Indskoling - Klar til at krydse klinger

Hvis de små skolebørn, som startede i børnehaveklasserne i denne uge, skulle vurderes ud fra en ISO 9002-skala, ville de miljømæssige - eller fysiske - krav i hvert fald være opfyldt: Børnene er sunde og raske, de hører godt, synet er udmærket, de er velnærede, de fleste i god fysisk form, er gennemvaccinerede, og de har ingen huller i tænderne.

Inden de når skolealderen, hvor deres faglige indsats vil kunne læses som et virksomhedsregnskab med årsværk og nøgletal, er gået et langt forløb, hvor samarbejdet om indskolingen har været intensivt, tæt og koncentreret. Ingen detaljer er overladt til tilfældighederne, og alle vinkler mellem pædagoger, forældre og skolefolk er diskuteret til bunds.

Men hvordan fungerer de børn, som institutionerne netop har sagt farvel til med frokoster og isbar i Jensens Bøfhus, McDonalds og kagebord i Gul Stue? Her er meningerne blandt de folk, Børn&Unge har talt med, delte.

Faktisk så meget, at Børnerådets formand, Jytte Juul Jensen, gik af i sidste måned, idet hun modsat flertallet mente, at langt de fleste danske børn i dag er velfungerende - også psykisk.

Børn&Unge har spurgt småbørnsforskeren Stig Brostrüm fra Danmarks Pædagogiske Universitet i København om, hvordan de små skolebørn klarer sig socialt, fagligt og personligt i dag i forhold til for 15-20 år siden - set fra videnskabeligt hold. Og her er meldingen overvejende positiv: Indskolingsårgangene har vundet en betydelig social kompetence, som de ikke havde for blot få år siden.

»I virkeligheden handler det ikke blot alene om, at de små er i stand til at klare et toiletbesøg eller selv binde snørebåndene. Hvis definitionen på skoleparathed reduceres til sådanne snævre færdigheder, kan spørgsmålet om parathed risikere at blive besvaret ved hjælp af afkrydsningslister. Det vigtige er, at børnene har udviklet nogle sociale og personlige kompetencer. Det enkelte barn har fået en selvtillid og tro på egen kraft, som ikke var så dominerende før i tiden. Indstillingen er, at de udfordringer, jeg møder, klarer jeg godt,« forklarer Stig Brostrüm.

En anden væsentlig faktor er børnenes lyst til at være sammen med andre - at fungere i et fællesskab. De små har let ved at indgå nye relationer, og det gælder både i legen og i forbindelse med projektopgaver i skolen.

»De er klar til at krydse klinger med kammeraterne i diskussioner, øvelser og kropslig udfoldelse. De prøver at finde hinanden og finde nogle fælles måder at agere på. At kunne det er langt vigtigere end alt det andet,« mener Stig Brostüm.

En overvældende del af de børn, som begynder i skolen i disse dage, er produkt af en udvikling og læring, de har med sig fra daginstitutionerne, og de færdigheder, de har lært, kommer dem til gode i skoleforløbet, tror Brostrüm.

»Børnene stiller nogle gode spørgsmål: "Hvorfor er jeg her, hvad laver jeg her?" Det tyder på en stærk bevidsthed, som er god at have med sig i skolen.«



Det enkelte barn i centrum. Nu kan verden godt se helt anderledes ud i et klasselokale i rigmandskvarteret på Sejs Skole ved Silkeborg i forhold til forskningsinstitutionen på Emdrupborg i det nordlige København. Pædagog og børnehaveklasselærer Runa Mattesen fra Sejs Skole har også en del forbehold, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt børn i dag er mere velfungerende i forhold til tidligere.

For det første synes hun, at det er svært at være kategorisk, for det andet er hun bange for bruge floskler, når hun skal bedømme den nye årgang. Hun ser en række væsentlige hindringer, som blokerer for et godt børneliv, og især den "personlige umyndiggørelse" af børn betragter hun som en alvorlig hæmsko for de nye elever i børnehaveklasserne.

»Alle de formelle ting omkring børnene er i orden, og samarbejdet om indskolingen har vel aldrig været mere koncentreret. Og det er for så vidt godt. Men når jeg er sammen med børnene, undrer det mig, hvor lidt de er i stand til at se ud over egne behov - hvor lidt de formår at kigge på helheden. Det enkelte barn er i centrum, serviceret i alle leder og kanter og faktisk ude af stand til at læse og forstå hinanden,« siger Runa Mattesen.

