Haldbal

Det er en lun augustaften i den lille landsby Hald 14 kilometer fra Skive. Klokken er lidt i ni. Det er så varmt, at selv en mor vil synes, det er varmt nok til bart maveskind og spaghettistropper. Ved indgangen til en rødstensbygning er der sat et over to meter højt stålhegn op. Hegnet lader kun en smal indgang fri. Lige indenfor den snævre indgang står en blå skurvogn, og længere fremme er der endnu et stålhegn med en smal indgang. Bagved er hele området hegnet ind. Efterhånden som de voksne mænd og kvinder ankommer, går de ud i køkkenet, får at vide hvad de skal lave i aften og trækker en gul overtrækstrøje fra Sportsmaster over hovedet. Så er de bliver lettere at finde i nattens vrimmel. I køkkenet bliver pølserne varmet. Langs den ene væg står der fem stole. Under hver stol står der en spand.

Den næstsidste lørdag i hver måned kommer unge fra fjern og nær til Hald, nogle kommer med lejede busser, andre bliver kørt af forældre. Alle de unge er mellem 13 og 17 år. Ungdomsfesten starter kokken 21.00 og slutter klokken 2.00. Den næstsidste lørdag i august kom der 520.



Fest under opsyn. Festerne startede, fordi der var nogle forældre, der gerne ville have, at deres børn fik nogle erfaringer med at gå i byen, inden de startede med at gå på værtshusene inde i Skive. Vi har fuldt opsyn med de unge, hele området er hegnet ind, og de får ikke bare lov til at gå rundt i byen. Er de først inde, så må de blive her, indtil de bliver hentet. Forældrene er trygge ved at sende dem til fest her, forklarer Frederik Frederiksen.

Til daglig er han kørselsleder på en møbelfabrik, men han er også formand for den forældreforening, der står bag ungdomsfesterne i det lokale forsamlingshus.

Klokken 21 starter musikken, det er højt. Busser og privatbiler begynder at køre op foran forsamlingshuset, og unge mellem 13 og 17 år stiger ud med deres klirrende poser. De sidste aftaler om afhentning bliver lavet, og de unge viser deres sygesikringsbevis og prøver at komme ind gennem den smalle indgang. Ved den blå skurvogn står de i kø for at komme af med deres pose. Posen får et mærke og bliver sat op på hylden.

»De unge skal være konfirmeret, så i maj måned kommer der en ny årgang. Når de er over 18 år, kan de ikke være med længere, men da gider de heller ikke alligevel. Jeg har selv en datter på 17 år, der synes, hun er for gammel til de her fester,« siger Frederik Frederiksen.



Ingen servering for mindreårige. Der må ikke serveres øl og spiritus til unge under 18 år, men det er der fundet en praktisk løsning på i Hald. De unge medbringer selv drikkevarer i en pose, som kan sættes i en øl-garderobe. Det koster fem kroner. Når de unge så gerne vil have en øl mere, viser de deres garderobemærke og får posen igen, tager en ny øl og afleverer så posen igen i garderoben. De fleste har øl med, nogle også sodavand, mens andre igen går rundt med en 1 1/2 liters cola tilsat noget stærkere.

»De må gerne tage ølflasker med ind i salen, men vi sætter grænsen ved kasser. Kan vi se, at nu er de ved at få nok, så snakker vi med dem, om de ikke skal holde en pause. Under hele festen går vi rundt inde i salen og udenfor og samler flasker op. Hvis vi ser nogen, der er blevet "trætte", så kommer de med ud i køkkenet. Der er ellers kun adgang for de voksne, men der sat stole op, så de unge kan komme til at sidde ned, eventuelt få noget vand. Vil de gerne hjem, så ringer vi til deres forældre,« fortæller Frederik Frederiksen.

Der er også sat spande op, hvis nogle har behov for at ofre.

»Det sker et par gange i løbet af en aften. Vi har ikke problemer med vild druk, og ingen får lov til at sidde og sove eller ligge ned,« siger Frederik Frederiksen.

Diskoteket har lokket nogle få på dansegulvet, mest piger der danser med hinanden. Drengene går mest rundt og hilser på bekendte. Voksne med gul vest går rundt og samler flasker og dåser op. De voksne, der går rundt inde i salen, går rundt med gule propper i ørene.

To veninder kommer ud i køkkenet, den ene har det ikke så godt efter en forfest og vil gerne låne telefonen, så hun kan blive hentet. Hun sætter sig på en stol, mens veninden ringer hjem.

