Idræts-SFO'er stjæler børnene

I Randers går 40 børn i byens idræts-SFO, mens 60 står på venteliste. Et sted i København er der 50 på venteliste til en idræts-SFO med 66 børn. En anden institution i hovedstaden har 40 børn i huset og 30 på venteliste.

Der er ikke så mange idræts-SFO'er i landet, men de, der findes, er overordentligt populære. Så populære, at det nogle steder kan være et problem.

I Randers, hvor der er flere børn på venteliste end i selve idræts-SFO'en, er institutionen underlagt Rismølleskolen. Skolen har i forvejen en SFO, som siden idræts-SFO'ens ankomst har oplevet en væsentlig mindre søgning. I foråret foreslog idræts-fritidsordningens bestyrelse at udvide institutionen med 15 pladser. Men det var hverken kommunalpolitikere eller Rismølleskolens ledelse interesserede i. De er bange for, at en udvidelse vil dræne SFO'en yderligere for børn. Hverken lederen af Rismølleskolens SFO eller skolens leder havde lyst til at forklare, hvorfor skolen ikke vil efterkomme de mange forældres ønske om at få børnene i idræts-SFO. Men formanden for kulturelt udvalg i Randers Kommune Bent Martinsen vover forsøget.

"Idrætsfritidsordningen udsuger den anden SFO. Der er rigtig mange børn, der gerne ville gå i idræts-SFO'en, men de kan ikke komme til det. Samtidig er SFO'en ved at være nede på et antal børn, der begrænser kvaliteten, forstået på den måde, at de måske må skære i personalet, hvis der forsvinder flere børn. Det er et problem, men de prøver at løse det," siger han.



Omtumlet. Når efterspørgslen er så stor, ville det umiddelbart være nærliggende at oprette en eller flere idræts-SFO'er, men det sker ikke foreløbig.

Den randrusianske idræts-SFO har nemlig ført en omtumlet tilværelse, siden den blev oprettet som en selvstændig institution på initiativ fra Randers Freja, Dronningborg Boldklub og Randers gymnastiske Forening.

Efter nogen tid viste det sig, at folkeskoleloven kræver, at en SFO er underlagt en bestemt skole, og derfor kom idræts-SFO'en under Rismølleskolen.

Det skete imod både personalets og kommunalbestyrelsens vilje, og kommunen vil ikke oprette flere idræts-SFO'er, før reglerne er ændret.

"Vores ønske var, at idrætsforeningerne skulle bruge den store ekspertise, de har. Det gode er, at man får nogle dygtige folk i institutionen, der ved noget idræt og går op i det. Vi kunne selvfølgelig beslutte, at alle SFO'er skulle være idræts-SFO'er, men det er jo ikke alle, der er interesserede i, at det hele lægges an på idræt. Derfor ville vi gerne have det som en selvejende institution, som de børn, der har lyst, kunne søge over til," siger Bent Martinsen, og understreger, at de enkelte skolebestyrelser kan beslutte, at skolens SFO skal være en idrætsfritidsordning.



Pædagog fyret. Frederikshavn har haft en idrætsfritidsordning i mindre end et år. Ligesom i Randers blev den blandt andet oprettet, fordi der var for mange børn i de almindelige SFO'er. Den hører under Ørnevejens SFO, men holder til et stykke væk i lokaler ved Arena Nord, hvor de fleste af byens indendørs idrætsfaciliteter er samlet. Også denne idræts-SFO er populær og nåede i løbet af sit første år op på at have 51 børn, der primært kommer fra Ørnevejens SFO. I den samme periode er den traditionelle SFO gået fra flere end 100 børn til nu at have omkring 70.

"Nogle har været bekymrede for, at det skulle gå ud over SFO'en, men det er jeg ikke så bange for. Der var for mange børn på for lidt plads før, så nu passer det bare bedre til forholdene," siger Rikke Pors, der er leder af idrætsfritidsordningen og i øjeblikket også konstitueret leder af SFO'en.

