Hooked på Klassisk

Der er meget langt mellem de børn, der stifter et ordentligt bekendtskab med den klassiske musik. De gamle komponister med de underlige navne som Beethoven, Haydn og Mozart har det svært i kampen med P3, The Voice og MTV, når det gælder børn og unges tid og opmærksomhed.

Den klassiske musiks støvede image kan ganske enkelt ikke hamle op med farvestrålende dansevideoer og dunkende popmusik.

Det er trist, mener repræsentanter for den rytmiske og klassiske musik i Danmark. Børnene går glip af en stor kulturarv og en enestående mulighed for socialt samvær, hvis de bare bevidstløst isolerer sig bag et tæppe af popmusik. Ind i mellem skal de også lytte til klassisk musik, synge eller spille sammen med andre. Det er blandt andre op til pædagogerne at gøre noget ved sagen.



Start med Vivaldi. »Grundlæggende skal vi ikke sætte den klassiske musik højere end andre musikarter,« siger Per Weile Bak, der er børne- og ungdomsmedarbejder ved Aarhus Symfoniorkester.

»Men jeg synes, det vil være en berigelse for de unge, hvis de møder klassisk musik. Den klassiske musik har et mere nuanceret lydbillede - den ejer nogle nuancer og facetter, som jeg godt kunne unde de unge at stifte bekendtskab med.«

Netop nu er Per Weile Bak i færd med at forberede et pilotprojekt, der skal præsentere den klassiske musik for elever i femte klasse.

»Vi vil gerne have børnene til at forholde sig til den klassiske musik på en anderledes måde. Børnene skal prøve at komponere selv for ad den vej at komme tættere på musikken,« forklarer Per Weile Bak.

Men man behøver ikke kaste børnene ud i store projekter, før de kan lære den klassiske musik at kende. En CD-afspiller er nok.

Per Weile Bak foreslår, at pædagoger tager udgangspunkt for eksempel i Vivaldis "Fire Årstider" eller Smetanas "Moldau" og så ellers lader børnene gå på opdagelse i musikken.

»Det gælder om at pirre børnenes nysgerrighed. Få børnene til at forholde sig til musikken og gætte på, hvad musikken handler om. Få dem til at lave tegninger eller skrive digte. Det fantastiske ved den klassiske musik er netop, at den er så bred - der er jo både sarte stemninger og noget med knald i. Det fortjener børnene at møde.«

Per Weile Bak peger på, at udenlandske undersøgelser har afsløret en sammenhæng mellem forbedret koncentration og klassisk musik, den såkaldte Mozart-effekt:

»Der er nogle nuancer og noget kompleksitet i den klassiske musik, man ikke finder andre steder - hvis barnet kan koncentrere sig om at lytte til de nuancer, bliver barnet også generelt bedre til at fokusere og koncentrere sig.«



Sluk for Britney. Lars-Ole Vestergaard er leder af Århus Musikskole. Han så gerne, at det igen blev accepteret blandt børn og unge at dyrke den klassiske musik:

»Det er nærmest sådan, at man skal gå med violinkassen skjult i en rygsæk, for at undgå de spydige bemærkninger fra kammeraterne,« siger Lars-Ole Vestergaard.

Fordommene kan kun fjernes, hvis man sørger for at udbrede kendskabet til den klassiske musik og de klassiske instrumenter:

»I dag er der jo ingen børn, der ved, hvordan en violin ser ud, hvis ikke de lige har en morfar, der ejer en af slagsen. Det synes jeg er synd. Det lyder måske lidt antikvarisk, men jeg synes, vi bør holde liv i den levende musik,« forklarer Lars-Ole Vestergaard.

»Det er ikke sådan, at jeg vil forbyde børn og unge at lytte til popmusik - men for meget af alting er ikke godt. Børn behøver altså ikke høre Britney Spears uafbrudt fra klokken 12 til 16 hver eneste dag. Jeg kan ikke bevise, at det er skadeligt, men jeg tror altså heller ikke, at det er gavnligt,« siger Lars-Ole Vestergaard.

I stedet for uafbrudt popmusik så Lars-Ole Vestergaard også gerne, at børnene i stedet blev involveret mere direkte i musikken:

»Rigtig mange steder gør man forsøg på at inddrage musikken i hverdagen. Det er bare ikke nok kun at spille CDen med Åh Abe for børnene. Jeg mener, at vi for eksempel skal gøre mere for at synge med børnene. Det er en god social foranstaltning, og det må gerne være de gamle danske klassikere. Jeg mener, vi bliver gladere og lykkeligere. Vi får et fundament, et ståsted i vores kultur, når vi kan synge "Jeg ved en lærkerede", og "Morgenstund har guld i mund",« siger Lars-Ole Vestergaard.

Der er ingen grund til altid at vælge den nemme løsning, når det gælder valg af de sange, man synger med børnene, mener Lars-Ole Vestergaard.

»Det er altså et relativt beskedent kompositorisk værk, man udsætter børnene for, hvis man altid synger "Jamaica, Jamaica, Jamaica" sammen med dem. Man kan sagtens udfordre børnene ved at synge årstidens sange med dem, "Grøn er vårens hæk," eller "Nu falmer skoven". Det er klassiske og mere velskrevne sange, der udfordrer børnene. De får mulighed for at komme mere rundt i deres stemmer. Samtidig holder vi liv i vores kulturarv,« mener Lars-Ole Vestergaard.



