Inspiration. Det kribler og krabler i insekthotellet

Der er kryb og kravl overalt i Børnehuset Hyrdehøj lidt uden for Roskilde, men der er ingen skrig og skrål fra hverken vuggestue- eller børnehavebørn. Eller fra pædagoger.

Her er edderkopper, mariehøns, snegle og myrer nemlig så velkomne, at børnehuset har bygget hele to hoteller til alle insekterne. De bruger en gammel reol, som de har fyldt med grankogler, blade og kviste, de selv har fundet i naturen.

»Alle små dyr må bo her,« lyder det fra Asger fra børnehaven.



I arbejdet med insekthoteller er de tre elementer i læreplans-temaet ’natur, udeliv og science’ gået op i en højere enhed, men også generelt er institutionen meget ude i naturen, som de bruger som læringsrum, fortæller Nina Titi Mohr, pædagogisk leder i Børnehuset Hyrdehøj.



»Vi har mange muligheder udenfor: Vi har en sansehave, som blev omdrejningspunktet for vores arbejde i naturen i sin tid. Den tiltrækker dyrene, som blandt andet giver anledning til at tale med børnene om, hvad insekterne kommer for,« siger hun.

Insekthotellet er efterfølgende blevet en del af arbejdet med at få 'natur, udeliv og science' til at spille bedre sammen.



Ifølge en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2015 var det læreplanstema, der dengang hed ’natur og naturfænomener’, det tema, som pædagogerne følte sig mindst rustede til at arbejde med.

Men med den styrkede læreplan fra 2018 skiftede temaet navn til ’natur, udeliv og science’, og det nye navn signalerer blandt andet, at pædagogerne skal have en mere undersøgende og eksperimenterende praksis med vægt på at komme ud og undersøge og, ligesom i videnskaben, stille spørgsmål og lave eksperimenter.



Den eksperimenterende tilgang er en fordel, mener Thorleif Frøkjær, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med pædagogisk videreuddannelse og sciencepædagogik.



»Naturen giver anledning til enormt mange spørgsmål fra børnene, og det kan være svært at håndtere, fordi pædagogerne ikke altid har svarene, som de er vant til at have på mange andre områder. Men i den fælles, undersøgende og eksperimenterende tilgang behøver de ikke at have svarene – dem prøver man at finde sammen,« siger han.



Undersøger sammen. Pædagogerne i Hyrdehøj har for længst accepteret, at de ikke altid har svarene på børnenes spørgsmål, når de er ude i naturen.

Ikke mindst børnehusets insekthoteller giver mulighed for at se, undersøge og tale om både dyr og planter sammen.

Ofte må pædagogerne hive iPad’en frem, fordi den kan give idéer til fælles undersøgelse af alt det, som børnene spørger ind til – og lidt til.



iPad’en giver ikke bare svar på, at det er en edderkop, men også hvilken type, hvad den spiser, og hvor den bor. Derudover kan den også bruges til at optage videoer af alt det, som børnene oplever i løbet af dagen. I drivhuset fandt vuggestuebørnene fra Hyrdehøj for nylig en masse myrer under en plantesæk, og det gav anledning til videre undersøgelser.



»I stedet for bare at tage plantesækken med ud, brugte børnene og pædagogen i stedet tid på at se nærmere på myrerne og optage en video, som kan tages frem igen senere. Myrerne var der jo i forvejen, så vi skal bare huske at få øje på og tale om dem,« siger pædagogisk leder Nina Titi Mohr.



At tabletten kan være en stor del af arbejdet med science, oplever Thorleif Frøkjær også.

»Når man taler om science, er det ideelle udgangspunkt de spørgsmål, som børnene selv stiller. Når sciencepædagogikken skal udvikles, skal vi over i den undersøgende tilgang, fremfor blot at give katalogsvar,« siger han og fremhæver iPad’en som et redskab, hvor katalogsvar kan undgås.



»Man kan optage videoer med den, bruge forstørrelsesglas-apps eller noget helt tredje. Det giver inspiration til at arbejde med den undersøgende og lange proces, hvor alle bliver klogere i fællesskab,« siger han.