Hun understreger, at børnene først kan gå i idræts-SFO'en efter 1. klasse.

De færre børn har dog haft den direkte konsekvens, at der er blevet fyret en pædagog i Ørnevejens SFO.

Alligevel mener Rikke Pors ikke, man skal klare problemerne ved at flytte pædagoger fra SFO'en med over i idræts-SFO'en.

"De ansatte brænder virkelig for at dyrke idræt, og det er nødvendigt. Hvis man har lyst til mere stillesiddende aktiviteter, skal man ikke arbejde her," siger hun.

Hvis det stod til hende, blev der oprettet endnu en idræts-SFO i byen. Grundlaget er der, hvis kommunen ville sørge for at transportere børnene fra skolen, mener hun.

"I de første måneder efter vi åbnede, brugte jeg omkring en time hver dag på at tale med forældre fra forskellige skoler i Frederikshavn. De var interesserede i at få deres børn i vores institution, men mange droppede det igen, da de hørte, at de selv skulle stå for transporten. Det ville ellers være godt, hvis flere kunne gå i idræts-SFO, for når børnene rører sig så meget, bliver de bedre til at sidde stille i skolen," siger Rikke Pors.



Børnene bliver ikke sundere



SFO'er skal have mere fokus på idræt. De skal blandt andet samarbejde med de lokale idrætsforeninger om at få fat i de børn, der ikke dyrker så meget idræt.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra regeringens skolestartsudvalg, der i begyndelsen af året kom med sit bud på, hvordan man skaber sammenhæng mellem skolen og fritidsinstitutionerne.

Idrætsfritidsordninger kan være en god måde at få børn til at dyrke mere idræt, mener Karsten Froberg, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet i Odense.

"Grundlæggende er det alletiders, at børn har mulighed for at dyrke idræt. Og det er godt, at det ligger i umiddelbar forlængelse af skoletiden, så de ikke skal hjem først. Erfaringerne viser, at jo tættere på hjemmet en idrætsaktivitet er, desto større sandsynlighed er der for, at børn vil gå til den," siger han.

Karsten Froberg tror dog ikke, at idræts-SFO'er er måden at få fat i de børn, der ikke rører sig nok.

"Det store spørgsmål er, hvordan man får fat i den gruppe. Det har meget med omgivelserne og især forældrene at gøre. Hvis de sidder og drikker bajere og spiser chips og aldrig rører sig, er der ikke stor sandsynlighed for, at deres børn gør det. For den gruppe tror jeg desværre ikke et sekund på, at idræts-SFO'erne vil hjælpe dem til at bevæge sig mere. De kommer ikke til at gå der," siger Karsten Froberg.

Børnene i idrætsfritidsordningerne er ofte allerede aktive.

"For de aktive børn har det ikke nogen sundhedsmæssig betydning, at de går i en idræts-SFO. De får under alle omstændigheder rørt sig nok," siger Karsten Froberg.

Han forklarer, at der de senere år er sket en polarisering mellem børn, der dyrker idræt, og de der ikke gør. Gruppen af børn, der rører sig for lidt, er blevet større. For de børn kan løsningen være at gøre noget helt andet end at dyrke traditionel idræt.

"Fysisk aktivitet er andet end at dyrke idræt i en klub. Det er også at gå og cykle. Vi har faktisk børn, der dyrker idræt, men langt fra får rørt sig nok, fordi de bliver kørt rundt, til alt hvad de skal," siger Karsten Froberg.





Anbefaling fra skolestartsudvalget



Idræt i fritidsordningerne skal kvalificeres, både i eget regi og gennem forskellige former for samarbejde med henholdsvis skolens idrætslærere og de lokale idrætsforeninger. Man skal styrke opmærksomheden på og indsatsen over for de børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats for at blive fysisk aktive.