FTR-træf; Ny Løn i miskredit

Løndirektør Peter Bramsnæs fra Kommunernes Landsforening indrømmer det blankt: De kommunale arbejdsgivere står med en dårlig sag, hvis de ved overenskomstforhandlingerne i 2005 kommer anstigende med krav om, at en endnu større del af kagen skal bruges på Ny Løn. Og det er ikke, fordi han synes, at Ny Løn er en dårlig konstruktion, eller at der er pumpet for mange penge i den. Problemet er, at arbejdsgiverne selv har bidraget til at miskreditere Ny Løn.

"Løntallene taler for sig selv. Kommunerne under ét har ikke brugt de midler, som i forbindelse med den seneste overenskomstfornyelse blev afsat til Ny Løn. Meget beklageligt, fordi det har bevirket, at pengene via reguleringsordningen i stedet er blevet givet som generelle lønstigninger. Der er blevet smurt et tyndt lag leverpostej ud over den samlede masse, og det er jo ligesom ikke ideen med Ny Løn."

De selvkritiske ord faldt, da Peter Bramsnæs forleden talte til 200 af BUPL's fællestillidsrepræsentanter, der i Faaborg var forsamlet til deres årlige "træf".

Som forklaring på tilbageholdenheden gav Peter Bramsnæs en udbredt kommunal frygt for lønglidning. En frygt, som ifølge KL's løndirektør blandt andet er næret af en forventning hos de faglige organisationer og deres medlemmer om, at Ny Løn simpelthen ville være identisk med mere i løn.

"Det ændrer dog ikke ved det forhold, at vi ikke har evnet at bruge Ny Løn-midlerne efter deres formål. Jeg føler mig som ambassadør for er bagland, som ikke har holdt sin del af en aftale. Derfor står vi med en svær sag," konstaterede Peter Bramsnæs, som sammen med lønudvalgsformand, borgmester Kjeld Hansen (S) er hovedpersonerne på arbejdsgiversiden, når der forhandles overenskomst.



Plads til forskelle. BUPL's ønske om at få skabt en lønordning, som bedre end den nuværende tager hensyn til kulturen på de pædagogiske arbejdspladser, har Peter Bramsnæs ret meget forståelse for.

"For os er det afgørende, at der finder en lokal løndannelse sted. Det er vigtigere, end at løndannelsen er individuel. Og jo, det er da meget tænkeligt, at der er brug for at give mere plads for forskelligheder.

Vi er således åbne for, at det kun er de store linjer, som trækkes op i den centrale rammeaftale om Ny Løn. En grænse er der dog: Vi vil ikke være med til at stille uret tilbage til dengang, det var personnummeret og postnummeret, der alene bestemte lønudviklingen," fastslog Peter Bramsnæs.

Hans personlige succeskriterium for Ny Løn er opfyldt den dag, lederen og tillidsrepræsentanten på enhver kommunal arbejdsplads i kor siger: "Det her fungerer, som det skal".

Og hvornår sker så det?

"Ikke lige med første. Ny Løn er en kulturomvæltning, og den slags tager tid," sagde KL's løndirektør.



Kejserens nye klæder. En udvidelse af det frie valg af offentlige tjenesteydelser til også at gælde overenskomstens forskellige elementer kommer ikke på tale, står det til Peter Bramsnæs. Systemet findes i Sverige, hvor medarbejderne kan vælge mellem for eksempel mere i løn, kortere arbejdstid, højere pension og længere ferie inden for den ramme, som et overenskomstresultat udstikker.

Formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte, Dennis Kristensen, som tillige står i spidsen for forhandlingssammenslutningen KTO, har talt varmt for indførelsen af noget tilsvarende i Danmark.

"Jeg synes, det er kejserens nye klæder om igen," lød det afvisende fra Peter Bramsnæs.