Gyldne håndtryk; Rynkede pander i Hillerød

Pædagoger og ledere med rynkede pander strømmer ind i salen i FrederiksborgCentret. Børn&Unge er taget med til medlemsmøde i BUPL Frederiksborg Amt tirsdag den 17. februar. Medlemmerne er klar til at diskutere og skælde ud over sagen med de gyldne håndtryk, der som bekendt endte med, at BUPL's forretningsudvalg, FU, måtte stille deres mandater til rådighed på en ekstraordinær kongres den 11. marts.

Der opstår hurtigt kø ved bordet med bilag, og en utilfreds summen fylder rummet. Da dørene lukkes, er næsten 100 mennesker på plads ved bordene.

De er alle kommet for at høre BUPL Frederiksborg Amts orientering om sagen med de gyldne håndtryk i forbundshuset og de efterhånden så omtalte fratrædelsesordninger. Desuden kan medlemmerne fortælle fagforeningsbetyrelsen, hvordan de mener, at sagen skal løses på den ekstraordinære kongres.

Formand Lars Christensen er første mand ved mikrofonen. Han fortæller om det ekstraordinære bestyrelsesmøde, som bestyrelsen i BUPL Frederiksborg Amt holdt dagen inden dette medlemsmøde. Han fortæller om situationen med forretningsudvalget, som har stillet deres mandater til rådighed, og han læser bestyrelsens udtalelse til sagen højt. Bestyrelsen i Frederiksborg Amt har valgt at fokusere på, hvordan sagen med de gyldne håndtryk er blevet håndteret ledelsesmæssigt, og det har bestyrelsen ikke mange rosende ord tilovers for.

En af Lars Christensen og de to hovedbestyrelsesmedlemmer Annette Bisgaard og Marianne Hansens største anker mod ledelsen i forbundshuset er den manglende orientering om sagen. BUPL Frederiksborg Amt har flere gange været fremme med uddybende spørgsmål til forretningsudvalget.

"Det var kun ved at efterspørge, at vi fik en redegørelse om sagen. Den redegørelse var mangelfuld. Så spørger vi igen, men får ingen svar, og det gør vi nok slet ikke nu, hvor vi er gået ind i en valgkamp til den ekstraordinære kongres," siger formanden.



Hele forretningsudvalget ansvarlig. Hovedbestyrelsesmedlem Annette Bisgaard overtager den varme mikrofon fra Lars Christensen og giver et billede af, hvordan hun oplevede HB-mødet d. 28.-29. januar, hvor sagen med de gyldne håndtryk blev behandlet, og forretningsudvalget modtog hård kritik af deres håndtering af sagen.

Hun fortæller om afstemningen med de fire mulige konsekvenser, hvor de to kom til afstemning. Nemlig det forslag, som endte med at blive vedtaget, hvor forretningsudvalget stillede deres mandater til rådighed, og et forslag, som pegede på behovet for konkrete ændringer i ledelsen af forbundshuset, men som i øvrigt foreslog, at man ventede med udskiftninger til den ordinære kongres i november. Forretningsudvalget opfordrede selv til, at man stemte for, at de stillede deres mandater til rådighed.

"Alligevel var der 13 ud af 33, der stemte for, at man ikke gjorde noget nu, men afventede den ordinære kongres," fortæller Annette Bisgaard.

Indtil nu er der kun blevet stillet opklarende spørgsmål fra salen, men nu er det som om, at de rynkede pander vågner op. Reaktioner som "hold kæft", "det er rystende" og "kammeratlige aftaler" flyver rundt over bordene.

Undervejs i sin redegørelse kommer Annette Bisgaard også ind på, at hun synes, at det er mærkeligt, at der er tre chefer, der kan gøre krav på et gyldent håndtryk. Det er bestyrelsen i BUPL Frederiksborg Amts opfattelse, at der kun kan være én ansvarlig i sidste ende. Ifølge Annette Bisgaard endnu et tegn på den uprofessionelle måde, sagen er blevet håndteret på i forbundshuset. Det får Britta Kragballe op af stolen. Hun er selv tidligere hovedkasserer.

"Du kan da ikke komme og sige, at en chef, der er med til at indgå en aftale, hvor han selv kan få en masse penge, er ansvarlig. Det må da være det samlede FU, som har den daglige ledelse, der skal holdes ansvarlig for sagen," argumenterer hun.

