Hash som pædagogisk værktøj

Rundt omkring i landet findes der klubfolk, der bruger hash som et pædagogisk værktøj. De ryger hash sammen med de unge for at komme tættere på dem. Og de gør det helt bevidst, fortæller Steen Bach, misbrugskonsulent i Ribe Amt. Børn&Unge har dog ikke kunnet få Steen Bachs oplysninger bekræftet fra andre kilder.

Men Steen Bach har mødt klubfolk, der ryger hash sammen med de unge.

»Jeg laver nogle kurser for Ungdomsringen for klubmedarbejdere om misbrug. Og ved de kurser har jeg, mest i pauserne, været ude for klubmedarbejdere, der har indrømmet, at de ryger hash med de unge,« siger Steen Bach.

»Jeg siger ikke, at de lokker medlemmer til at ryge hash, men har medlemmerne et forbrug af de her ting, så ved jeg, at der er medarbejdere, der har røget hash med de unge, og de gør det ud fra, at de får en god kontakt med de unge,« siger Steen Bach.

Han har blandt snakket med en SSP-konsulent.

»I den by, han arbejder i, har ungdomsklubberne og foreningerne nogle stader på Roskilde-Festivalen. De unge, som han har med på festival i kraft at sit SSP-arbejde, er utilpassede unge. Og når de er færdige med at arbejde, så ryger han lige så ofte en pibe hash med dem, som de sidder og får en fadøl,« fortæller Steen Bach.

»Han bruger det som pædagogisk redskab for at kunne komme ind til dem. Og han gør det helt bevidst,« siger Steen Bach.



Ryg med mig. Steen Bach nævner også et kursus for klubfolk om 2. generationsindvandrere, hvor nogle unge fra Odense og København var inviteret ind til at sidde i et panel, så klubmedarbejderne kunne spørge dem ud. De unge fra København kommer fra et "meget kendt projekt", som Steen Bach kalder det, hvor de for første gang møder voksne, som de synes, de har en ordentlig kontakt med.

»Der er så en kvindelig klubmedarbejder, der spørger: "Hvis nu jeg havde mødt dig i min ungdomsklub, da du var 14, (han er 17-18 år), hvad skulle jeg så have gjort for at få den samme accept, som du nu siger, at du nu har mødt ved de voksne der?" Og han svarer: "Du skulle have ladet være med at være efter mig hele tiden, fordi jeg røg hash. Du skulle tværtimod have sat dig ned og røget en pibe med mig, så vi kunne snakke om det." Og det gør de i det projekt, siger han. Når de laver biler og alt muligt andet, så kan man godt ryge en pibe sammen, og når man er på ture sammen, kan man også godt ryge en pibe sammen,« fortæller Steen Bach.



Hvor går grænsen. »Så det er ikke en engangsforestilling. Jeg tror, det er mere brugt, end vi lige går og forestiller os,« siger Steen Bach, der holder en længere tænkepause, da han skal til at forklare, hvad han synes om det.

»Jeg kan godt forstå, de gør det for at blive accepteret og populær i mangel på andre redskaber. Jeg synes bare, det er for let. De må have noget andet at tilbyde de unge end bare at gøre lige som dem. Skal de så også med ud og knække biler for at blive accepteret? Skal de også være med til at bolle den pige, der går på omgang til fester? Hvor er deres grænser? Er grænsen om det er meget ulovligt eller lidt ulovligt,« spørger Steen Bach.



Et andet liv. Steen Bach mener, at klubmedarbejdere, og især dem, der arbejder med de mest belastede, skal bestræbe sig på at vise et gangbart alternativ til de unges livsstil.

»Hvis ikke de medarbejdere, som arbejder med de mest belastede unge, også kan vise, at man godt kan leve et andet liv og have det sjovt og fedt, så får de et indtryk af, at "alle gør ligesom os. Det er os, der er de normale." Det synes jeg er dybt problematisk,« siger Steen Bach.

»Voksne skal ikke være dem, der gør det samme som de unge. Vi skal være dem, der kan vise de unge, at vi godt kan være sammen med dem, og vi har noget at tilbyde dem, men hvis de gør nogle af de ting, som vi tager afstand fra, så får de heller ikke os,« understreger Steen Bach.

Han nævner et eksempel fra Esbjerg, hvor nogle gadeplansmedarbejdere arbejdede i det mest betændte miljø i byen. Meningen var, at de skulle være med til stort set alting, men alligevel havde medarbejderne en klar grænse.

»De var ikke med til at stjæle, og de var ikke med til at ryge. Så når der kom de ting på bordet, så forsvandt de fra værestedet, for de ville ikke være der, når de ting foregik,« siger Steen Bach.



Ville have hørt det. Børn&Unge har forsøgt at få bekræftet Steen Bachs oplysninger, men ingen, som vi har spurgt, har hørt om klubmedarbejdere eller opsøgende medarbejdere, der ryger hash med de unge.

Jørgen Hansen, seminarielærer på Kolding Seminarium, har igennem de sidste par år stået bag et stort streetwalkerprojekt og kender derigennem omkring 150 opsøgende medarbejdere.

»Og der er ikke nogen af dem, som benytter sig af det virkemiddel. Så skal de have skjult det godt. Det har jeg aldrig hørt om,« siger Jørgen Hansen.

»Og de har ikke nogen problemer med at få kontakt til de unge,« tilføjer han.

Else Marie Zederkof, konsulent i Ungdomsringen, har heller aldrig hørt om det.

»Jeg har oplevet det i England, men jeg har ikke oplevet det i Danmark,« siger Else Marie Zederkof, nok bedre kendt som Søster, og undrer sig over, at hun ikke har hørt om det, hvis det findes.

»Når jeg nu snakker med så mange unge, også fra København, så ville jeg have hørt det. Og det har jeg ikke,« siger Søster.



Bortvisning. Michael Berner, jurist i BUPL, advarer på det kraftigste klubmedarbejdere mod at ryge hash sammen med de unge.

»Det lyder som meget grov misligholdelse, der som regel betyder en bortvisning. Der skal meget konkrete og tungtvejende formildende omstændigheder til, for at man kan overveje andet end en bortvisning. Men det kan der også være: Lederen har måske kendt til det, accepteret det eller lukket øjnene for det, og det kan betyde, at man må nøjes med en almindelig afskedigelse. Men det er et skoleeksempel på misligholdelse. Hash er jo ulovligt,« siger Michael Berner.