Integration; Fri-stedet: der hvor frie fugle flokkes

Fritidscentret Fri-Stedet i Aalborg huser børn og unge fra over 20 nationer. Pædagogerne får dem til at fungere sammen ved hjælp af musik, festivaler, rejser og indflydelse, så de unge føler, de er noget.

Lyden af ituslået glas skærer gennem luften en vinteraften. En kølle bliver hamret gennem døren ind til Fri-Stedet. Under ledelse af to fædre med rødder i rockermiljøet stormer 25 danske, arabiske og grønlandske unge ind i fritidscentret og slår vildt omkring sig med køller og stave. Alle somaliere bliver jagtet.

Mange af overfaldsmændene er selv medlemmer af Fri-Stedet, men de tænker ikke på, at det er deres egen klub, de smadrer, under deres hævntogt mod en gruppe somaliere, som fritidscentret har overtaget fra en nedlagt naboklub. Somaliernes eneste forbrydelse er, at nogle teenagepiger fra fritidscentret har fået et så godt øje til de nye drenge, at de har forladt deres kærester.

Kommandoraidet varer måske to minutter. Det er længe nok til, at klubbens diskotek ligner et blodbad. Tre somaliere ligger bevidstløse. Andre får afløb for deres frustrationer ved at smadre vinduer.

I løbet af natten arresterer politiet samtlige overfaldsmænd. Medlemmerne af Fri-Stedet er selv i chok over, hvad der er sket. Angrebet er så voldsomt, at seks af dem bliver idømt betinget fængsel.

Også pædagogerne fra klubben bag blokkene på Thulevej i Aalborg er chokerede.

"Vi har mange indvandrere blandt vores medlemmer, og vi ligger i et område, hvor der altid har boet grønlændere. Men vi havde aldrig haft raceproblemer. Der er også flere handicapskoler, så vores unge var vant til at møde alle mulige mennesker. Derfor troede vi, at vi var verdensmestre i integration," siger institutionsleder Jens Larsen.



" Her er plads til alle

- sorte, hvide, gul'

Vi doper os med pitabrød og gulerod i smug.



Angrebet foregår i 2000. Bagefter får klubben bevilget penge til en ekstra medarbejder. Det giver luft til ture til Vollsmose og Gjellerup for at studere integration. Det er en fejl.

"Det gik op for os, at vi ikke skulle tage hen til steder, som aviserne skriver om. Deres fokus ligger der, hvor integrationen ikke lykkes. Det er vigtigt at have nogle at integrere med," siger Jens Larsen.

I Fri-Stedet udgør danskere den største gruppe af klubbens omkring 350 medlemmer. Dernæst følger somaliere og arabere. I alt er der over 20 nationaliteter.

"Skolen har måske svært ved at arbejde med integration, fordi sproget forhindrer indvandrere i at være dem, der klarer sig bedst. Vi bygger vores samvær på aktiviteter og får de unge til at lave noget sammen, hvor de føler, de er noget. I kulturen er man noget, uanset om man rapper eller spiller fodbold," siger Peter Kristoffersen, pædagog og tillidsrepræsentant.

En af klubbens ambitioner er at gå med på de unges interesser - ikke imod.

"Medarbejderne er gode til at være på forkant med ungdomskulturen. Mens andre venter med at se, hvad det bliver til med rap, tager vi det op, så snart vi mærker, det interesserer de unge," siger Jens Larsen.

Rap er en kæmpe gave, fordi det er de svages sprog, mener han.

"Vi lader os ikke forarge, fordi de synger "fuck". Alt for mange venter bare på, at interessen for rap går over. Det samme siger de om sms. Derfor bruger de det ikke konstruktivt i det pædagogiske arbejde."

Sammen med en forfatter skrev unge rappere fra klubben en forestilling til Det Hem'lige Teater i Aalborg. Andre unge solgte alle 120 billetter til de fem forestillinger via sms. Det blev en kæmpesucces.

For at følge med ungdomskulturen veksler Fri-Stedet pædagogtimer til løn til rappere, dansere, instruktører i rollespil og så videre.

"Vi behersker socialpædagogikken, mens de timelønnede kan aktiviteterne. Unge er som fugleflokke. Hvis de synes, der er røvsygt i klubben, sender de en sms til de andre i flokken, og så mødes de på tanken i stedet," siger Jens Larsen.



" Vi har et rockband,

og vi øver i kælderen

Det er her, vi skriver hits og hænger ud med vennern'.



Fri-Stedet holder ikke fast i træværkstedet for enhver pris, men indretter sig efter de unges behov. Derfor bliver der flyttet meget rundt i Aalborgs største fritids- og ungdomsklub.

