Hellere guitar end PGU

Selvom den pædagogiske grunduddannelse nu har eksisteret i seks år, findes der stadig en stor skepsis over for den blandt pædagogerne. Landet over oplever nyuddannede PGU'ere, at uddannelsen i nogle tilfælde nærmest er en hæmsko for at få en medhjælperstilling. Både i Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) og i Undervisningsministeriet kender man til problemet og mener, at PGU'ernes problemer skyldes tidligere tiders pædagogiske modstand mod en "medhjælper-uddannelse".

"De institutioner, der har ansat PGU'ere, er i reglen meget tilfredse, men andre ønsker slet ikke at ansætte nogen. Vi har ingen opgørelser over, hvor mange PGU'ere der får fast job, men der er ingen tvivl om, at fordommene stadig eksisterer blandt pædagogerne," siger Jakob Sølvhøj, der er medlem af PMF's forretningsudvalg.

I Århus har problemet været debatteret heftigt i de lokale medier i den senere tid. Mange PGU'ere oplever det som meget vanskeligt at blive ansat i en medhjælperstilling. Blandt de omkring 1500 pædagogmedhjælpere i kommunen er kun 105 uddannede PGU'ere, selvom byen har uddannet cirka 600 de senere år. Og trods det, at en del af dem har valgt at læse videre på seminariet, er der stadig mange, der i stedet for faste stillinger må nøjes med skiftende vikariater. På flere institutioner har pædagogerne offentligt givet udtryk for, at ansøgere med den pædagogiske grunduddannelse bliver lagt nederst i ansøgerbunken. Forklaringerne veksler mellem, at man er bange for, at PGU'erne bliver hængende i jobbet i mange år, at man hellere vil have "unge fyre, der kan spille på guitar", eller at "den pædagogiske grunduddannelse ikke er en rigtig uddannelse", og PGU'erne føler selv, at de mange steder bliver stemplet som revalidender eller kontanthjælpsmodtagere. Ungdomsuddannelsen er i det hele taget ikke i ret høj kurs, men det forstår lederen af PGU-uddannelsen i Århus, Inge Hansen, ikke. Hun er selv uddannet pædagog i 70'erne og husker tydeligt debatten.

"Jeg var selv modstander af en medhjælperuddannelse dengang, men tiderne har ændret sig, og det er ærgerligt, at den gamle modstand bliver ved med at spøge," siger hun.

"Institutionerne er delte i Århus. Der er dem, der har taget PGU'en til sig, kender den og er glade for den. Men der er også dem, der ikke vil have fingrene i og undersøge, hvad det egentlig er, PGU'erne kan. Og det er synd," siger uddannelseslederen, der mener, at PGU'erne kan bidrage med både engagement og kvalificeret pædagogisk indsigt.



Hver tredje fast arbejde. Fra de seneste hold i Århus har kun omkring en tredjedel af de "ordinære" PGU-uddannede fået fast arbejde. Her overfor står dem, der tager uddannelsen som en merit-PGU. De har ofte fået orlov fra deres faste medhjælperjob for at tage uddannelsen, og deres institutioner er ifølge Inge Hansen generelt meget tilfredse med deres kundskaber.

Studievejleder Jan Wadsholt fra Social- og Sundhedsskolen i Århus hører ofte fra de studerende, at PGU'en ikke regnes for mere end en udlandsrejse, når de søger arbejde.

"Uddannelsen er blevet sammenlignet med en pølsevenderuddannelse, men det mener jeg er plat og grænsende til flabethed. PGU'erne har både indsigt, indblik og erfaring fra den pædagogiske verden, og de kan komme med input i den pædagogiske debat på institutionerne. Det kan godt være, at en ung fyr er god til at tumle med ungerne på legepladsen, men hvad kan han ellers reelt byde på?" siger Jan Wadsholt.

Kontorchef Laurids Tesbjerg fra Århus Kommunes Børn- og Ungeforvaltning tror, det er rigtigt, at PGU'en ikke tæller mere end så meget andet, når institutionerne skal ansætte medhjælpere.

"Jeg tror ikke, at eksamenspapirer tæller så meget i dag, men det gælder jo også andre fag. Jeg véd, at det er attraktivt for mange institutioner, hvis der blandt ansøgningerne er en ung fyr, der kan spille guitar," siger han.

Det argument giver undervisningskonsulent Henrik Friediger fra Undervisningsministeriet ikke meget for.

"Det kan godt være, at det er godt at kunne spille guitar som pædagogmedhjælper. Men jeg vil da tro, der er lige så mange PGU'ere som studenter, der kan det," siger han.

En undersøgelse af PGU-uddannelsen viste i 1999, at mange pædagoger ikke anser den for en rigtig uddannelse. Det gør sig tilsyneladende stadig gældende, men det er et mærkværdigt synspunkt, mener Henrik Friediger:

"Selvfølgelig er det en rigtig uddannelse, for den lever op til alle krav for en ungdomsuddannelse. Det er ikke en pædagoguddannelse, men det er der heller ikke nogen, der har påstået. Jeg mener, vi har en god uddannelse, og at de, der har den, gør en forskel."



PGU

Den pædagogiske grunduddannelse, PGU'en, er en ungdomsuddannelse. Den ordinære PGU varer 19 1/2 måned og indeholder et halvt års praktik. Merit-PGU'en, der forudsætter praktisk erfaring fra institutioner, varer kun i 40 uger. I løbet af uddannelsen undervises eleverne blandt andet i psykologi, pædagogik, it, engelsk og dansk.

Uddannelsen foregår enten på seminarier eller på social- og sundhedsskolerne, og den er adgangsgivende til pædagogseminarierne.