Institutioner bryder social arv

Mere end halvdelen af landets kommuner vil skære ned på kontoen for børnepasning til næste år. Mange steder vil der blive tale om deciderede forringelser i personalenormeringen, kunne man læse i Børn&Unge i sidste uge. Altså flere børn for hver ansat i institutionerne. Samtidig viser undersøgelser, at for lidt plads og et støjniveau langt over den almindeligt påbudte grænse for høreværn mere er reglen end undtagelsen i danske vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger.

De forhold harmonerer meget dårligt med regeringens udtalte ønske om at ville bryde den sociale arv, hvor sociale problemer går igen fra generation til generation. For daginstitutioner med ringe plads, meget støj, store børnegrupper og få ansatte kan faktisk bidrage til at forstærke problemerne for børn fra socialt udsatte familier. Hvorimod institutioner med gode normeringer, rigeligt plads og en stabil personalegruppe med overskud til at lytte og gå i dialog giver de udsatte børn en ballast, så de klarer sig bedre både i skolen og siden hen i livet.

Det fremgår af rapporten "Effekter af dagpasning", som Socialforskningsinstituttet (SFI) har udarbejdet for BUPL. I undersøgelsen har forskerne i vidt omfang været nødt til at ty til udenlandske projekter, fordi den danske forskning på området er meget mangelfuld.

»De få danske undersøgelser, der er lavet, koncentrerer sig hovedsagelig om forholdene på enkelte udvalgte institutioner, men vi savner en bred og grundig kortlægning, der over tid kan påvise hvilken effekt, forskelle i dagpasningens kvalitet har på børnenes udvikling og trivsel. Og hvordan det egentlig ser ud med normeringer, personalesammensætning og -udskiftning, støj, plads og indeklima på daginstitutionsområdet som helhed? Når danske børn bruger så meget tid i daginstitutioner, og vi bruger så mange penge på børnepasning, burde vi have et bedre grundlag for at beslutte, hvad det er for institutioner, vi ønsker, og hvordan vi bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt,« siger en af rapportens forfattere, seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra SFI til Børn&Unge.



Familieforhold afgørende. Selv om de fleste af undersøgelserne stammer fra udlandet, mener rapportens forfattere dog, at flere af konklusionerne også kan bruges på danske forhold. Således er det et gennemgående træk, at opvækstvilkårene i familien er af større betydning for børnenes udviklingsmuligheder end typen af dagpasning. Og at kvaliteten af dagtilbuddet især spiller en rolle for socialt udsatte børn, der ikke har så meget ballast med fra hjemmet.

»Børn er generelt meget robuste, så de stærke børn skal nok klare sig. Men specielt for de udsatte børn er det af stor betydning med gode normeringer, rigeligt plads og en god omsorgskultur. Hvis der er kamp om pladsen, og omgangstonen er præget af ordrer og påbud, vil de børn, der ikke er vant til omsorg i familien, også have vanskeligt ved at trænge igennem i institutionen. Er der derimod plads til kreativ leg og udfoldelsesmuligheder, udvikler de sig også mere både sprogligt og adfærdsmæssigt,« siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Hun henviser i den forbindelse til en række franske og amerikanske såkaldte interventionsundersøgelser, hvor børn fra fattige kvarterer gennem lodtrækning er blevet valgt ud til højkvalitets-pasning i institutioner med gode normeringer og veluddannet personale. Ved at følge dem gennem en lang årrække kunne forskerne konstatere, at de generelt klarede sig bedre både i skolen og senere i livet end en kontrolgruppe af børn, som ikke fik tilbud om særlige tiltag.

Forskerne tillægger det desuden stor betydning, at personalet evner at være nærværende, lydhøre og parat til at gå i dialog med børnene på trods af en presset dagligdag. Og her viser det sig, at uddannet personale generelt er bedre end ikke-uddannet.

»Hvis daginstitutionen ikke blot skal være et pasningstilbud, men også et sted, hvor man udvikler børnenes kompetencer og kan bidrage til at kompensere for en negativ social arv, er det derfor vigtigt, at man såvel i uddannelsen som i det daglige arbejde sætter fokus på, hvordan man omgås og tackler de udsatte børn,« siger Anne-Dorthe Hestbæk.



Savner dansk forskning. Børnehaver og vuggestuer afspejler deres omgivelser. Derfor er der en større andel af børn med sociale og psykiske problemer i børnehaver og vuggestuer, som ligger i boligområder med mange ressource-svage familier. Det skaber i sig selv mere uro og stress både blandt børn og voksne, hvilket har en selvforstærkende virkning, fordi det fører til hyppige udskiftninger i personalet, der søger væk fra de sociale problemer.

"Alt i alt," konkluderer rapporten, "tilgodeses de ressourcestærke børn altså via flere mekanismer. De kommer i de bedste daginstitutioner, de får kvalitativt bedst opmærksomhed og støtte både hjemme og i daginstitutionen, og de er i kraft af deres ressourcer selv meget robuste overfor dårlige forhold/oplevelser."

BUPL har gennem flere år peget på behovet for mere forskning omkring daginstitutionsområdet og specielt rettet mod de marginaliserede børn og unge, fortæller forbundsformand Bente Sorgenfrey.

»Det er et stort problem, at der ikke findes nogen grundig forskning på området i et land, der har haft daginstitutioner i så mange år og bruger så mange ressourcer på området. Det gælder både af hensyn til den enkelte pædagog, der har behov for at vide, om det arbejde, hun gør, er godt nok. Og for at vide hvor, vi skal sætte ind uddannelsesmæssigt, så pædagogerne bliver bedre til at yde en målrettet indsats for de socialt udsatte børn,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun har dog svært ved at se, hvor den politiske vilje til at afsætte de nødvendige midler skal komme fra.