Mange sanser i spil. Ikke mindst insekthoteller giver oplagte muligheder for at samle og undersøge små dyr på en måde, hvor arbejdet med 'natur, udeliv og science' styrkes, og de tre elementer i læreplanstemaet spiller godt sammen.



Allerede i arbejdet med at bygge insekthotellet blev der koblet et science perspektiv på projektet, og mange sanser og evner måtte i spil, fortæller pædagog i Børnehuset Hyrdehøj Laila Nielsen.



»Vi får styrket børnenes motoriske og taktile sans, når de hamrer og banker, men de lærer også rigtig meget af at måle og bygge. Ofte skal der skæres et stykke af træet, hvis det hele skal passe sammen,« siger hun.



I Hyrdehøj har de bygget deres insekthoteller ud af en gammel reol, som ellers skulle smides ud. Den er blevet beklædt med træ, og efterfølgende har børnene været med til at finde blade, grene og kogler i naturen, som kan tiltrække dyrene – og hvis de ikke kommer af sig selv, må børnene selv ud og hente og indlogere dem.



Laila Nielsen håber, at børnene tager oplevelsen med insekthotellet med sig videre i livet.

»Det er en sanseoplevelse at gå rundt i naturen og finde materialer til insekthotellet. Vi bruger hænderne, vi kigger på natur-en og dufter den. Det kan man ikke læse sig til. Man bruger hele kroppen i arbejdet med naturen, og det får forhåbentlig skabt en interesse for den natur, som børnene omgiver sig med,« siger hun.



Respekt og dannelse. De oplevelser, børnene har med dyrene i insekthotellet, lærer dem at passe på naturen og at forstå, at menneskers overlevelse er afhængig af den.

»Der er så meget læring i naturen. Det giver børnene en helt anden respekt for naturen, at de har været med til skabe et hjem for insekterne,« siger Nina Titi Mohr.



Når børnene ser, hvordan insekterne ser ud, hvordan de lever, og hvad deres funktion er i hele økosystemet, så forstår de også, at det ikke går at slå kryb og kravl ihjel, for bierne bestøver blomsterne og frugttræerne, så vi kan få mad, og insekterne er mad for fuglene.

»De ser, at det hele hænger sammen,« siger Laila Nielsen.



Også Thorleif Frøkjær mener, at der er noget større på spil, når børnene arbejder så intenst med naturen. Det handler om dannelse og om udviklingen af en bæredygtig pædagogik.

»Det er så vigtigt, at vi griber børnenes initiativer, når de spørger nysgerrigt ind til naturen. Det giver dem en følelse af at blive taget alvorligt, når de møder voksne, som inddrager dem i fælles undersøgelse og gør dem til medskabere af deres eget liv. Det er demokratisk dannelse i børnehøjde,« siger han.



Ligesom pædagogerne mener han, at arbejdet med 'natur, udeliv og science' skal have bæredygtighed som et vigtigt fokus – og jo tidligere vi sætter ind, jo bedre.

»Vi skylder børnene – og verden – at det her kommer til at fylde, for hvis den næste generation også skal opleve naturen, skal vi starte i vuggestuen med legen som det naturlige afsæt,« siger han.



3 gevinster ved et insekthotel



● Nysgerrighed og interesse for naturen

Insekthotellet giver børn mulighed for at komme tæt på dyrene, fordi de ikke skal lede efter dyrene, når de er samlet i hotellet. De kan både kigge selv og sammen med en voksen, som blandt andet kan forklare om biodiversitet og økosystemer i børnehøjde.



● Medbestemmelse og indflydelse

Særligt børnehavebørn kan være med til at bygge og indrette insekthotellet, men selv vuggestuebørn kan have glæde af aktiviteten. Det foregår i fællesskab, og alle har medbestemmelse og kan byde ind med deres kompetencer og interesser.



● Tålmodighed

Det er en lang proces at bygge og finde materialer til et insekthotel. Derfor kan aktiviteten strækkes over tid. Når det først er bygget, kan børnene følge, hvordan insekterne udvikler sig fra fx larve til sommerfugl.