Institutioner straffes for barsel

I Søllerød Kommune skal pædagogerne helst ikke gå på barsel om efteråret. Så får institutionerne nemlig ingen kompensation til at dække den ekstra vikar, der bliver brug for. Konkret er det gået så hårdt ud over en lille 0-6 års institution med 28 børn, at de kæmper med et underskud på 150.000 kroner, fordi tre medarbejdere blev gravide. Problemet er, at kommunens centrale pulje til den slags udgifter er så lille, at den er opbrugt sidst på året, og at der ingen andre muligheder er for at få dækket udgifterne.

»Vi mener, det er meget uretfærdigt, for det betyder, at institutionen har meget ringere mulighed end andre for blandt andet at forhandle og fordele Ny Løn, betale vikarer til andet fravær, indkøbe legetøj, renovere bygninger og så videre,« siger Klaus Froberg, der er rejsesekretær i BUPL.

Han er sammen med BUPL's andre rejsesekretærer stødt på problemet mange steder i landet de sidste par år. Puljerne og ordningerne kan være forskellige fra kommune til kommune, men alle steder handler det om, at kommunen har decentraliseret i en grad, så de lønsumsstyrede institutioner kommer i klemme. De fleste institutioner er - modsat meget store arbejdspladser - meget sårbare, fordi de er små, og enhver uforudset udgift kan mærkes og må tages andre steder på budgettet.

»Hidtil har kommunerne tolket ligestillingsreglerne på den måde, at institutionerne havde et retskrav på at få dækket alle udgifter i forbindelse med barsel, men sådan er det ikke længere i en række kommuner,« fortæller Klaus Froberg.



Går til Tilsynsrådet. BUPL opfatter den nye praksis i kommunerne som indirekte kønsdiskriminerende og har derfor besluttet sig for at gå til Tilsynsrådet med sagen. Konkret kommer denne henvendelse til at dreje sig om Hvidovre Kommune, hvor institutioner på 0-6 års området ikke får kompensation for de første fire uger, medarbejderne er på barsel, selvom pædagoger har ret til barselsorlov otte uger før forventet fødsel. De institutioner, der ligger under Skole- og Kulturforvaltningens område, det vil sige fritidshjemmene, får til sammenligning kompensation for alle otte uger.

Samtidig får institutionerne i Hvidovre kun refunderet udgifterne op til løntrin 22. Hvis vikaren er på et højere løntrin, giver det et yderligere underskud på institutionens budget. Omvendt får institutionen mere end de faktiske udgifter, hvis medarbejderen ligger på et lavere løntrin.

Denne praksis - samt andre kommuners manglende kompensation - virker efter BUPL's opfattelse indirekte diskriminerende, fordi daginstitutionerne er et udpræget kvindearbejdsområde. 86 procent af BUPL's medlemmer er kvinder, og på småbørnsområdet er det endnu flere: 98 procent af pædagoger ansat i vuggestuer og 94 procent i børnehaverne er kvinder. Derfor vil disse arbejdspladser blive uforholdsmæssigt hårdere ramt end andre, hvor kønsfordelingen er mere lige.

»Jeg synes, man straffer vores små arbejdspladser uforholdsmæssigt hårdt. Kommunerne burde dække alle udgifter, der er forbundet med en barsel, så alle stilles lige,« siger Klaus Froberg.



Tre eksempler:

Herlev:

En tidligere central pulje er for de store institutioners vedkommende blevet erstattet af et forholdsmæssigt større budget. Her får de institutioner problemer, der har flere

på barsel end gennemsnittet.



Hvidovre:

Her får 0-6 års institutionerne ikke refunderet gravide pædagogers første fire ugers barsel. De får heller ikke dækket differencen, hvis medarbejderen eller vikaren for hende er på et højere løntrin end 22.



Søllerød:

Her er stadig en fælles pulje, men den er så lav, at der slet ikke er dækning for barsler sidst på året.