Hvor er visionerne?

Otte ud af ti kommuner vil i år og ikke mindst til næste år

give borgerne en ringere service for at kunne leve op til regeringens

skattestop og forårets stramme kommunalaftale mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening. Især vil børne- og ungeområdet blive hårdt

ramt af sparekniven, viser en undersøgelse, som Jyllands-Posten

foretog her i sommer blandt landets 275 borgmestre. Hele 193 af

borgmestrene har tydeligt signaleret besparelser, og 153 af dem har

allerede konkrete spareplaner, og i mange kommuner er der tale om

millionbesparelser på børne- og ungeområdet. Borgmesteren i Ikast,

Carsten Kissmeyer (V), udtaler i forbindelse med undersøgelsen, at

kommunen skal skære 4 procent over hele linien, hvilket betyder 22

millioner kroner på børneneområdet, og det får store konsekvenser for

normeringerne.



Regeringen følger blindt sit skattestop, men hvor er visionerne for

børneområdet? Hvad vil regeringen med vores børn Vi har brug for

svar på disse spørgsmål. Det er ikke nok at lave aftaler om, at

"pengene kan følge barnet", så mor kan gå hjemme. Vi har brug for

visioner for, hvordan barndommen for de hundrede tusinder af børn og

unge, der hver dag lever en stor del af deres liv i institutioner og

klubber, skal være. Vi pædagoger vil gerne være økonomisk ansvarlige,

og vi kan godt forstå, at økonomien i nogle situationer skal

tilpasses, men vores samarbejdsvilje er ved at være slidt. Vi har

nemlig i mange år været meget fleksible og har hjulpet med at få

ventelisterne bragt ned. Nu er det på høje tid, at tingene går den

anden vej. I løbet af de sidste 10 år har institutionerne fået

indskrevet 45.000 ekstra børn, uden at personaleressourcerne er fulgt

med. Det faldende børnetal i nogle kommuner giver mulighed for at

rette op på dette til gavn for de børn og unge, som hver dag har

behov for vores omsorg og nærvær. Lad ikke dette blive umuliggjort af

besparelser på et så vitalt område som vores



For at det ikke skal være løgn, bliver BUPL i nogle kommuner stillet

overfor valget mellem Ny Løn og nedskæringer. Blækket er dårligt tørt

på overenskomsten, før nogle kommuner himler op om, at de desværre

ikke har råd til Ny Løn. Det er bare for meget her Hvis det er en

linje, der breder sig, er Ny Løn-systemet dødt, og tilliden til at vi

i fællesskab kan lave aftaler, som virker, lider dermed et ordentligt

knæk.



Jeg er med på, at Kommunernes Landsforening vil være en seriøs

forhandlingspart overfor regeringen og dermed ikke sætte sig uden for

indflydelse, men seriøsiteten skal også gå nedad til de faglige

organisationer ude i kommunerne. Hvis vi i BUPL skal bevare

optimismen og det gode samarbejde, og hvis kommunerne vil blive ved

med at have en både dygtig og fleksibel faggruppe, er det med andre

ord helt andre toner, vi skal høre fra regeringen og vores

arbejdsgivere.