Gode børnehaver giver gode karakterer

Det kan direkte aflæses på karaktererne i folkeskolens afgangseksamen, om et barn har gået i en god børnehave. Det viser en undersøgelse blandt 30.000 børn, som AKF (Anvendt Kommunalforskning), SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) og Aarhus og Maastricht Universitet har udført.

En god normering, uddannede pædagoger, mandlige pædagoger, flere tosprogede pædagoger og en stabil personalegruppe i børnehaven kan måles på karakteren i skriftlig dansk.

En bedre normering kan forbedre karakteren med 0,01-0,05 for en gennemsnitselev. Flere mandlige pædagoger kan forbedre karakteren med 0,01-0,06. Flere uddannede pædagoger giver et plus på 0,02, og flere tosprogede pædagoger giver et plus på 0,02-0,09.

Tosprogede børn, som går en en børnehave, hvor der ikke er stor personaleudskiftning, kan forbedre karakteren med 0,05.



Bedst for drenge. Undersøgelsen viser også, at drenge har større udbytte af kvalitetsbørnehaver end piger. Især har drengene glæde af gode normeringer og en højere andel af mandlige pædagoger. Kvalitetsbørnehaver har dog ikke helt så stor effekt på karakteren, når børnene kommer fra en familie med lav indkomst.

'Vigtigheden af kvalitet i daginstitutioner illustreres af, at selv 10 år efter barnet gik i børnehave, er effekterne stadig synlige', står der i undersøgelsens konklusion.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at der selvfølgelig er flere faktorer, der spiller ind i, når en institution er god, men netop de fem valgte indikatorer er valgt, fordi de kan måles statistisk.

Samtidig gør undersøgelsen opmærksom på, at anden forskning viser, at gode institutioner også har en positiv effekt blandt andet på, hvor mange der tager en ungdomsuddannelse, på kriminalitetsraten, helbredet, tidlig graviditet, succes på arbejdsmarkedet og forventet levetid.

'Det tyder på, at bedre færdigheder i en periode i livet skaber endnu bedre færdigheder i den næste livsperiode', fremgår det af undersøgelsen.



Politisk betydning. BUPL's formand Henning Pedersen glæder sig over, at arbejdet i børnehaven kan måles 10 år senere.

"Det er for mig en bekræftelse af den betydning, vuggestuer og børnehaver har for børns udvikling," siger han.

Han hæfter sig især ved, at undersøgelsen peger på gode normeringer og uddannet personale som vigtige faktorer for kvalitet.

"Socialminister Benedikte Kiærs (K) opfattelse er, at normeringer ikke har den store betydning. Men undersøgelsen viser, at gode normeringer har afgørende betydning, og at andelen af pædagoger er afgørende. Det har vi fremført gennem mange år," siger Henning Pedersen og peger på, at det kunne være oplagt at begynde med at lave medhjælperstillinger om til pædagogstillinger i vuggestuerne.