Fusionen er kuldsejlet

De stryg, bokseren Brian Nielsen fik i løbet af seks omgange i selskab med Mike Tyson, er for småting at regne i sammenligning med dem, flertallet i BUPLs hovedbestyrelse har indkasseret på generalforsamlingerne i de 22 fagforeninger. Her har 80 procent af de fremmødte stemt nej til den fusion med Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), som forbundsledelsen ellers havde givet sin fulde anbefaling.

Tallene taler for sig selv. Nej-flertal i 19 ud af 22 fagforeninger, flere steder endog meget markante nej-flertal. Sammenlagt blev der afgivet 4063 stemmer. 3121 var imod fusionen og det grundlag, som var skabt for den, 622 var for, mens 320 forholdt sig neutrale.

Allerede da resultaterne fra de første 15 generalforsamlinger forelå, indså forretningsudvalget, at det ville være umuligt at samle det flertal for fusionen på den ekstraordinære kongres den 1. november i Fredericia, som er forudsætningen for at kunne iværksætte en urafstemning. Derfor er hovedbestyrelsen og de lokale fagforeningsformænd kaldt ekstraordinært sammen den 23. oktober. Opgaven er i fællesskab at vurdere situationen og lave et forslag til en udtalelse, som kan forelægges den ekstraordinære kongres, og dermed, som det hedder i indkaldelsen, afslutte fusionsprojektet i respekt for generalforsamlingernes tydelige tale.



Ikke fortrudt. Forbundsformand Bente Sorgenfrey er skuffet, men erkender, at der ikke er mere at komme efter. Medlemmerne har talt, og de har talt, så der ikke er noget at tage fejl af. Fusionen er kuldsejlet, og der er ingen grund til at trække sagen i langdrag.

Har du fortrudt fusions-initativet?

»Nej, det har jeg ikke. Selvfølgelig er der grænser for, hvor mange gange, vi kan tåle at lide nederlag, men faglige ledere, herunder også BUPLs ledelse, skal undertiden udfordre, når vi kan se, at der er nogle muligheder for at betræde nye stier, som fører fremad.«

Hvad var det så, som gik galt i processen. Eller set i bagspejlet: Var målet i virkeligheden forfejlet fra starten?

»Forfejlet fra starten, mener jeg ikke, det var, men det man kan jo først vide, når man har undersøgt sagerne og har spurgt medlemmerne. Der er da mange ting i processen, som kunne have været gjort anderledes. Vores forsøg på at komme i dialog med medlemmerne via de navnkundige kurve faldt ikke så heldigt ud. Oplevelsen er, at de har spist og drukket indholdet og så ellers ikke gjort så meget andet. Det kan i hvert fald godt virke som om, at mange medlemmer har taget stilling til fusionen, før de har set det politiske grundlag.«

Er der nogen, du er sur på i den anledning?

»Der er ikke brug for at finde syndebukke, for det vil bare bidrage til at splitte vores ganske udmærkede organisation.«

Det er blevet sagt, at fusionsgrundlaget repræsenterer et udsalg af BUPLs arvesølv. Kan du forstå den fremstilling?

»Slet ikke. Jeg vil bestemt afvise, at der i fusionsgrundlaget ligger et udsalg af BUPL-politik. Hvad vi ikke har formået er at skabe et meget visionært grundlag, hvor vi tænker helt nye tanker. Det kan man bebrejde os, men ikke at have holdt udsalg.«

Hvor står BUPL nu? Er der behov for nye store projekter, eller skal vi back to basic?

»Vi skal prøve at samle kræfterne og arbejde videre med den politik, vi vedtog på vores kongres for knapt et år siden. Det, jeg hører pædagogerne sige, er, at der især er brug for at sætte mere fokus på den pædagogiske faglighed, for det er jo åbenbart, at det er den, man har været bekymret for i forbindelse med en fusion med PMF.«

Det er ellers et nederlag, som vil noget, I er løbet ind i. Det er otte ud af 10, der har deltaget i generalforsamlingerne, som siger, at det her vil vi bare ikke?

»Der er ingen tvivl om, at vi har fået en vink med en vognstang, og det bliver vi selvsagt nødt til at tage alvorligt. Derfor skal vi heller ikke prøve at komme igen med nye store projekter. Det kan da godt være, at vi med en anden tilrettelæggelse af processen kunne have fået et bedre resultat, men generalforsamlingernes afvisning er så markant, at den kan man ikke sidde overhørig.«



Bliver i FTF. Undervejs i processen har man også skulle tage stilling til, hvilken hovedorganisation det nye forbund skulle være medlem af, og man foretog en grundig analyse, som fandt frem til, at FTF var den næstbedste løsning. Deri ligger, at LO ville være den bedste.

Gælder det også, når nu BUPL skal fortsætte som selvstændigt forbund?

»Jeg er en af dem, der har talt for LO, men jeg må jo lytte til det, medlemmerne siger, og i det ligger der også en afvisning af et LO-medlemskab. Så diskussionen om LO contra FTF er ikke en, som vil blive rejst, tror jeg, i årene fremover. Det, vi nu må gøre, er at arbejde aktivt i FTF på at få skabt grundlag for sammenlægning af de to hovedorganisationer. Men for at der ikke skal herske tvivl: BUPL er i FTF, og det er der, vi tager vores udgangspunkt.«

BUPL-ledelsen og herunder især forretningsudvalget har vist sig at være ude af takt med medlemmerne. Bør det ikke få ledelsesmæssige konsekvenser.

»Det vil jeg lade hovedbestyrelse og kongres om at afgøre. Her må det vise sig, om der er tillid til, at vi fortsat kan lede organisation. Hvis de har den tillid, er vi klar til at fortsætte. Bemærk i øvrigt, at det på det lokale plan ikke har fået konsekvenser. Man vælger gladeligt dem, man har været glade for indtil nu, også selv om de har markeret sig kraftigt som fusionstilhængere.«

Og lysten til at fortsætte, har du den?

»Jamen, det har jeg da,« forsikrer Bente Sorgenfrey.