HANDICAPPEDE BØRN - I øjenhøjde med barnet

Mathias begyndte på fritidshjem for tre måneder siden. Han er psykisk handicappet uden at have en egentlig diagnose og har svært ved at fungere med andre børn. Både i skolen og på fritidshjemmet opstår der let konflikter mellem ham og kammeraterne, og selvom han gerne vil være sammen med andre børn, har han svært ved at lære af sine erfaringer.

Når han leger, vil han bestemme. Det gider de andre børn ikke, og derfor går legen ofte i stykker. Pædagogerne bruger meget tid på at irettesætte Mathias, når han gør de forkerte ting. De render i hælene på ham, så de hurtigt kan gribe ind og undgå konflikt. De føler sig ofte afmægtige og er usikre på, hvordan de bedst griber den pædagogiske indsats an.

Mathias er en fiktiv person, men kunne lige så godt være virkelig. Han optræder som case i den nyudviklede metode Individuel Specialpædagogisk Forudsætningsanalyse - i daglig tale kaldet ISF.

Metoden er udviklet af pædagogisk konsulent Jan Emmery i et samarbejde med syv særlige fritidshjem i Århus Kommune. Den bygger på en række skemaer med fokus på barnet, dets ressourcer, hvordan barnet har det, hvad institutionen kan gøre for barnet, hvordan det går, og hvad der lykkes. Ved at svare på syv spørgsmål kommer pædagogerne rundt om barnet og får en værdifuld viden om barnet og dets ressourcer ikke mindst. Howard Gardners teorier om intelligenser er et væsentligt redskab til at få øjnene op for de ting, det handicappede barn faktisk godt kan. Og dermed bliver den positive spiral sat i gang.

Det er ikke banebrydende, pædagogisk nytænkning, der ligger bag metoden. I bund og grund handler ISF om at tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt. Metoden - og effekten af den - er blevet så positivt modtaget hos de syv særlige fritidshjem, at Århus Kommune har besluttet, at den skal være hovedindholdet i efteruddannelsen af 300 medarbejdere i de århusianske daginstitutioner og klubber.

»Den gængse specialpædagogik har ofte fokus på fejl og mangler. Vi interesserer os i stedet for børnenes ressourcer, og det er en meget vigtig pointe i ISF,« siger Jan Emmery, der er arkitekten bag skemaerne og den evalueringsrapport, der nu ligger klar.

»Ved at beskrive et barns problemer ser man, hvilke behov barnet ikke får opfyldt, men man ser også, hvad barnet kan. Når man skriver sin viden ned, får man visualiseret en masse af de ting, pædagogerne normalt bare går og taler om. Skemaerne bliver det skelet, man bygger sine faglige observationer op omkring. Pædagoger har en tendens til at snakke meget, og det er fint nok. Men man kan også komme til at tale i ring, uden at der sker så meget. Skemaerne giver stof til eftertanke og refleksion og er et utrolig godt værktøj til at få en snak i gang,« forklarer Jan Emmery.



Se på scenografien. I eksemplet med Mathias beslutter fritidshjemmet sig til at lave en ISF på ham. Først ser de på, hvad fritidshjemmet egentlig kan. Hvilke begrænsninger har huset - og hvilke muligheder er der for et barn som Mathias.

Og det at kigge kritisk på egne lokaler er en ikke uvæsentlig ting i arbejdet med handicappede børn, pointerer Jan Emmery.

»Vores vision er at gøre op med støtte-pædagog tækningen i traditionel forstand og i stedet se på den pædagogiske baggrund for, hvordan vi integrerer de handicappede børn og unge. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på miljøet eller scenografien i institutionen. Om den er indrettet hensigtsmæssigt for de børn, der går der.«

Dernæst skriver pædagogerne deres viden og observationer omkring Mathias ned. Og ikke mindst - de planlægger mål for, hvad de gerne vil nå med ham og følger op på, hvordan det går med at nå de mål.

»Pædagoger formulerer ofte overordnede mål. For eksempel at Jens skal blive bedre til at lege med andre. Men hvad siger det egentlig? Hvis man i stedet sætter sig det mål, at Jens skal kunne lege i sandkassen med Søren og Peter, er det mere konkret, og dermed er sandsynligheden for at nå målet også større. Det giver pædagogerne en større tilfredshed med deres arbejde,« siger Jan Emmery og fortsætter:

»Pædagoger er meget handlingsorienterede. Der er kort afstand fra, at de konstaterer et problem, til at de handler - ved i værste fald at skælde et barn ud. Med ISF får vi lavet en analyse og vurdering af situationen, inden der handles. Man funderer over, hvorfor autisten Peter ikke vil sidde med i en rundkreds på gulvet frem for at skælde ham ud over, at han drøner rundt og ikke kan sidde stille,« siger Jan Emmery og understreger, at det er meget vigtigt, at pædagogerne også får evalueret på de ting, de sætter i gang med barnet.

»Det ligger ikke i den pædagogiske kultur at evaluere, men det er faktisk meget vigtigt. Ved at udfylde skemaerne får man en slags logbog, når man handler, og det gør det lettere at følge med.«



Bedre psykisk arbejdsmiljø. Tanken med ISF er, at den skal laves et par gange om året ved hvert barn.

Og det er også målet i Fritidshjemmet Grundtvigsvej, der er et af de syv særlige fritidshjem, der har være med til at udvikle metoden.

Her er leder Erik Jespersen ikke i tvivl om, at han og hans medarbejdere har fået et godt og brugbart redskab i dagligdagen.

Fritidshjemmet har 15 børn med forskellige handicap - primært børn med opmærksomhedsforstyrrelser - og knap 50 almindelige børn. Ved at bruge ISF har personalet fået et mere indgående kendskab til de handicappede børn og deres styrker og svagheder.