"De unge ville have et studie. Som gammel musikfreak foreslog jeg, at vi fik fat i en båndoptager, men de ville have en computer. Ok, så måtte jeg sætte mig ned og lære at bruge den", siger Peter Kristoffersen.

I dag står der en stor mixerpult i studiet, købt for penge, som er spillet ind af de unge selv. Et andet kælderrum er fyldt med træningsmaskiner fra et nedlagt fitnesscenter, og diskoteket er lige blevet udstyret med sæder fra en biograf.

"Vi skal have de unge i længere perioder for at kunne arbejde ordentligt med dem. Vi får mange vanskelige drenge ind i en sammenhæng. Hvis alle dine kammerater spiller i et band, og du ikke selv har en tone i livet, skal du måske være ham, der stiller op til koncerterne," siger Peter Kristoffersen.

Pædagogikken går ud på at flytte fokus fra de unges vanskeligheder til det, de kan. Derfor snakker pædagogerne altid med nye medlemmer om, hvad de interesserer sig for.

"De skal se sig selv som en ressource. Mange af vores medlemmer er født ind i problemer, og der skal ofte skrappe midler til for at få dem til at tro på sig selv. Vi har mange eksempler på unge med en forfærdelig skolegang, som kommer ind i rapmiljøet, og for første gang oplever, at nogle klapper af dem," siger Peter Kristoffersen.

Selv om medlemmerne får lov at udfolde sig, er der også grænser for friheden.

"Hvis et band ikke bruger sin tid i studiet, mister de den. Det samme gælder, hvis man ikke passer sin kanin. Der er vi konsekvente. Vi vil have, at de kommer her, så vi kan arbejde med dem," siger Jens Larsen.



" Det er her, billetten gi's

Til en non-stop-optur

Ghettoparadis.



Fri-Stedet er fyldt med plakater og billeder fra ture til blandt andet New York, Rusland, Frankrig, Island og Caribien. Det inspirerer til nye rejser ud i verden.

Klubben har altid gang i syv-otte rejsehold, og mere end en gang har unge med hang til rygmærker og kriminalitet mistet interessen for den skæve kurs, fordi de fik travlt med at skaffe penge til at rejse for.

"Rejsen i sig selv er ikke målet. Det er at skabe en god, social situation, hvor alle kan være med. Måske har du ingen kammerater, men du er i hvert fald med på et rejsehold. Forældrene kan ikke bare betale 5.000 kroner for at få deres barn med til USA. De unge skal selv tjene penge ved at pudse vinduer, gøre rent til karnevalet i Aalborg og passe toiletter til vores musikfestival," siger Peter Kristoffersen.

Rejseholdene består altid af to medarbejdere og 15 unge. Helst ikke flere, for deltagerne skal kunne få indflydelse på, hvor turen skal gå hen, og hvad der skal ske undervejs.

"Når rejseklubberne mødes hver torsdag, har de unge kontakt med en voksen. Vi har fat i dem i hele puberteten og kan hurtigt gribe ind, hvis vi kan se, det er helt galt med en af dem. Rejseholdene er et godt sted at samle op på de unge," siger Jens Larsen.

Det går to-tre år fra et rejsehold er dannet, til det har råd til at tage af sted. Det kan være svært at få utilpassede unge til at se så langt frem. Når det alligevel lykkes i Fri-Stedet, skyldes det den kultur, klubben har bygget op.

"Børnene har en naturlig motivation i sig, når de begynder hos os fra 4. klasse: Nogle kender klubben fra større søskende. Andre ser på plakater og billeder og hører på musikken, hvad der venter forude," siger Peter Kristoffersen.



" Der er nogle, der siger de unge er fede og dovne.

De sku' se os nede i klubben,

når vi ryster med røvene.



Hvert år er Fri-Stedet involveret i flere store arrangementer, som pædagogerne bruger i deres arbejde med de unge: Musikfestival med 230 ungdomsorkestre fra hele Europa. Jump'n dance med 3.500 deltagere. Sensommermarked med over 1.000 deltagere. Legefestival med 80 hoppepuder og over 12.000 gæster.

"Ejeren af hoppepuderne bruger legelandet som udstilling, vi tjener en skilling på entreen, og vores børn fyrer musik og dans af fra scenen. Samtidig føler de et ansvar over for de mindre børn," siger Jens Larsen.

Der lød højlydte protester, da afdelingsleder Ulla Severin et år spurgte, om de ikke skulle droppe arrangementet. Det er hun godt tilfreds med.

"Legelandet giver os et fælles tredje at være sammen om. Nogle af vores piger er flove over, at deres mødre gør rent, men når de ser, at jeg går i spidsen med rengøringsvognen ude i hallen, får vi en snak om, hvordan der ville se ud, hvis der ikke var nogen til det job," siger Ulla Severin.