De enkelte børn bliver kørt i skole af forældrene, i stedet for snørebånd sidder der velcrolukninger på skoene, madpakkerne bliver anbragt i køleskabet af forældrene, alt bliver tilrettelagt og gjort klart for børnene. De må ikke møde kvaler af nogen art, og hovedspørgsmålet er: "Hvad kan jeg få ud af dette her?".

»Det lyder lidt pessimistisk, men de børn, vi får i skolen i dag, er serviceret ud over det rimelige af forældrene. Hvis de skal bruge en saks fra katederet forventer de, at den bliver bragt - det gør den jo derhjemme. Og grunden er sandsynligvis, at forældrene har så lidt tid tilovers sammen med børnene. Der er tryk på tiden, og ting må ikke længere tage tid - alt skal afgøres i en håndevending. Og det smitter også af på børnenes sprog. Det bliver afsnappet og hurtigt og nærmest som envejskommunikation. Børn er dygtige til pcñere og Playstation, men det har også gjort deres lege anderledes og måske mere fattige, synes Runa Mattesen.

Fagligt er de fleste små skolebørn godt funderet, de kan tallene og genkender bogstaverne. Mange af dem kan stave deres navn og skrive små sætninger, men Runa Mattesen synes ikke, at børn i dag virker mere skoleparate end tidligere.

»Børnene har ikke flere færdigheder nu, og det er ikke "grydeklare" børn, vi får fra børnehaven - tværtimod. De er sultne efter at lære nyt, men de er ikke gjort klar til den store firkant, som skolen ofte er med faste klokkeslæt, faste spisetider og de mange rutiner,« siger Runa Mattesen. Og det har hun det egentlig godt med.

»Børn kan ikke bare programmeres, så de passer ind i et system. Når de starter i skolen, har de endnu ikke fundet det fælles fodslag, som skal til for at trives i skolen. Spørgsmålet er, om børnehaverne gør tilstrækkeligt meget ud af at klargøre børnene til skolen. De fleste bruger et halvt år på de store børnehavebørn, men det er formentlig ikke nok. Børnene i børnehaveklassen virker meget lidt robuste, og ofte skal der ikke meget til at slå dem omkuld.«



Børn er holdt op med at lytte. En diskussion om børns sprog har været i gang i generationer, og jævnlige målinger foretaget af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning viser, at børns ordforråd i dag er langt større end for en eller to generationer siden - og det gælder navnlig de yngste skoleårgange. Børn kender til selv temmelig abstrakte ord og vendinger, og hvis sekvenser fra Pokèmon var blevet spillet for forældregenerationen som børn, ville de ikke have fattet en lyd.

Det mener tale- og hørepædagog i Århus Amt Eve Galker, der har arbejdet med børns sprog i mere end 27 år.

»Forældre og andre voksne taler meget med deres børn, og de får mange sproglige impulser fra navnlig tv. Men jeg tvivler på, at det sprog, børn får fra tv, er anvendeligt og reelt brugbart. Kommunikationen kommer udefra, og det er med til at gøre børn til dårlige lyttere - de opgiver simpelthen at følge med i strømmen af informationer. Og det tror jeg går ud over de sociale omgangsformer - i stedet for at spørge sidekammeraten: "Må jeg låne din blyant?", rager man den bare til sig. Sproget er knapt og hurtigt, og input fra tv adopteres i børnenes sprog.«

»I gamle dage ville man have kaldt sproget for slang, men dét ord er vist passé. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal kalde det,« siger Eve Galker.



Udstyret er i orden. Diskussionen om børns funktioner har altid været i gang, men én ting er sikkert: Udstyret er i orden. Taskeforretningen Mira i Østergade i Silkeborg har ligesom alle andre mærkevareforretninger højsæson i disse uger. Hen ved 48.000 små hoveder skal på landsplan forsynes med nye skoletasker og penalhuse, alt er fremstillet i Østen, og avancerne er tårnhøje. En skoletaske til 449 kroner koster i indkøb cirka 60 kroner, også når kommissionen til Disney og LEGO er fraregnet. Men det er insideroplysninger, som kilder i branchen kun nødigt røber.

Også med hensyn til markedsføring af skoleartikler er kvaliteten meget lig ISO 9002. I Føtex og Bilka står der store stabler af en lidt bizar kalender, den følger nemlig året fra 1.august til 1. august, boghandlerne har travlt med at sælge Diddle-bogomslag, Micky Mouse-lommeregnere til 6-årige og plasticskabeloner, så de nye folkeskoleelever kan bytte de store klodsede, håndskrevne bogstaver ud med strømlinet MTV-skrift.

Skoleåret er i gang.