Det synspunkt møder ikke forståelse ved Annette Bisgaard, men henter stort bifald fra salen. Et andet medlem mener, at det er hovedbestyrelsesmedlemmernes pligt som arbejdsgiver at vide, hvilke aftaler der er i forbundshuset. Igen et bifald fra salen.

"Det er egentlig rigtigt nok. Men hvis man spørger og ikke får svar, så er det svært at vide det. Man kan ikke gøre andet end at spørge," gentager Annette Bisgaard og hentyder igen til den redegørelse, som forretningsudvalget lavede omkring sagen, og som ifølge BUPL Frederiksborg Amt var yderst mangelfuld.



Farum-sag. Det er for det meste de samme fem eller seks medlemmer, der stiller spørgsmålene og hæver stemmen, og da Lars Christensen ønsker at skifte emne til fratrædelsesordningerne, stopper Britta Kragballe ham. Hun er ikke færdig med at snakke om ansvar. Hun sammenligner sagen med en anden omtalt sag fra hendes hjemby, Farum. Her havde Brixtofte "fedtet med tallene", men ifølge Britta Kragballe, må hele kommunalbestyrelsen være ansvarlig, fordi de har den daglige ledelse. Altså er det også hele FU, som bærer ansvaret i denne sag og ikke bare Annette Trads Hansen og Bente Sorgenfrey, som de to HB-medlemmer har lagt op til i deres redegørelser.

Annette Bisgaard svarer:

"Der har været forskellige opfattelser af, hvem der har været involveret, og hvem der har været involveret hvornår. Også folk i FU har måttet presse på for at få svar. Det er vores opfattelse, at Annette Trads Hansen og Bente Sorgenfrey fik en orientering om sagen før nogen andre. De valgte ikke at orientere resten af FU. Vi opfordrer til, at formanden trækker sig."



Lønsystem til diskussion. Uenigheden om hvem og hvor mange, der er ansvarlig, ulmer i salen - "om der skal skydes med spredehagl eller riffel", som et medlem udtrykker det, men diskussionen stoppede her.

Lars Christensen tager hul på en ny diskussion, som er blevet heftigt diskuteret såvel i organisationen som i pressen. Nemlig fratrædelsesgodtgørelserne. Debatten og forargelsen har gået på, at folk i valgte stillinger har fået en sum penge i fratrædelsesgodtgørelse, når de har skiftet job. Eksempelvis fik tidligere BUPL-formand Bente Sorgenfrey 335.000 kroner med sig, da hun blev valgt til formand for FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Penge hun senere betalte tilbage. Lars Christensen gennemgår reglerne og de revisioner, der har været af dem. Og går hurtigt videre til pressens dækning af udbetalingerne.

"Det blev jo hurtigt interessant, hvem der havde modtaget disse godtgørelser, og der blev kigget ned i organisationen. Og der blev kigget på mig."

Lars Christensen skiftede selv fra hovedkasserer i forbundshuset, som er en valgt stilling, til en ikke valgt stilling som ledersagsbehandler i BUPL Frederiksborg Amt i 1999. Netop fordi han flyttede til en ikke valgt stilling var det helt efter de på det tidspunkt gældende regler, at han modtog godtgørelsen.

"Men det er blevet tydeligt nu, at det ikke er et lønsystem, der er bredt accepteret. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg hellere ville have haft de penge hver måned, set i bakspejlet, i stedet for at lave den form for opsparing. Derfor er mit forslag: Lad os se på det lønsystem og få det bygget op igen," siger Lars Christensen.

Nogle medlemmer giver udtryk for, at de ikke kan forstå, at man skal have en belønning for at forlade sit arbejde, og Lars Christensen forklarer, at det skulle fungere som et sikkerhedsnet, så folk ikke stod uden indkomst.

De fremmødte diskuterede forskellige fordele og ulemper ved fratrædelsesgodtgørelser, men generelt var der i festsalen i Hillerød bred enighed om, at man måtte se på lønsystemet, og Lars Christensen sikrede sig sit første bifald ved at garantere, at det sker.

"Vi er med på, at vi stiller vores vilkår til offentligt skue, for vi gider ikke den her mistillid."

Aftenen sluttede med ros til Frederiksborg Amt for deres måde at tackle hele sagen på, og de rynkede pander gik en anelse mere glatte fra festsalen i Hillerød.