En ung mand kommer ind og vil gerne have et plaster på, han er faldet ude i gården og har skrabet albuen.



Fest under trygge rammer. Ude i køkkenet står Aase Helene Jensen og laver friske hotdogs.

»Mine børn er kun ni og tolv år, men når de bliver gamle nok, så vil jeg gerne, at de har mulighed for at komme til de her fester, i stedet for at de tager til Skive og Viborg. Det er mere trygt, fordi der går voksne rundt og holder øje hele tiden. Får de det dårligt, kommer de lige en tur herud, men det er nu ikke mange, der kommer i løbet af en aften, fortæller hun.

Udenfor i den lune aften, hvor musikken ikke gør samtale umulig, står små grupper af unge, snakker og pjatter, hilser på bekendte der kommer forbi. Hele området omkring forsamlingshuset er hegnet ind på en måde, så der er masser af plads udenfor. De fleste står med en flaske i hånden



Ti øl på en aften. »Hurra for Hald. Du må godt skrive, at det er alle tiders, at der er nogen, der arrangerer Hald-bal. Herude ved man, at der er folk, der passer på en. Hvis man går under, så kommer man ind i køkkenet. Vi passer nu også på hinanden,« forklarer Anne Marie Laursen, 17 år. Hun regner med, at hun skal drikke ti øl i aften.

Hun kommer fra Dommerby, lige udenfor Skive, og er blevet kørt til Hald sammen med et par veninder af sine forældre, mens hun bliver hentet af den ene venindes far.

»Herude kan jeg gå klædt, som jeg vil. Hvis jeg skulle til Skive, kunne jeg ikke komme ind på et værtshus, som jeg er klædt nu, da skal man være anderledes pænt klædt på. Jeg er kommet her siden 7. klasse, og det er fedt sted, hvor du møder så mange, du kender. Her drikker vi det, vi vil, og prøver grænser af, så vi kender vores grænser, når vi bliver ældre. Vores forældre er også glade for, at der er et sted, vi kan gå hen. Ved private fester bliver der let ødelagt noget,« siger hun.

Kim Jensen fra Højslev er 16. Han er kommet til Hald-bal i et par år.

»Det er da bedre at drikke her end ude på gaden. Det er også i orden, at der er hegn rundt om, for ellers ville nogle gå ud og lave hærværk. Der er sjældent slåskamp, folk står højst og skubber til hinanden, indtil en af vagterne kommer,« siger Kim Jensen.

Han regner med, at han skal drikke ti øl.

»Det tror jeg er meget gennemsnitligt, de helt unge drikker nok mindre. Vi drikker for at miste hæmningerne og have det sjovt.«

Ved sodavandsdisken hiver en pige op i buksebenet og tager en pengeseddel op af strømpen, det eneste sted, hvor der er plads til penge. Øllerne er begyndt at løsne drengenes hæmninger, så de er også begyndt at vise sig på dansegulvet. En gul vest kommer forbi med en kost og et fejeblad og vender lidt senere tilbage med resterne af en knust flaske.

Bestyrelsen for de frivillige forældre, otte personer, står for alt det praktiske i forbindelse med arrangementet. Lejer forsamlingshuset, booker diskotek, står for salg af sodavand, hotdogs og chips, fordeler arbejdsopgaver ud til de 15-16 frivillige og står for oprydningen bagefter. Det er også bestyrelsen, der står for at lægge en plasticdug ud i salen, så gulvet er nogenlunde beskyttet, for det slider på gulvet, når der kommer 500 mennesker.

Overskuddet fra festerne, cirka 50.000 kroner om året, bliver udloddet til lokale idrætsforeninger og spejdergrupper, der søger om tilskud til specifikke ting.



De unge vil drikke. Frederik Frederiksen har også overvejet, om festerne får de unge til at drikke mere, end de ellers ville have gjort.

»Hvis de ikke måtte drikke herinde, så ville de jo have en pose ude i hækken, eller de ville drikke til en forfest. Det kan jeg da huske fra min egen ungdom. Nu kan vi jo overvåge, hvad de drikker, og det får dem til at drikke mindre. Vi har heller ikke meget ballade, selvfølgelig vil der være lidt skubberier, når der kommer så mange unge, men ikke noget alvorligt. Jeg går rundt overalt, og er nogle blevet uenige med hinanden eller med nogle af de frivillige, så skærer jeg igennem og dikterer løsningen,« forklarer Frederik Frederiksen.

Når festen er slut klokken 2.00, holder der masser af biler og busser udenfor for at hente de unge.