Ingen penge til praktikvejledere

Trods massiv kritik af vejledningen til pædagogstuderende i praktik vil undervisningsministeren ikke afsætte penge til uddannelse af vejledere

Pædagogstuderende, der skal i praktik, kan ikke regne med at få bedre vejledning fremover. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil ganske vist styrke fagligheden for pædagoger og lærere med et nyt udspil til en reform af de to uddannelser.

Men udspillet indebærer ikke, at der skal afsættes en krone til at sikre en bedre uddannelse af praktikvejlederne. Det siger Ulla Tørnæs til Børn&Unge.

I stedet vil regeringen "gå i dialog" med de kommunale organisationer om en systematisk opkvalificering af praktikvejledere. Hvad den dialog vil føre til, vil først vise sig, når der har været ført politiske forhandlinger og forhandlinger med de kommunale organisationer, oplyser Undervisningsministeriet.

Vejledningen af de studerende blev ellers massivt kritiseret i den evaluering af pædagoguddannelsen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav for et år siden. Her hed det blandt andet, at det er bekymrende, at ikke alle institutioner har en uddannet praktikvejleder.

Hos BUPL kritiserer forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann Ulla Tørnæs for ikke at gribe mere kontant ind.

"Sammenhængen mellem seminarierne og praktikstederne skal gøres meget bedre. I den forbindelse spiller praktikvejlederuddannelsen en central rolle. Derfor skal det være et krav, at alle praktikvejledere skal gennemføre uddannelsen, og der sker kun noget, hvis der kommer et centralt initiativ - et centralt krav," siger han.



Mere travlt i institutionerne. Som omtalt i det seneste nummer af Børn& Unge indebærer undervisningsministeriets udspil, at studerende skal have SU i stedet for løn i praktikperioden. På den måde vil ministeren sikre, at praktikken bliver en del af uddannelsesforløbet og ikke en arbejdspraktik, hvor de studerende indgår i bemandingen på praktikstedet.

Hos BUPL frygter man, at ændringen i yderste konsekvens kan betyde, at praktikanterne får en dårligere uddannelse under deres praktik. Hvis de ikke længere skal indgå i normeringen, vil det nemlig betyde, at de ansatte på praktikstedet får mere travlt. Og dermed bliver der mindre tid til at vejlede de studerende.

For at undgå, at den situation opstår, bør regeringen sørge for, at kommunerne får råd til at erstatte praktikanterne med anden arbejdskraft, mener Allan Baumann.

"Pædagoguddannelsen er en statslig opgave, derfor har regeringen også ansvaret for det økonomiske, så vores svar er, at det er ministeren, der skal skaffe den nødvendige finansiering. BUPL finder det helt uacceptabelt, hvis institutionerne skal betale via nednormeringer og lavere budgetter," siger han.

BUPL har regnet ud, at der vil forsvinde, hvad der svarer til mindst 900 fuldtids pædagogstillinger, når praktikanterne glider ud af normeringen. KL anslår, at det vil dreje sig om lidt færre.

Hos Kommunernes Landsforening siger den ansvarlige for uddannelsesområdet, Søllerød-borgmester Erik Fabrin (V), at KL vil rejse krav om at blive kompenseret for, at praktikanterne ikke længere indgår i normeringen.

Ulla Tørnæs' svar på det krav er, at forhandlingerne om en kompensation skal indgå i de faste, årlige forhandlinger, som kommuner og amter i forvejen fører med staten.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.