Frustreret veteran går fra borde

Institutionsleder Allan Clement-Døssing, medlem af det centrale lederråd og af Tænketanken bag debatoplægget "Lederne i BUPL", har trukket sig fra alle sine poster. Udspillet er efter hans mening ikke vidtgående nok, og så tager det mere hensyn til de lokale fagforeningers magtinteresser end til ledernes behov.

»Tænketanken blev bedt om at lave et visionært debatoplæg, men det endte med i stedet at blive et oplæg uden skarpe kanter, som mest er indrettet på at kunne samle flertal på kongressen i november,« siger Allan Clement-Døssing.

Den 48-årige fynbo, der har siddet i BUPL's hovedbestyrelse og gennem otte år været formand for BUPL Fyns Amt, overtog i 1994 jobbet som leder af børnehaven Jægermarken i Svendborg. I 1998 blev han valgt til det lokale lederråd på Fyn og siden også til BUPL's centrale lederråd.

Allan Clement-Døssing har en forklaring på, at pragmatismen sejrede over det visionære.

»Man har ikke villet pille ved de lokale fagforeningers suverænitet, i det konkrete tilfælde altså retten til selv at bestemme, hvordan de vil indrette sig med lederne. Det handler simpelthen om, at de lokale fagforeninger, og især disses ansatte og politikere, er bange for at miste magt, hvis lederne får deres selvstændige fagforening inden for BUPL's rammer.«



Gode elementer, men... Beslutningen om at trække sig ud af lederrådsarbejdet skyldes også, at Allan Clement-Døssing er kørt sur i et efter hans mening meget tungt system.

»Når vi i lederrådene beslutter os for nogle ting, kan vi ikke bare sætte dem i værk. Det kan vi først, når vi har været igennem, overtalt og forklaret bestyrelsen og de ansatte i den lokale fagforening, hvor vigtigt det her er. Vi bruger så mange kræfter på interne diskussioner og forhandlinger, at der ikke er nogen tilbage til det udadrettede arbejde.«

Allan Clement-Døssing påstår ikke, at fagforeningerne altid eller i hovedsagen er modvillige, men han mener, at tingenes nuværende indretning med lederråd, der er underlagt de lokale fagforeningers overhøjhed, forsinker handling og gør det svært at fastlægge og følge en overordnet, landsdækkende strategi i lederarbejdet.

»Jeg er meget enig med arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due, der om det her forhold har sagt, at "for at holde sammen på skidtet, kan det være nødvendigt at skille det ad". Helst så jeg, at der blev etableret en tværgående fagforening for lederne i BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og måske Danmarks Lærerforening. Det lader sig desværre nok ikke gøre, men til gengæld er vi selv herrer over, om vi vil have en lederfagforening inden for BUPL's egne rammer. Og det tror jeg er vejen frem. Oplægget fra Tænketanken har en del gode elementer, men at kalde det fremadrettet ville være en tilsnigelse. Jeg mener, at det tager højde for situationen, som den så ud for tre-fire år siden.«



Kæmper videre. Et af de gode elementer, som Allan Clement-Døssing kan få øje på, er bestemmelsen om, at lederne skal have adgang til at søge råd og vejledning hos forbundet i stedet for hos deres lokale fagforening. Han er dog ikke sikker på, at netop dette element overlever kongressen.

»Det skulle ikke undre mig det fjerneste, hvis nogle af de lokale fagforeninger forsøger at få den bestemmelse fjernet, og der er garanteret også nogle, som vil stemme imod forslaget i sin helhed, fordi de synes, at der gøres for meget væsen af ledergruppen,« siger Allan Clement-Døssing.

Han overvejer af just samme grund at stille op som kandidat, når der på generalforsamlingen i oktober skal vælges ny bestyrelse hos BUPL Fyns Amt. Bliver han valgt her, er han nemlig delegeret til kongressen og kan dermed om ikke andet være med til at sikre, at de brugbare elementer ikke stemmes ud af forslaget.



Uenig - af andre grunde. Blandt Tænke-tankens medlemmer er der forskellige opfattelser af, hvad der er godt og dårligt i det forslag til nyorientering af BUPL's lederarbejde, som tidligere i denne uge er blevet behandlet i hovedbestyrelsen.

Joan Frausing, leder af fritidshjemmet Rosen i Århus, er ikke enig med Allan

Clement-Døssing. Hun har imidlertid også sine indvendinger, men de er af en helt

anden slags.

»Jeg er imod enhver form for sektionering og synes derfor, at det er forkert, at lederne får adgang til at vælge egne delegerede til kongressen. Vi har i BUPL altid haft som princip, at de kongresdelegerede vælges direkte på de lokale generalforsamlinger, men nu vil man altså indføre et indirekte valg, og man vil gøre det uden forudgående diskussion i organisationen. Det er demokratisk meget betænkeligt,« siger Joan Frausing.

Det, det store flertal af lederne efterspørger, er efter hendes mening ikke egen sektion og anden politisk særstatus.

»Lederne vil først og fremmest, at BUPL skal tage dem alvorligt. Og så forventer de, at BUPL kan give kompetent og professionel rådgivning,« siger Joan Frausing, som mener, at det kunne være en god ide, hvis de lokale fagforeninger gik sammen om nogle regionale "rådgivningsklinikker".