»Vi bestræber os på at lave to forudsætningsanalyser pr. barn om året. De fremlægges på et personalemøde, og ved at diskutere det enkelte barn et par gange om året får alle et lidt dybere kendskab til barnet. Når vi på den måde binder os selv op på, at hvert barn skal vendes fra A-Z, bliver vi ikke fanget i dagligdagens trummerum. Der er jo altid noget, man ikke når, men ved hjælp af metoden får vi prioriteret bedre,« siger Erik Jespersen, der mener, at ISF er med til at give pædagogerne et bedre psykisk arbejdsmiljø.

»Det er vigtigt, at vi også giver os selv lov til at lade være med at nå nogle ting. Du kan lave uendelige planer og hele tiden lægge nyt på, som du aldrig når. Nu foretager vi bevidste valg og fravalg, og det er enormt vigtigt, at vi som pædagoger vælger noget fra og erkender, at det kan vi ikke nå. Det giver til gengæld små succeser med de ting, vi når. Vi har en tendens til at ville gøre børn til hele lykkelige mennesker, og det er nogle gange for stort et skridt. Med metoden her kan vi koncentrere os om de små ting, og det er en god farbar vej til at komme videre. Fokus på de små ting giver forandringer,« siger Erik Jespersen.



Tre dampbørn. Et af fritidshjemmets konkrete resultater med ISF er, at tre drenge med damp-lignende symptomer har fundet sig rigtig godt tilrette i institutionen.

Drengene kom til Grundtvigsvej sidste sommer, og det var med nogen skepsis, de blev modtaget. Tre drenge med koncentrationsbesvær kunne næppe gå på én stue.

Men ved at se kritisk på institutionens egne rammer er det lykkedes at få integreret drengene over al forventning, fortæller pædagog Søren Schwalbe.

»De har brug for en fast struktur i deres hverdag, og vi vidste, at hvis vi havde et lille rum, kunne vi skabe den nødvendige ro. For 30.000 kroner fik vi sat støjdæmpede foldevægge op, og det er nok til, at vi kan drive den pædagogik, børnene har brug for. Vi ved, at de drenge har et stort behov for overskuelighed, tryghed og ro i dagligdagen, og ved at give dem det har vi oplevet, at de er kommet meget hurtigere ud i resten af klubben, end vi havde regnet med,« siger Søren Schwalbe, og Erik Jespersen supplerer:

»Vi er mere indstillede på, at vi skal have børnene til at fungere her. Tidligere ville vi nok have sagt, at de tre drenge ikke passede ind i vores hus. Men de passer her, fordi vi tilpasser institutionen til deres behov,« siger Erik Jespersen.

De to pædagoger føler også, at ISF har givet et bedre samarbejde med forældrene.

»Det betyder meget, at forældrene oplever, at vi ser barnets ressourcer og tager afsæt i dem. Forældrene er vant til, at deres barn er rubriceret. Det ligger i handicap-skismaet, at der ofte er fokus på barnets svage sider. Eksperter har hver deres synsvinkel på barnet, men vi laver en helhedsvurdering sammen med forældrene. Vi skal gerne have et helt barn, der har et godt liv. Som er glad og fungerer i dagligdagen. Det er målsætningen,« siger Erik Jespersen, der har erfaret, at hans personale er blevet mere åbne over for nye tanker.

»Vi er blevet mere villige til at sætte "plejer" i spil. Selvom noget virkede godt sidste år, er det ikke sikkert, at det fungerer i år. Og hvis noget ikke duer, er det ikke nødvendigvis børnene, der er noget galt med. Der er mange parametre at spille på, og vi prøver at komme hele vejen rundt og se både barn, kammerater, omgivelser og os selv.«



Stort papirarbejde. Nogle af de pædagoger, der har deltaget i udviklingen af ISF, har sukket over det forholdsvis store papirarbejde, der skal til.

Og ja - de første gange, man udfylder skemaerne, kan det synes omstændeligt, men det handler om at planlægge sin tid, mener Jan Emmery.

Til gengæld er fordelene mange - både for pædagogerne, børnene og forældrene.

»For pædagogerne har det klart den fordel, at det udvikler, giver overblik og giver dokumentation for det arbejde, de laver. En af pointerne er, at de skal træffe et valg. Det ligger i vurderingen af, hvad man skal lave med det enkelte barn, og ved evalueringen vil det vise sig, om pædagogerne har foretaget det rigtige valg. Det giver en meget højere grad af faglig bevidsthed,« forklarer Jan Emmery.

For børnene giver fordelen næsten sig selv. De oplever en kvalificeret indsats, og det samme gør forældrene: De ved, hvad der foregår med deres barn og hvorfor.





ISF

Individuel Specialpædagogisk Forudsætningsanalyse.

Metoden bygger i princippet på skriftlig besvarelse af syv overordnede spørgsmål. Mathias er en fiktiv handicappet dreng:

1. Hvad kan fritidshjemmet?

2. Hvem er Mathias?

3. Hvad kan Mathias?

4. Hvordan har Mathias det?

5. Hvad kan vi gøre for Mathias?

6. Hvordan går det med Mathias?

7. I hvor høj grad er det lykkedes?



300 skal efteruddannes

Sigtet med at efteruddanne 300 medarbejdere i de århusianske daginstitutioner og klubber er at løfte kvaliteten i arbejdet med børn og unge med handicap. Samtidig med, at pædagogerne undervises i ISF, er det planen at samle handicappede børn og unge på færre institutioner. I dag er der omkring 220 institutioner, der integrerer handicappede børn. Planen er at samle børnene på 100 institutioner for at styrke pædagogernes faglige niveau og udnytte ekspertisen bedre.