De mange praktiske opgaver styrker de unge. Som en pige siger i en præsentationsvideo af Fri-Stedet: "Jeg har lært at betjene et kasseapparat og lave regnskab og vagtplaner, så da jeg søgte job hos bageren, var han imponeret over alt det, jeg allerede kunne".

"Vi stiller ikke krav, som vi ved, de unge ikke kan honorere. Tværtimod ligger vores krav måske lidt i underkanten, så de får succesoplevelser. Vi kan altid øge dem, hvis vi har sat dem for lavt", siger Ulla Severin.



" Arh, skidt med

- må vi ikke ta' lidt sprit med

Fri-Stedet - det er et

alkoholfrit sted.



Det er en myte, at unge skal have alkohol for at more sig, mener Jens Larsen.

"Vi taler tit med andre klubber, som ikke kan forstå, vi kan håndhæve et forbud mod alkohol. Men det kan vi. En del af vores unge kommer fra familier med alkoholproblemer, og det er vores opgave at vise, at man kan hygge sig uden at drikke. Det gælder også os selv. Vi drikker heller ikke, når vi er på tur eller til arrangementer med de unge. På den måde vinder vi deres respekt."

Myten skyldes, at unge ofte ikke har andre tilbud end halfester, fordi voksne ikke er opmærksomme på ungdomskulturen.

"Vi har lavet arrangementer i 12 byer rundt om Aalborg. Hver gang fyldte vi halvdelen af programmet med lokale bands, selv om de voksne ikke troede, der fandtes et eneste i deres by. Vi er nødt til at dyrke de unges kultur. Først og fremmest for de unges skyld, men også for at skabe en fødekæde til fremtidens kulturliv," siger Jens Larsen.

Fri-Stedet har fodret Aalborgs kulturliv med masser af arrangementer, og klubben har nu oparbejdet så godt et brand i kommunen, at den ikke behøver rende andre på dørene for at få unge ud at optræde. Nu går strømmen den anden vej.

Senest har byens Tivoli bedt klubben om at underholde til blå mandag, og da byens borgmester Henning G. Jensen fejrede sit 25 års jubilæum som politiker, hyldede unge fra Fri-Stedet ham med en rap med indlagt kor. Ofte er klubben også med på ture til Aalborgs venskabsbyer og kommer på den måde gratis af sted.

Biblioteker, museer, teatre og sportsklubber kommer til Fri-Stedet for at trække på pædagogernes viden om, hvordan man får fat i unge. Men noget for noget.

"Vores indvandrerfamilier bruger ikke penge på at gå på kunstmuseum eller i teatret, når de ikke ved, hvad de kan opleve. Derfor spørger vi, om arrangørerne har billetter i overskud, som vi kan give dem. Vi deler selv billetter ud til vores eget Legeland i efterårsferien. Dagen efter kommer de tosprogede familier igen og vil betale for at komme ind, for nu ved de, hvad det er. Alle forældre vil gøre noget for deres børn," siger Jens Larsen, der mener, at vejen til succesfuld integration går gennem forældrene.

Klubben skaber kontakten ved at give plads til deres kulturelle rødder. For eksempel bidrager somaliere med jordkøkkener og optræden til Fri-Stedets sensommermarked. Fædre har bygget en legeplads i naturtræ, mens mødre flettede hytter af materialer hentet op fra deres hjemland. Til klubbens store arrangementer serverer de kaffe og passer garderobe.

Det hjælper også at være bevidst om det danske sprog. Der meldte sig ikke en eneste somalier, da klubben arrangerede en overlevelsestur.

"Det viste sig, at forældrene var bange for, at deres børn ikke skulle overleve," siger Jens Larsen.





Fri-Stedet på Pædagogisk Træf



På BUPL's pædagogiske Træf 18. april handler en af de 22 forskellige sessions, træfdeltagere kan vælge at overvære, om pædagogisk viden som den udfoldes i ungdomsklubber, der arbejder aktivt med de unges medier, musik, dans og rejseoplevelser.

Under overskriften "Session 3: Viden i pædagogisk praksis III" kommer pædagoger fra fritidscentret Fri-Stedet i Aalborg og fortæller levende om deres erfaringer med at lave rap med klubungerne, danse med pigerne, tage på rejser med de unge, deltage i europæiske festivals eller bare underholde ved konfirmandernes Blå Mandag i Aalborg Kommune.

Se det fulde program for træffet på www.bupl.dk hvor du også kan tilmelde dig. Pædagogisk Træf finder sted den 18. april 2007 i Fredericia Hallerne.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.