Institutioner uden pædagoger

Dagplejere i København skal passe småbørn i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. BUPL frygter, at institutionsbegrebet vil komme under pres, men børneborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) afviser og siger, at ordningen er tænkt som et frivilligt alternativ til traditionelle institutioner

En type pasning er på vej i København. Inden året er omme, vil kommunen etablere 12 nye pasningsordninger, hvor dagplejere skal passe nul til tre-årige børn i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. Den første såkaldte flerbørnspasning åbner i begyndelsen af året på Nørrebro.

For tre måneder siden begyndte kommunen at annoncere efter medarbejdere til ordningen. Ifølge stillingsannoncen stilles der ingen uddannelsesmæssige krav til ansøgerne. Til gengæld skal de blandt andet have erfaring med at passe børn, ligesom nyansatte tilbydes en række kurser som introduktion til jobbet.

Kommunen har indgået aftale med de faglige organisationer om, at der ansættes tre passere til en børnegruppe på otte.

Passerne bliver ansat som dagplejere og er dækket af de overenskomster, der gælder for LFS. Ligesom den traditionelle dagpleje er ordningen underlagt dagplejens sikkerhedsudvalg og pædagogisk tilsyn fra kommunen.



Faglighed under pres. Alligevel vækker flerbørnspasningen bekymring hos BUPL. Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann frygter, at institutionsbegrebet vil komme under pres, hvis ordningen breder sig.

"Det bekymrer os, hvis vi fremover kommer til at se flere af den slags institutionslignende ordninger, hvor personalet ikke har pædagogisk uddannelse, og hvor lederen ikke har nogen ledelsesmæssig uddannelse," siger Allan Baumann.

På Københavns Rådhus afviser familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), at der er grund til bekymring.

Bo Asmus Kjeldgaards partifæller på Rådhuset i København var nemlig sidste år med til at vedtage en storstilet børneplan, som indebærer, at alle kommunens børn fra begyndelsen af 2005 skal kunne få en institutionsplads, så snart deres forældre ønsker det. Det vil kommunen sikre ved at oprette 2115 nye institutionspladser fordelt på 52 nye institutioner inden året er omme.

"Det er meningen, at flerbørnspasningen - når børneplanen er fuldt udbygget - skal være et supplement til institutionerne. Det har indtil nu været sådan, at de der har valgt alternativer til institutionerne, ofte er blevet tvunget ud i det. Med børneplanen bliver det sådan, at man kun vælger alternativer, hvis man selv ønsker det," siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Han understreger, at kommunen holder fast i sin målsætning om at tilbyde institutionspladser til alle fra 2005. Når kommunen alligevel vælger at oprette en ny pasningsform, skyldes det ifølge familie- og arbejdsmarkedsborgmesteren, at en lille gruppe af københavnske forældre ønsker andre former for pasning end traditionelle institutioner. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske forældre, som kommunen fik foretaget i forbindelse med vedtagelsen af børneplanen. Undersøgelsen viser, at langt de fleste forældre foretrækker at få deres børn passet i en traditionel institution, men at mange omvendt er villige til at overveje alternative tilbud som privat pasning i hjemmet eller dagpleje. Og netop dagplejen bliver styrket med den ny flerbørnspasning, mener familie- og arbejdsmarkedsborgmesteren.

"Vi betragter flerbørnspasning som en forbedring af dagplejen, hvor dagplejemødrene får mulighed for at udvikle sig i samarbejdet med kollegaer," siger han.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.