Ingen ekstra penge til tidlig indsats

Igen og igen har regeringen understreget, at den negative sociale arv skal brydes. I sommer fremlagde socialminister Henriette Kjær (K) strategien "en god start for alle børn." Og i sin åbningstale i Folketinget sagde statsministeren, at der er for mange børn, som ikke får en fair chance for et godt liv.

"Børn fra socialt belastede miljøer skal have bedre chancer i tilværelsen. Mange års indsats for at bryde den negative sociale arv er slået fejl. Regeringen vil derfor følge en ny strategi. Det skal starte allerede i børnehaverne. Vi skal sikre, at alle - også de børn, der har problemer - udvikler sig i disse vigtige år af deres liv," lød det fra Anders Fogh Rasmussen (V).

Trods regeringens løfter om, at der skal tages anderledes fat om sociale problemer allerede fra den tidlige barndom, er der ikke sat ekstra penge af til området til næste år.

Kampen mod den negative sociale arv er ganske vist omtalt i regeringens udspil til finanslov, uden at der dog er sat penge af til formålet. Fra den såkaldte satspulje får kampen for en bedre start heller ikke nogen ekstra håndsrækning. Pengene fra satspuljen er øremærket til at hjælpe samfundets svageste grupper og fordeles efter forhandlinger mellem alle Folketingets partier minus Enhedslisten.

Forhandlingerne for næste års fordeling fandt sted i sidste uge. Her blev parterne enige om, at der skal bruges 67,2 millioner kroner på området børn og unge/social arv. Det er nogenlunde samme beløb som i år, hvor der er afsat 66,2 millioner kroner.



Institutioner ikke nævnt. De største beløb skal i 2004 bruges på at styrke de behandlende myndigheders tværfaglige indsats over for børn af misbrugere og sindslidende, til at styrke behandlingsindsatsen over for unge, der selv har misbrugsproblemer, og til at udvikle nye metoder og koncepter for at arbejde med familierne til udsatte børn og unge.

Til gengæld er der ikke sat penge af til at styrke arbejdet med udsatte børn i daginstitutioner.

Både socialministeren og statsministeren har da også ved tidligere lejligheder understreget, at flere penge til institutionerne ikke nødvendigvis løser problemerne. Eksempelvis sagde statsministeren ved Folketingets åbning, at kampen mod den negative social arv ikke bare er et spørgsmål om penge.

"Penge til en målrettet indsats er vigtig. Men penge er ikke alt. Det vigtigste bidrag overhovedet til at sikre alle børn en god start er, at de lærer noget. Viden og kunnen er vejen til at sprænge det sociale mønster," lød det fra Anders Fogh Rasmussen.



Mere læring. Henriette Kjær mener ligeledes, at vejen til at bryde den sociale arv går gennem at lære mere i institutionen.

"Daginstitutionerne har en meget vigtig plads i børnenes liv, og det er helt oplagt, at man her giver børnene mulighed for, at de kan tilegne sig nogle grundlæggende sociale kompetencer. Derfor arbejder jeg for, at det skal være obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde pædagogiske læreplaner, hvor der bliver opstillet mål for, hvilke sociale kompetencer og andre færdigheder børnene skal lære," skrev hun i forrige uge i en kronik i Jyllands-Posten.

Over for Børn&Unge har ministeren dog tidligere erkendt, at det kan blive nødvendigt at binde penge i halen på kravet om, at alle daginstitutioner skal udarbejde læreplaner.

"Vi skal vurdere, om vores udspil skal følges op med yderligere ressourcer. Vi er åbne over for, at der skal følge penge med, men indtil videre må vi lade kommunerne klare det økonomiske inden for selvstyrets rammer. I og med vi laver en lovændring med en obligatorisk læreplan, kan en diskussion om ressourcer blive nødvendig," lød det i sommer fra Henriette Kjær.