør jeg ikke spå om. Vi kigger på produktet og de administrative rutiner, og det har første prioritet nu,« siger Søren Gaardboe og understreger, at det ikke betyder, at ISS ikke vil byde på flere institutioner lige nu.

Hvor lang tids frist giver I, før I opgiver at drive daginstitutioner?

»Vi har ikke opgivet endnu, og du får mig ikke til at sige det. Men vi er ikke dér endnu,« siger Søren Gaardboe.