Sidegevinster. Børnene går ikke kun glip af en stor kulturarv, hvis ikke de lærer den klassiske musik og de gamle sange at kende. Musikken, og dermed også den klassiske, spiller en uvurderlig rolle, når det gælder barnets udvikling.

En række undersøgelser peger på, at børn, der får lov at udfolde sig med musik og sang i fællesskab med andre, også bliver dygtigere på andre områder:

»Undersøgelserne har vist en synlig effekt på en række andre menneskelige egenskaber,« forklarer Niels Strange Sørensen. Han er udviklingspsykolog og har skrevet speciale om musikkens betydning for børn og unge.

Den menneskelige sidegevinst, der opnås ved selv at spille musik, bliver af forskerne kaldt for transfer-virkningen.

»Børnene opnår en større kropsbevidsthed, de bliver bedre til at vise hensyn, respekt og tolerance, når de dyrker musikken i fællesskab med andre,« forklarer Niels Strange Sørensen. »De får et rigere følelsesliv, en generel personlighedsudvikling og øget indlæringsmotivation.«

Og der er flere plusser:

»Når børn og unge spiller musik sammen, får de forbedret deres sociale kompetence. De får en direkte fornemmelse af at arbejde sammen. Det er menneskelige egenskaber, der er eftertragtede af erhvervslivet,« siger Niels Strange Sørensen.

Desværre er der på mange institutioner trange kår for, at børnene kan udfolde sig musikalsk:

»Mange steder er musikinstrumenterne sparet væk i stedet for en fodbold eller en computer, der alligevel ikke virker,« fortæller Niels Strange Sørensen.

Men ikke nok med det:

»Alt for mange pædagoger bruger undskyldninger: "børnene vil hellere spille fodbold", "rummet er for lille", "guitaren mangler en streng", fordi pædagogerne ikke ved, hvordan de skal gribe musikken an,« mener Niels Strange Sørensen.

Det er et problem, for det er netop de voksne, der skal vise, hvorfor musikken er dejlig - og på den måde anspore børnene til at udforske og udvikle deres egen musikalitet. »Pædagogerne kan bidrage til børnenes musikalske fællesskab med sang-, klappe- og hoppelege. Der behøver ikke altid at blive spillet på "rigtige" instrumenter,« anbefaler Niels Strange Sørensen.

For pædagoger, der har med lidt større børn at gøre, eller som måske er lidt instrument-forskrækkede, kunne løsningen også være at få assistance fra en lokal musikskole, sådan som det sker i Århus:

»Vi har regelmæssigt daginstitutioner til undervisning på musikskolen, hvor hele flokken, inklusive pædagoger, får musikundervisning. Det giver gode oplevelser for børnene og ideer til arbejdet hjemme i institutionen. Det er nærmest en slags efteruddannelse i musik for pædagogerne,« fortæller Lars-Ole Vestergaard, Århus Musikskole.

Hvis ikke der lige er en musikskole i nærheden, kan man i stedet involvere de musikere, der måtte være blandt eleverne på den lokale folkeskole.

»Der er dygtige musikbørn på næsten alle folkeskoler i landet. Det vigtigste er, at børnene får set en musiker og et instrument i levende live,« mener Lars-Ole Vestergaard.



Ideer til musiklege kan du blandt andet finde i:

Lyhne, Madsen & Rønne (1990): "Spil op - om børn, musik og bevægelse", forlaget Børn&Unge.

Hedegaard (1995): "Trommeleg - et musikpædagogisk instrument", Semi-forlaget.



SÅDAN KOMER DU VIDERE

Udviklingspsykolog Niels Strange Sørensen har opstillet en række læresætninger, pædagoger og forældre kan tage udgangspunkt i, når man vil fremme barnets musikalitet:



Frembringe og respondere på

lyde. Det er vigtigt, at den voksne svarer på barnets lyde og selv sætter nogle i gang. Flere forskere peger nemlig på, at tidlig musikalsk stimulation eller mangel på samme spiller en stor rolle for barnets musikalske udvikling.



Stimulere barnets nysgerrighed.

Instrumenter skal stå fremme, så barnet frit kan lege med dem og udforske alle deres klangmuligheder.

Værdsætte og rose barnets egen musikalske udfoldelse. Voksne har tit svært ved at få øje på børnenes musikalitet. De bliver stoppet i legen med den begrundelse, at de larmer eller skaber sig.



Musikalsk fællesskab.

Den voksne kan sætte musiklege eller aktiviteter i gang, hvor børnene får mulighed for at indgå og medvirke i et musikalsk fællesskab, hvor de kan udvikle forskellige musikalske og kropslige udtryksmuligheder.



Aktive og engagerede voksne.

Det er afgørende, at den voksne er engageret i musikken. Børnenes musikglæde bliver simpelthen formidlet af den voksnes musikglæde.



Kilde: N.S. Sørensen. Læs mere i artiklen "Mellem rytmer, unoder og tonefald" der findes i bogen: "I nærheden - en antologi om børneperspektiver" af Reimer, L. & Schousboe, I. & Thorborg, (red.). Hans Reitzels Forlag (2000).