I Resen er der plads til alle

For Resen Daginstitution er det rummelige arbejdsmarked andet end løs snak. Her skabes der plads til dem, der har brug for at trykke på den pædagogiske pauseknap engang imellem. Plads til dem, der ikke kan yde 100 procent hver dag.

For som leder Leo Rasmussen ser det, kan en arbejdsplads være rummelig på to måder. Den tager sig af de ansatte, som af den ene eller anden grund ikke kan arbejde på fuld tid længere. Men den tager også folk ind, der ellers har svært ved at komme i arbejde.

"For den sidste gruppe gælder, at vi er første station på vejen ud i det private arbejdsmarked. De personer er ikke parat til at gå direkte ud i privat jobtræning. Vi har folk, der kan støtte dem i en startfase, så de igen vænner sig til at komme op om morgenen og være sammen med andre mennesker," fortæller Leo Rasmussen.

Hans institution, der ligger i Skive, har fået en pris som særlig rummelig arbejdsplads i forbindelse med Beskæftigelsesministeriets Giv Plads Kampagne.



Løse langtidsledige. "Vi havde efterhånden haft en del langtidsledige og syntes, at deres ophold var for "løst". Vi vidste nærmest ingenting om dem, når de kom fra Arbejdsformidlingen, og heller ikke, hvad de skulle bagefter. Vi kunne mærke, at de fleste var glade for at være her, men der var behov for at lave et program for deres ophold og en evaluering af deres oplevelser," forklarer Leo Rasmussen.

"Vi besluttede derfor, at hver af de langtidsledige skulle have samme service, som vi giver vores praktikanter fra seminariet," siger souschef Jane Justesen.

Resen Daginstitution har nu lavet en Partnerskabsaftale med Formidlingsenheden Salling-Fjends, der er et samarbejde mellem fem kommuner, samt de fem fagforbund, der organiserer institutionens ansatte.

Med aftalen forpligter daginstitutionen sig til at stille syv pladser til rådighed ad gangen.



Sygdomspolitik. Ud over partnerskabsaftalen har institutionen også lavet en sundheds- og sygdomspolitik. Den handler om at fastholde de medarbejdere, der allerede er ansat på stedet.

Det startede med, at alle afdelingslederne kom på en konference om sygdoms- og sundhedspolitik.

"Bagefter spurgte vi alle ansatte, om de ville arbejde med folk, der ikke kunne yde en fuld indsats. Det var folk generelt meget positive overfor," fortæller Jane Justesen.

Og pludselig stod institutionens ledelse midt i det. En medarbejder fik kræft, og en anden var involveret i et trafikuheld og fik en piskesmældslæsion.



Ikke syg 37 timer om ugen. Holdningen i Resen er den, at det jo ikke er sikkert, at folk er syge i 37 timer om ugen.

"De fleste kan godt arbejde lidt. Samtidig er det godt at komme hjemmefra, bevare kontakten til jobbet og kollegaerne," påpeger Jane Justesen.

Pædagogernes tillidsrepræsentant, Hanne Irene Kirk, mener, at hvis man kommer på arbejde, så glemmer man lidt, hvor syg man er, også fordi man i en børnehave får et positivt input fra børnene, mens man derhjemme føler sig isoleret.

"Vores kræftsyge kollega sagde et par måneder før, hun døde, at arbejdet var blevet et fristed for hende, for hun kom til at tænke på noget andet end sygdom," siger Jane Justesen.



Vi skal blande os. Mange steder får den syge lov til at gå alene med problemet, indtil personaleafdelingen begynder at røre på sig. I Resen bliver den syge kontaktet efter maksimalt 14 dages fravær.

"40 procent af de personer, der er sygemeldt i mere end et halvt år, kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet," påpeger Leo Rasmussen.

"Sygdom bliver betragtet som noget privat, men fordi alle er enige om, at det er legalt at blande sig, så kan vi blande os i folks sygdom. Småpjækkerne med mange mandags og fredags sygedage er selvfølgelig ikke interesserede i indblanding, men de virkelig syge har brug for en hjælpende hånd," mener Jane Justesen.

Fire gange om året kigger afdelingslederne på sygestatistikkerne.

"Siden vi fik sundheds- og sygdomspolitikken, er sygefraværet faldet med en procent. Vi kører med lønsumsstyring, så der betyder 120.000 kroner noget. De penge kan vi bruge til noget andet. For eksempel har vi en aftale med en zoneterapeut, hvor institutionen betaler 50 procent af regningen. Vi har også kunnet indrette os, så en medarbejder ikke følte sig så generet af støvet fra den indendørs sandkasse," fortæller Leo Rasmussen.

Resen Daginstitution er en stor institution, men Leo Rasmussen mener, at alle institutioner kan lave en sygdomspolitik.

"Det afhænger ikke af størrelsen, men af folks indstilling. Medarbejderne skal være med på rummeligheden, for det er dem, der skal gå med kollegaen i det daglige. Ledelsen skal sørge for en ordentlig politik og nogle skriftlige aftaler, så alle er klar over, hvilke forventninger der er til den pågældende, men alle institutioner kan gøre det," siger Leo Rasmussen.



Stor institution

Resen Daginstitution er en kommunal børnehave med 149 børn fra 3-6 år.

Det er også en amtslig handicapinstitution med 64 børn og unge fra 0-18 år.

Den samlede institution har syv afdelinger og et personale på 72 personer fordelt på 7 fagforbund.